Repetition af stof fra Den Teokratiske Skole
Følgende spørgsmål vil blive behandlet mundtligt på Den Teokratiske Skole i ugen fra 28. februar 2005. Tilsynsmanden for Den Teokratiske Skole leder en 30 minutters mundtlig repetition af det stof som har været gennemgået i ugen fra 3. januar til 28. februar 2005. [Bemærk: Hvis der ikke er kildehenvisninger efter spørgsmålene, må man selv undersøge emnet for at finde svarene. — Se Den Teokratiske Skole — til gavn for kristne forkyndere, side 35-37].
TALEEGENSKABER
1. Hvad kan vi gøre for at vores tale bliver lettere at forstå? [be, s. 226, § 1, til s. 227, § 1] Vores tale vil være mere forståelig når vi bruger et enkelt sprog, som Jesus gjorde i sin bjergprædiken, når vi udtrykker os i korte sætninger, kun fremhæver nogle få hovedpunkter, organiserer stoffet, forklarer ord og udtryk som tilhørerne ikke kender og ikke haster fra det ene skriftsted til det andet uden at forklare hvordan de skal forstås og anvendes.
2. Hvilke slags udtryk kan det undertiden være nødvendigt at forklare nærmere? [be, s. 227, § 2-5] (1) Udtryk der har en bestemt betydning for Jehovas Vidner, såsom „pioner“, „kredstilsynsmand“ og „mindehøjtid“; (2) ord der er almindeligt brugt, men opfattes forkert, såsom „sjæl“, „Harmagedon“ og „utugt“; (3) fortidens skikke eller bibelske angivelser for mål og vægt, såsom „alen“.
3. Hvilken fremgangsmåde kan vi benytte for at det stof vi fremholder, bliver oplysende for vores tilhørere? [be, s. 231, § 1-3] Vi kan hjælpe vore egne tanker på gled ved at stille spørgsmål som hvad? hvilken? hvorfor? hvornår? hvor? hvem? og hvordan? I stedet for bare at bruge de oplysninger vi lige kommer i tanker om, eller blot gentage noget som folk allerede ved, må vi prøve at se stoffet i et nyt perspektiv ved at undersøge det nærmere.
4. Hvad kan vi gøre for at vores kommentar til et velkendt skriftsted bliver mere lærerig for tilhørerne? [be, s. 231, § 4, 5] Vi kan pege på nogle ord og vendinger i skriftstedet som har relation til vores tema, og forklare disse enkeltvis. Hvis vi for eksempel læser Mika 6:8, kunne vi spørge: „Hvad er ’ret’, og hvem sætter normen for det? Hvad vil det sige at ’øve ret’ ? “ På den måde kan vi fremhæve det i skriftstedet der passer til vores tema, mål og publikum.
5. Hvilket formål kan det tjene at henlede tilhørernes opmærksomhed på nogle detaljer i en kendt bibelsk beretning? [be, s. 232, § 2-4] Det kan være meget oplysende at pege på den sammenhæng skriftstedet står i, hvilke forhold der rådede da det blev skrevet og hvem udtalelsen kommer fra. Det kan hjælpe tilhørerne til at læse Guds ord mere grundigt og give dem en klarere forståelse af den betydning de bibelske begivenheder har. (Matt. 22:41-45; Luk. 20:37, 38)
OPGAVE NR. 1
6. Hvad indebærer det at lære folk at ’frygte den sande Gud og holde hans bud’ ? (Præd. 12:13) [be, s. 272, § 3, 4] Folk må lære at der kun er én sand Gud, himmelens og jordens Skaber. Han er den eneste der kan forudsige fremtiden uden at tage fejl og holde sit ord, som han har gjort i fortiden. Alle skal stå Jehova til regnskab. (Es. 45:18, 21, 22; 55:10, 11; Apg. 17:30, 31)
7. Hvordan kan vi ud over at oplyse at Guds navn er Jehova, henlede opmærksomheden på den person der bærer navnet? (Joel 2:32) [be, s. 274, § 3-5] Samtidig med at vi lærer folk at Gud har et personligt navn, kan vi fortælle hvilken slags Gud han er. (2 Mos. 34:6, 7) Når vi omtaler Rigets velsignelser, Guds bud og hans krav, kan vi pege på hvad det fortæller os om hans egenskaber. Vores mål er at opbygge en sund frygt for Gud, hvem vores fremtidige liv afhænger af. (Sl. 89:7; Rom. 14:12)
