Repetition af stof fra Den Teokratiske Skole
Følgende spørgsmål vil blive behandlet mundtligt på Den Teokratiske Skole i ugen fra 23. februar 2004. Tilsynsmanden for Den Teokratiske Skole leder en 30 minutters mundtlig repetition af det stof som har været gennemgået i ugen fra 5. januar til 23. februar 2004. [Bemærk: Hvis der ikke er kildehenvisninger efter spørgsmålene, må man selv undersøge emnet for at finde svarene. — Se Den Teokratiske Skole — til gavn for kristne forkyndere, side 35-37].
TALEEGENSKABER
1. Hvad kan en taler gøre for at sikre sig at stoffets praktiske anvendelse står klart for tilhørerne og præsenteres på en måde de virkelig vil have udbytte af? [be, s. 158, § 2-4] (1) Han kan lige fra de første ord fremføre sit stof sådan at alle i salen føler at det angår dem. (2) Det er ikke kun i afslutningen han skal tale om den praktiske anvendelse. Stoffets værdi skal fremhæves gennem hele foredraget. (3) Tilskyndelser til at anvende stoffet bør gives på en måde som vil virke opmuntrende og „anspore til kærlighed og gode gerninger“. — Hebr. 10:24.
2. Hvorfor bør vi vælge vores ord med omhu? [be, s. 160, § 1 og anden ramme] Ord er magtfulde og kan virke sårende eller opmuntrende. (Ordsp. 12:18, 25) Vi må stræbe efter at finde „ord der lyder godt“, da de rette ord kan have indflydelse på hvordan andre vil reagere på det vi siger. — Præd. 12:10.
3. Hvilket grundlæggende krav til et godt sprog fremhæves i Første Korintherbrev 14:9, og hvordan kan vi anvende dette princip i vores undervisning? [be, s. 161, § 1-4] Vi må tale et sprog der er forståeligt for vores publikum. Enkle, velvalgte ord og korte, præcise sætninger har stor virkning og er lette at få fat i. Når vi vælger ord der er let forståelige, viser vi agtelse for tilhørerne og gør det nemmere for dem at huske hvad der blev sagt.
4. På hvilket specifikt område udmærkede Jesus Kristus sig i sin undervisning, som det fremgår af Mattæus 5:3-12 og Markus 10:17-21, og hvordan kan vi efterligne ham? [be, s. 162, § 4] Jesus brugte et enkelt sprog. Vi kan efterligne den store Lærer ved at udtrykke os med præcise ord. Vores budskab må ikke drukne i ordrige formuleringer. Når vi ikke bruger for mange ord, vil det være lettere for andre at få fat i vigtige oplysninger og huske dem.
5. Hvorfor bør det ligge os på sinde at bruge ord der udtrykker kraft, stemning og farve i forkyndelsen og i vores kommentarer ved møderne? (Matt. 23:37, 38) [be, s. 163, § 3, til s. 164, § 1] Når man bruger ord der danner meget livagtige billeder i tilhørernes tanker, vil de blive opslugt af stoffet og leve sig ind i det. Med velvalgte ord kan man nå andres hjerte, indgive håb, opmuntre nedtrykte og vække kærligheden til Skaberen.
OPGAVE NR. 1
6. Hvad er temaet i et foredrag, og hvorfor er det godt at have det i tanke når man udarbejder et foredrag? [be, s. 39, § 6, til s. 40, § 1] Temaet i et foredrag er ikke bare en generel tanke, men derimod hovedtanken eller en bestemt vinkel man vil betragte emnet under. At analysere vigtige ord i temaet og søge oplysninger i publikationerne med temaet i tanke kan hjælpe en til at sortere stoffet og nå sit mål.
7. (a) Hvad indebærer det at være åndeligt ren, og hvorfor kan åndelig renhed betragtes som den mest betydningsfulde form for renhed? At være åndeligt ren betyder at man må støtte den sande tilbedelse og holde sig fri af falsk tilbedelse. Gud ønsker ikke at man skal blande sand og falsk tilbedelse. Vores mulighed for at opnå evigt liv afhænger af om vi bevarer os åndeligt rene. (2 Kor. 6:17; Åb. 18:4) (b) Hvordan kan kristne undgå moralsk urenhed, som er så almindelig i verden? [w02 1/2, s. 5, 6] Tendenser til moralsk urenhed kan komme til udtryk i ens valg af underholdning og tøj. Kristne må undgå underholdning som skildrer en adfærd der strider mod Bibelens moralnormer. De må også undgå at klæde sig på en måde der unødigt henleder opmærksomheden på kroppen, men klæde sig på en måde der vidner om beskedenhed.
8. Hvilke af alle Bibelens principper er de mest betydningsfulde? [w02 15/2, s. 5, § 1, 4, 6] De vigtigste principper i Bibelen er dem der direkte berører vort forhold til Jehova. En af Bibelens vigtigste sandheder er at Jehova er Skaberen, den almægtige Gud og den Højeste. (Sl. 83:18) Han bør derfor indtage førstepladsen i vort liv. — 1 Kor. 10:31.
DEN UGENTLIGE BIBELLÆSNING
11. Hvad repræsenterede „livets træ“ i Første Mosebog 2:9? Det repræsenterede Guds garanti for evigt liv til den som fik lov til at spise af frugten. Efter at Adam og Eva havde syndet, blev det nødvendigt at bortvise dem fra Edens have og forhindre dem i at komme ind i den igen. — 1 Mos. 3:22-24. [it-2, s. 153, § 4; w99 15/4, s. 7-8]
12. Hvorfor mistede Lots hustru livet? (1 Mos. 19:26) [w90 15/4, s. 18, § 10] Tilsyneladende var hendes tilknytning til sit hjem i Sodoma og de materielle ting hun havde dér, stærkere end hendes kærlighed til Gud. — Luk. 17:31, 32.
13. Hvem skildres i det profetiske drama i Første Mosebog, kapitel 24, ved (a) Abraham, (b) Isak, (c) Abrahams tjener Eliezer, (d) de ti kameler og (e) Rebekka? (a) Abraham er et billede på Jehova; (b) Isak skildrer Guds lam, Jesus Kristus; (c) Eliezer er et billede på den hellige ånd; (d) de ti kameler kan sammenlignes med hele Guds fuldkomne ord; og (e) Rebekka skildrer lammets hustru, brudeskaren bestående af 144.000. [w89 1/7, s. 27-28]
14. Forudbestemte Gud hvordan Jakob og Esau skulle være? (1 Mos. 25:23) Jehova var i stand til at læse de ufødte tvillingers genetiske mønster. Han kan have taget dette i betragtning da han forudså hvilke egenskaber hver af drengene ville udvikle, og forudsagde udfaldet. (Sl. 139:16) Men intet tyder på at han fastlagde deres evige skæbne, eller at han forudbestemte hvordan hver eneste begivenhed i deres liv skulle forløbe. [rs, s. 354, § 1]
15. På hvilken måde var Rakel et godt eksempel på en som bestræbte sig for at blive velsignet af Jehova og blev det? (1 Mos. 30:1-8) [w02 1/8, s. 29, 30] Rakel værdsatte sin arv. Hun vidste at Jehova havde lovet at velsigne Jakob. Hendes søster Lea, Jakobs første kone, var blevet velsignet med fire sønner, men Rakel selv var barnløs. (1 Mos. 29:31-35) Hun henfaldt dog ikke til selvmedlidenhed, men blev indtrængende ved med at bede til Jehova og handle beslutsomt i overensstemmelse med sine bønner og Guds vilje.