Repetition af stof fra Den Teokratiske Skole
Følgende spørgsmål vil blive behandlet mundtligt på Den Teokratiske Skole i ugen fra 27. oktober 2003. Tilsynsmanden for Den Teokratiske Skole leder en 30 minutters mundtlig repetition af det stof som har været gennemgået i ugen fra 1. september til 27. oktober 2003. [Bemærk: Hvis der ikke er kildehenvisninger efter spørgsmålene, må man selv undersøge emnet for at finde svarene. — Se Den Teokratiske Skole — til gavn for kristne forkyndere, side 35-37.]
TALEEGENSKABER
1. Hvad indebærer vejledningen der gives i Første Timoteusbrev 2:9, om at smykke sig i „velordnet klædning“, og hvordan bør det præge vores fremtræden på podiet og i tjenesten? [be, s. 132, § 4, 5] Denne vejledning gælder både mænd og kvinder og indebærer at man ikke er sjusket eller uordentlig. Følger man dette princip, tjener det til ære for en selv og for Jehovas organisation. Når vi er velsoignerede, vil andre være mere tilbøjelige til at lytte til det budskab vi forkynder.
2. Hvordan bør principperne i Første Johannesbrev 2:15-17, Efeserbrevet 2:2 og Romerbrevet 15:3 komme til udtryk i vores personlige fremtræden? [be, s. 133, § 2-4] Med tanke på det der siges i Første Johannesbrev 2:15-17, vil vi undlade at klæde os på en måde som giver indtryk af at vi har kærlighed til verden, at vi vil vække et syndigt begær eller ønsker at prale med vores midler. Og i overensstemmelse med ordene i Efeserbrevet 2:2 bør vort ydre ikke genspejle verdens oprørske ånd. Romerbrevet 15:3 henleder opmærksomheden på Jesu eksempel med hensyn til at gøre Jehovas vilje og hjælpe andre. Følger vi disse principper, undgår vi at skabe en barriere mellem os og dem vi forkynder for.
3. Hvordan kan vi opnå sikkerhed og ligevægt på podiet og i tjenesten, og hvorfor er det vigtigt? [be, s. 135, rammen; s. 136, § 6, rammen] Man kan få sikkerhed og ligevægt ved at stole på Jehova, forberede sig godt og tale højt når man øver sig. (Sl. 55:22) Man kan også opnå sikkerhed ved at deltage regelmæssigt i forkyndelsen, kommentere ved møderne og melde sig frivilligt når der er afbud på skolen. Hvis man er rolig og behersket, vil tilhørerne koncentrere sig mere om det man siger, end om en selv.
4. Hvordan var Jesus, som kaldes „det trofaste og sande vidne“, et eksempel med hensyn til at bruge Skrifterne i forkyndelsen? (Åb. 3:14) [be, s. 143, § 2, 3] Jesus besvarede ofte spørgsmål ved at henvise til et skriftsted, enten direkte eller underforstået, eventuelt ved brug af en omskrivning. (Matt. 4:3-10; 12:1-8; Luk. 10:25-28; 17:32; 24:27, 44-47) Han kunne med fuld ret sige at han ikke underviste ’ud fra sine egne ideer’. (Joh. 8:26; 14:10) Vi bør også gøre det til en vane at bruge Bibelen når vi besvarer bibelske spørgsmål.
5. Hvordan kan man blive dygtigere til at bruge Bibelen? (Tit. 1:9) [be, s. 144, § 1, rammen] Hvis vi skal ’holde os til det troværdige ord med hensyn til vores undervisning’, må vi have et godt program for personlig bibellæsning og studium. Vi må gøre det til en fast vane at tage et skriftsted med i vores kommentarer ved møderne. Når vi stilles over for et spørgsmål eller en situation, må vi altid undersøge hvad Bibelen siger om det. Hvis vi bliver spurgt om noget vi ikke kender Bibelens svar på, må vi tilbyde at undersøge spørgsmålet nærmere.
OPGAVE NR. 1
6. Hvad indbefatter det at studere, og hvilke fordele er der ved dagligt studium af Guds ord? [be, s. 27, § 3; s. 32, § 4] Studium er en mental indsats hvorved man grundigt og vedvarende undersøger et emne. Det indebærer at man læser og analyserer et stof, sammenligner det med det man allerede ved, bemærker argumenterne for de konklusioner man læser, og især hæfter sig ved tanker som er nye for én. Det daglige studium af Bibelen medvirker til at gøre os ydmyge og holder Guds ord levende i vores hjerte. Det beskytter os således mod „syndens bedragende magt“ så vi kan ’vandre Jehova værdigt for fuldt ud at behage ham, mens vi fortsat bærer frugt i enhver god gerning’. (Kol. 1:10; 3:5-10; 5 Mos. 17:18-20; Hebr. 2:1; 3:13)
7. Hvad er ifølge Jakob 1:5, 6 af stor betydning når vi skal træffe en vigtig beslutning? [w01 1/9, s. 28, § 4] Det er vigtigt at vi vender os til Jehova i bøn. Vi kan tillidsfuldt bede ham om vejledning til at træffe den rette afgørelse. I mange tilfælde vil den hellige ånd minde os om relevante bibelske principper eller hjælpe os til at få en klarere forståelse af et skriftsted der er aktuelt i vores situation.
