Repetition af stof fra Den Teokratiske skole
Følgende spørgsmål vil blive behandlet mundtligt på Den Teokratiske Skole i ugen fra 27. december 2004. Tilsynsmanden for Den Teokratiske Skole leder en 30 minutters mundtlig repetition af det stof som har været gennemgået i ugen fra 1. november til 27. december 2004. [Bemærk: Hvis der ikke er kildehenvisninger efter spørgsmålene, må man selv undersøge emnet for at finde svarene. — Se Den Teokratiske Skole — til gavn for kristne forkyndere, side 35-37].
TALEEGENSKABER
1. Hvad er en af de bedste metoder til at vække tilhørernes interesse for et emne? [be, s. 218, § 3] At vise tilhørerne at stoffet angår dem selv. Vis dem at deres problemer, deres behov eller de spørgsmål de er optaget af, har relation til emnet. Vi må gøre det klart at vi ikke bare vil tale i generelle vendinger, men at vi vil tage konkrete sider af sagen op. Dette kræver god forberedelse.
2. Nævn fem kendetegn på en virkningsfuld afslutning. [be, s. 220, § 4, til s. 221, § 4] En virkningsfuld afslutning skal (1) have direkte tilknytning til temaet, (2) slå fast hvad tilhørerne skal gøre, (3) motivere dem til at gøre det, (4) have præg af afslutning og (5) have en passende længde.
3. Hvordan kan vi sikre os at vores oplysninger er korrekte? [be, rammen på s. 224] Vi må (1) modstå fristelsen til at give et svar når vi ikke er sikre, (2) basere vores udtalelser på ’mønsteret af sunde ord’, (3) undersøge emnet yderligere og (4) forvisse os om at statistiske oplysninger og oplevelser er korrekt forstået og gengivet. (2 Tim. 1:13)
4. Hvordan kan vi sikre os at de foredrag vi holder ved vore møder, vidner om at vi har stor respekt for menigheden som „en sandhedens søjle og støtte“? (1 Tim. 3:15) [be, s. 224, § 1-4] For at kunne tale i overensstemmelse med sandheden må vi selv forstå de skriftsteder vi gerne vil bruge. Når vi tager sammenhængen og ånden i dem i betragtning, „holder [vi os] til det troværdige ord“. (Titus 1:9) Hvis vores indlæg er funderet på ’mønsteret af sunde ord’, og vi støtter os til de hjælpemidler som „den trofaste og kloge træl“ har stillet til rådighed når vi skal forklare og fortolke skriftsteder, vil de oplysninger vi kommer med, være korrekte.
5. Hvordan kan vi anvende Ordsprogene 14:15 når vi benytter aktuelle begivenheder, citater og oplevelser i vores foredrag? [be, s. 225, § 1] Vi må holde os til pålidelige kilder. Når vi undersøger oplysningerne, må vi spørge os selv: Er disse oplysninger tilstrækkelig nye? Har denne kilde ry for at være pålidelig? Kan oplysningerne bekræftes af andre pålidelige kilder? Hvis vi er i tvivl om hvorvidt en oplysning er korrekt, må vi udelade den.
OPGAVE NR. 1
6. Hvordan kan man regne ud hvor lang tid der gik fra Adams skabelse til Vandfloden? [si, s. 286, § 12] Ud fra oplysningerne i Første Mosebog 5:3-29 og 7:6, 11 kan man slutte at der gik 1656 år. Versene omtaler mændene i slægtslinjen mellem Adam og Noa og fortæller hvor gammel hver af dem var da han blev fader til den næste i rækken.
7. Hvordan kan man regne sig frem til hvornår Jesu tjeneste begyndte, og hvilket grundlag har vi for at tro at den kun varede tre og et halvt år? [si, s. 287, § 16] At år 29 e.v.t. var året hvor Jesus indledte sin tjeneste, er baseret på Lukas 3:1-3 sammen med velfunderede historiske beviser der peger på år 14 e.v.t. som det år hvor kejser Tiberius’ regeringstid begyndte. Johannesevangeliet omtaler fire påskehøjtider, hvilket bekræfter at Jesu tjeneste varede tre og et halvt år. (Joh. 2:13; 5:1; 6:4; 12:1; 13:1)
8. (a) Hvornår udgik „ordet om at genrejse og genopbygge Jerusalem“? (b) Hvor mange år ville der gå indtil Jesus ville stå frem som Messias? (Dan. 9:24-27) [si, s. 291, § 18, 19] „Ordet om at genrejse og genopbygge Jerusalem“ udgik i 455 f.v.t. (Neh. 2:1, 17) Der skulle gå 69 åruger, eller 483 år, før Jesus fremstod som Messias og blev døbt og salvet med hellig ånd i efteråret år 29 e.v.t.
