Et områdestævne der animerede os til at vandre med Gud
Ved områdestævnet „Lad os vandre med Gud“ kunne vi alle fornemme Jehovas tydelige anvisning: „Dette er vejen. Gå på den!“ (Es. 30:21) Når vi anvender det vi lærte ved stævnet, følger vi vejledningen om at ’se nøje til hvordan vi vandrer’. (Ef. 5:15) Og grunder vi over det vi hørte, kan vi ’fortsat vandre i sandheden’. — 3 Joh. 3.
Du kan forberede dig på at deltage ved repetitionen af dette års stævneprogram på tjenestemødet i ugen fra den 18. oktober ved hjælp af følgende spørgsmål og dine personlige notater.
1. Hvordan kunne Enok vandre med Gud selvom han levede i urolige tider? (Hebr. 11:1, 5, 6; Jud. 14, 15; „Vi vandrer med Gud i stormfulde tider“)
2. På hvilke forskellige områder må vi anvende princippet i Lukas 16:10? („Er du ’trofast i det mindste’?“)
3. (a) Fremhæv fire punkter fra Hoseas’ Bog, kapitel 6 til 9 der lærer os noget om hvordan vi kan vandre med Gud. (Hos. 6:6, 7; 7:14; 8:7) (b) Hvilke yderligere belæringer kan vi hente fra kapitlerne 10 til 14 i Hoseas’ Bog som en hjælp til at vandre med Gud? („Hoseas’ profeti hjælper os til at vandre med Gud“ — Symposium)
4. Hvad kan kristne ægtemænd og hustruer gøre for at blive ved med at styrke deres ægteskab? (Ordsp. 12:4; Ef. 5:29; „Hvad Gud har sat sammen, må ingen skille ad“)
5. Hvordan viser vi respekt for vore hellige sammenkomster? (Præd. 5:1; Es. 66:23; „Vis respekt for vore hellige sammenkomster“)
6. (a) Hvilke tre vigtige aspekter af vores forkyndelsesarbejde må vi vise opmærksomhed for at sikre os at vi har en meningsfuld tjeneste? (Es. 52:7; Zak. 8:23; Mark. 6:34) (b) Hvad finder du særlig brugbart ved brochuren Godt nyt til folk af alle nationer? („Godt nyt til folk af alle nationer“; „Hvordan vi hjælper dem der taler et andet sprog“)
7. Hvad kan vi gøre for at indgyde de nye tillid til at de kan fremholde budskabet? (Dom. 7:17; „Hvordan mange hjælpes til at tage del i forkyndelsen“)
8. Hvordan kan vi vise at vi har fuld tillid til at „Jehovas store dag er nær“? (Zef. 1:14; „’Vi vandrer efter det vi tror, ikke efter det vi ser’“)
9. (a) Hvor alvorligt er det at bringe andre til snublen og fald? (Mark. 9:42-48) (b) Hvordan kan vi undgå selv at snuble? (Sl. 119:165) (c) Hvordan undgår vi at blive årsag til at andre snubler? (1 Kor. 10:24; „Undgå det der volder snublen og fald“)
10. Hvordan kan vi bevare ligevægten hvis vi søger en ægtefælle, gerne vil have et bedre helbred og overvejer økonomiske forehavender? (Sl. 26:4; Matt. 6:25; 1 Tim. 6:9; „’Hold jer fuldstændig ædru’“)
11. (a) Hvad er værd at lægge mærke til ved de lejligheder hvor Jesus nød gavn af andres gæstfrihed? (Luk. 10:42; 24:32) (b) Hvordan kan vi dække vort behov for adspredelse på en måde der giver os selv og andre nye kræfter? (1 Kor. 10:31-33; „Sunde aktiviteter der giver nye kræfter“)
12. Hvilke velsignelser nyder vi som Jehovas får ifølge den 23. salme, og hvilket ansvar pålægger det os? (1 Kor. 10:21; „Jehova er vor hyrde“)
13. Hvordan følger kristne det inspirerede råd om at ’købe den belejlige tid’? (Ef. 5:16; „’Køb den belejlige tid’“)
14. (a) Hvad omfatter den „doms time“ som er nævnt i Åbenbaringen 14:7? (b) Hvordan viser vi at vi helt og holdent er skilt ud fra Babylon den Store? („Vær vågen og på vagt — dommens time er kommet nær“) (c) Hvilke punkter har du hæftet dig ved i brochuren Vær vågen og på vagt!?
15. Nævn tre egenskaber som vi nødvendigvis må eje, for ikke at ’forlade den lige vej’. (2 Pet. 2:15; „Pas på ikke at ’forlade den lige vej’“)
16. Hvordan kan unge undgå „de ugudeliges sti“? (Ordsp. 4:14; „I unge, gå på retfærdighedens sti“)
17. (a) Hvordan var Paulus et enestående eksempel i at vise udholdenhed? (Apg. 14:19, 20; 16:25-33) (b) Hvorfor er der ingen grund til at frygte dem der modstår den sande tilbedelse? (Skuespillet og foredraget „Aflæg grundigt vidnesbyrd trods modstand“)
18. Hvilke velsignelser får de der vandrer med Gud? („At vandre med Gud fører til velsignelser nu og for evigt“)
Lad os være besluttede på at give agt på ’ordet bag os’ så vi kan vandre med vor himmelske Fader for evigt. — Es. 30:21; Joh. 3:36.