Bekendtgørelser
◼ Publikationer vi vil tilbyde i marts: Kundskab der fører til evigt liv. Gør en særlig indsats for at oprette bibelstudier. Hvis den besøgte allerede har ’Kundskabsbogen’, kan man tilbyde Giv agt på Daniels profeti! April og maj: Bladene Vagttårnet og Vågn op! På genbesøg vil vi benytte Tilbed den eneste sande Gud. Vi bør gøre en særlig indsats for at oprette bibelstudier, især med dem der allerede har studeret ’Kundskabsbogen’ og brochuren Hvad kræver Gud af os? Glem ikke dem der overværede mindehøjtiden eller har været til et andet møde, og som ikke er aktive i menigheden. Juni: Lyt til den store Lærer. Hvis den besøgte ikke har børn, så tilbyd brochuren Hvad kræver Gud af os? Læg vægt på at oprette bibelstudier når du tilbyder brochuren.
◼ Afdelingskontoret i Holbæk tager ikke imod bestillinger fra de enkelte forkyndere. Den præsiderende tilsynsmand skal sørge for at der hver måned gives en meddelelse kort før ordresedlen sendes til afdelingskontoret i Holbæk, så alle der ønsker at afgive bestilling, kan gøre det gennem den broder der passer bogbordet. Vær opmærksom på hvilke publikationer der er særordre. Og husk at særordrer ikke må lagerføres i menighederne, men kun bestilles hjem når der foreligger en konkret bestilling. Tjenestetilsynsmanden, der fører tilsyn med bogbordet, skal sikre sig at brødrene er godt kendt med og omhyggeligt følger vejledningen i Bestilling af publikationer (S-15a-D).
◼ Alle der har juridiske problemer i forbindelse med forældremyndighed og samkvemsret hvor ikketroende eller tidligere Jehovas Vidner er involveret, bedes gennem de ældste kontakte afdelingskontoret i Holbæk. De der står over for andre problemer i forbindelse med forældremyndighed og samværsret, kan finde nyttige oplysninger i Vågn op! for 8. december 1997, side 3-12; i Vågn op! for 22. oktober 1988, side 2-14; og i rammen der findes i Vågn op! for 22. april 1991, side 9.
◼ Lad os nævne at der i Grønland og på Færøerne fortsat er behov for familier hvor faderen er ældste. Vi vil derfor tilskynde alle til at overveje deres muligheder under bøn. Måske kan det også indgå i ens planer på længere sigt. Det vil være meget værdsat hvis flere kunne hjælpe til. Hvis man via e-mail ønsker at blive holdt løbende orienteret om mulighederne for arbejde og bolig, kan man når det drejer sig om Grønland, skrive til: wttranslation@greennet.gl. Hvis det er Færøerne man er interesseret i, kan man skrive til: hofmann@kallnet.fo
◼ Sekretæren skal sikre sig at Det Regionale Byggeudvalg er underrettet om status på alle døbte frivillige medarbejdere som har modtaget formularen Frivillige medarbejdere ved bygning af rigssale (S-82). Når der sker ændringer i en frivillig medarbejders status, for eksempel hvis han flytter eller udnævnes som menighedstjener eller ældste, bør der straks udfyldes en ny formular, som menighedens sekretær vil sende videre. Hvis en frivillig medarbejder har fået nyt telefonnummer eller ny adresse, eller hvis han ikke længere er kvalificeret, bør Det Regionale Byggeudvalg straks informeres om det af de ældste i et brev.
◼ Planen for de byggerier og renoveringer der skal foretages i 2004, er nu fastlagt. Vi vil tilskynde brødrene i de berørte menigheder til villigt at stille sig til rådighed for at hjælpe til når der er behov for det. Vi har også tillid til at de brødre der er tilknyttet byggeorganisationerne, møder villigt frem. (Sl. 110:3) Det er et meget stort og værdifuldt arbejde disse forholdsvis få håndværkerbrødre udfører, og derfor er der al mulig grund til at vi andre giver udtryk for vores værdsættelse af deres selvopofrende tjeneste og også i handling støtter og hjælper, og om muligt aflaster dem i menigheden.
◼ På grund af snarlig fraflytning er der igen behov for et ægtepar hvor broderen er ældste, i den lille menighed på Læsø. Der er gode muligheder for at finde en passende bolig, men det er vanskeligt at få tilstrækkeligt med arbejde. Pensionister eller andre der er økonomisk uafhængige, og som har lyst til at stille sig til rådighed, skal henvende sig til den præsiderende tilsynsmand, der vil kontakte afdelingskontoret. — Ordsp. 3:27.