8. Hvad er et basisårstal, og hvorfor er sådanne årstal betydningsfulde? [si, s. 282, § 27] Et basisårstal er et velunderbygget og almindeligt anerkendt årstal for en historisk begivenhed som også er nævnt i Bibelen. Det kan bruges som et udgangspunkt hvorfra en række begivenheder i Bibelen kan dateres med sikkerhed.
9. På hvilken måde er „den der udspreder dårlig omtale“ en tåbe? (Ordsp. 10:18) [w01 15/9, s. 25, § 3] En der tales dårligt om, bliver ikke en helt anden blot på grund af den ærekrænkende omtale. Den opmærksomme tilhører vil gennemskue bagtaleren, se hans ondsindethed og miste sin agtelse for ham. Den der udspreder den dårlige omtale, skader altså i virkeligheden sig selv.
10. Hvordan vil menneskene i den nye verden få en mere fuldstændig forståelse af Jehovas syn på tiden? [si, s. 283, § 32] I den nye verden vil sygdom, død, lediggang, kedsomhed og tomhed være forsvundet. Der vil være opslugende og fængslende arbejde at udføre. Efterhånden som årtusinderne går, vil menneskene på jorden uden tvivl få en mere fuldstændig forståelse af Jehovas syn på tiden: „For tusind år er i dine øjne som dagen i går.“ (Sl. 90:4; Åb. 21:4)
DEN UGENTLIGE BIBELLÆSNING
11. Rigtigt eller forkert? I Første Korintherbrev 2:9 sigter apostelen Paulus til det Jehova har beredt sit trofaste folk som en arv. Begrund svaret. [ip-2, s. 366, rammen] Forkert. Som sammenhængen viser, taler Paulus om Jehovas skjulte visdom angående sin hensigt om at skabe fred og enhed i universet. (1 Kor. 2:7) De som kun har lidt eller slet ingen åndelig forståelse, kan ikke se, eller skelne, denne dybe visdom, som er beredt dem der har Guds ånd. (1 Kor. 2:10)
12. Hvilke fristelser er der tale om i Første Korintherbrev 10:13, og hvordan skaber Jehova „en udvej“? [w91 1/10, s. 10, 11, § 11-14] Disse inspirerede ord sigter til de almindelige menneskelige situationer vi møder, og som kunne få os til at være troløse mod Gud. (1 Kor. 10:6-11) Jehova skaber en udvej ved at give os al den hjælp vi behøver, for at blive styrket åndeligt. Hvis vi tager imod hjælpen, vil vi kunne holde ud endog til døden uden at give efter for fristelser.
13. Hvordan ansporer Jesu eksempel kristne til at give med glæde? (2 Kor. 8:9) [w92 15/1, s. 16, § 10] Jesus besad stor rigdom i himmelen, men gav villigt afkald på alt dette for at blive et menneske og derved gavne dem der ville anerkende hans genløsningsoffer. Som Jesu disciple bør vi gøre Jehovas vilje og hjælpe andre til at opnå evigt liv ved gavmildt at give af os selv og vore ressourcer.
14. Hvordan var loven ’en opdrager der ledte til Kristus’? (Gal. 3:24) [w02 1/6, s. 15, § 11] På Paulus’ tid var en opdrager en træl eller tjener som beskyttede børnene i en stor husstand og fulgte dem i skole. På samme måde gjorde Loven israelitterne opmærksomme på at de var syndere, beskyttede dem mod fordærvet moral og religion og ledte dem til Messias, som kunne vise dem vejen til frelse. (Gal. 3:19)
15. Hvad er „verdens elementære ting“ som vi må være på vagt over for så vi ikke bliver ført bort fra troen? (Kol. 2:8) Det kan blandt andet være vildledende filosofi, menneskelig visdom og et verdsligt syn på tilværelsen som de der ikke er sande kristne, lader sig præge af. Sådanne ting udgør en fare for sande kristnes åndelighed og kan skade deres tankegang. [w94 15/12, s. 16, § 12, 13]