9. Hvad må en oprigtig undskyldning indebære hvis ’vi skal slutte fred med vores broder’? (Matt. 5:23, 24) [w02 1/11, s. 6, § 1, 5] En oprigtig undskyldning indebærer at man erkender at man har begået en fejl, beder om tilgivelse og så vidt muligt forsøger at gøre skaden god igen. Den forurettede må til gengæld være rede til at tilgive når nogen giver en undskyldning, og om nødvendigt gøre indrømmelser. (Matt. 18:21, 22)
10. Hvad lærer Anden Kongebog 13:18, 19 os om at fuldføre gudgivne opgaver? [w02 1/12, s. 31, § 1, 2] Jehova styrker vores hænder på mange måder, men han forventer også at vi selv gør hvad vi kan. Fordi kong Joasj ikke var vedholdende, besejrede han ikke sine fjender definitivt. Noget lignende gør sig gældende for os. I stedet for at bekymre os unødigt om hindringer eller vanskeligheder må vi ivrigt og helhjertet gøre vores bedste, idet vi ser hen til Jehova efter hjælp. (Es. 35:3, 4)
DEN UGENTLIGE BIBELLÆSNING
11. Hvorfor kunne israelitterne give et selvdødt dyr som blodet ikke var løbet fra, til fastboende udlændinge eller sælge det til en fremmed når de ikke selv ville spise det? (5 Mos. 14:21) I Bibelen bruges udtrykket „udlændingen“ både om en ikkeisraelit som var gået over til jødedommen, og om en indvandrer som overholdt landets grundlæggende love, men ikke antog tilbedelsen af Jehova. Fremmede og fastboende udlændinge som ikke blev proselytter, var ikke underlagt Loven og kunne derfor bruge et selvdødt dyr på forskellige måder. Israelitterne havde lov til at give eller sælge sådanne dyr til dem. Proselytten var derimod bundet af Lovpagten. Som det fremgår af Tredje Mosebog 17:10, havde en sådan ikke lov til at spise dyreblod. [w04 15/9, s. 26]
12. Hvilken lære kan vi drage af Femte Mosebog 20:5-7? Vi må ikke glemme at tage hensyn til dem med særlige omstændigheder, selv ikke i forbindelse med vigtige opgaver [w04 15/9, s. 27]
13. Hvorfor kunne det at „tage en håndkværn eller den øverste møllesten som pant“ sammenlignes med at tage „sjælen“ som pant? (5 Mos. 24:6) En håndkværn og dens øverste møllesten repræsenterede selve „sjælen“, eller livet. At tage en af disse livsnødvendigheder ville frarøve hele familien det daglige brød. [w04 15/9, s. 26]
14. Hvad menes der med at israelitterne spiste „fedt af lam og væddere“ når de ikke havde lov til at spise noget som helst fedt? (5 Mos. 32:13, 14) Udtrykket er her brugt billedligt og betegner det bedste af hjorden. At der er tale om et poetisk udtryk, fremgår af at der i samme vers nævnes „nyrefedt af hvede; og drueblod“. [w04 15/9, s. 27]
15. Hvad er det nutidige modstykke til Akans syndige adfærd? (Jos. 7:1-26) [w86 15/12, s. 20, § 20] Siden 1919 er der blandt Guds tjenere fra tid til anden fremstået selviske „undertrykkende ulve“ der, ligesom Akan, ignorerer den teokratiske orden og søger deres egen selviske vinding. De har fundet det tillokkende at vende tilbage til Babylons lærdomme. Underfundigt har disse havesyge enkeltpersoner forsøgt at skabe tvivl om „de sidste dage“ og at forhale det arbejde Jehova ønsker udført gennem sine vidner. Til sidst har sådanne måttet udstødes. (Apg. 20:29; 2 Pet. 3:3, 4; 2 Joh. 10, 11)