8. Hvor vigtigt er det at lære Jesus at kende og at vidne om ham? (Joh. 17:3) [be, s. 276, § 1] At kende sandheden om Jesus Kristus er et krav for at få evigt liv. Det er Guds vilje at alle ’åbent skal anerkende at Jesus Kristus er Herre’. (Fil. 2:9-11) Som loyale tjenere for Gud vil vi derfor ikke undlade at vidne om Jesus. (1 Tim. 2:3-7)
9. Hvordan er det at forstå den centrale plads Jesus indtager i Guds hensigt, nært forbundet med at opnå et godkendt forhold til Gud og at forstå Bibelen? [be, s. 276, § 2] Ifølge Johannes 14:6 er det kun gennem Jesus Kristus man kan komme til Faderen og opnå et godkendt forhold til ham. Jehova har gjort sin søn til hovedpersonen i gennemførelsen af sine hensigter. (Kol. 1:17-20) Det er kernen i Bibelens profetier. (Åb. 19:10)
10. Hvordan viser vi at vi virkelig tror at Jesus Kristus er konge? [be, s. 277, § 4] Det viser vi ved at gøre Rigets interesser til det vigtigste i livet og ved nidkært at forkynde og gøre disciple. (Matt. 6:19-34; 24:14; 28:19, 20) Vi må også efterligne Jesus ved at vise ægte kærlighed i overensstemmelse med det ’nye bud’ han gav i Johannes 13:34, 35.
DEN UGENTLIGE BIBELLÆSNING
11. Dyrkede Abrahams far, Tara, andre guder? (Jos. 24:2) I begyndelsen tilbad Tara ikke Jehova Gud. Han dyrkede muligvis måneguden Sin, den foretrukne guddom i Ur. Ifølge en jødisk overlevering fremstillede Tara måske endda selv afguder. [w04 1/12; „Hovedpunkter fra Josuas Bog“]
12. Havde Gideon ikke det nødvendige mod til at udføre den opgave Jehova havde givet ham? Begrund dit svar. (Dom. 6:25-27) Gideons mod bekræftes af Hebræerbrevet 11:32-38, hvor han nævnes blandt dem der „blev tapre i krig“. Men Gideon viste også beskedenhed og dømmekraft i den måde han greb sagen an på. Han udførte opgaven om natten, hvor det var mest sandsynligt at ingen ville bemærke hvad der foregik. Desuden gik Gideon til værks med forsigtighed ved at tage ti tjenere med sig — måske for at nogle kunne holde vagt mens de øvrige hjalp til med at nedrive alteret og omhugge den hellige pæl. [w00 1/8, s. 17, § 12]
13. Hvad kan vi lære af den måde Gideon udtrykte sig på over for Efraims stamme? (Dom. 8:1-3) Med velvalgte, beroligende ord forebyggede Gideon at uenigheden udviklede sig til en katastrofal stammekrig. Måske var Efraims stamme tilbøjelig til at være selvhøjtidelig og stolt. Men det afholdt ikke Gideon fra at søge at opnå et fredeligt udfald. Det hænder også at andre bliver vrede og måske direkte fjendtligsindede over for os. I så fald må vi erkende hvordan de føler og forsøge at forstå hvorfor de ser sådan på os. [w00 15/8, s. 25, § 3, 4]
14. Hvad var dét at folket i Gibea havde en ugæstfri indstilling, et tegn på? (Dom. 19:14, 15) Det var højst usædvanligt at møde en sådan indstilling i Israels byer. Denne manglende vilje til at vise gæstfrihed vidnede om en alvorlig moralsk brist, som kom endnu tydeligere til udtryk i aftenens løb. Kristne får formaningen: „Følg gæstfrihedens vej.“ (Rom. 12:13) [w05 15/1; „Hovedpunkter fra Dommerbogen“]
15. Ville det føre til anarki hvis „enhver gjorde hvad der var rigtigt i hans egne øjne“? (Dom. 21:25) Nej, for Jehova havde sørget for at hans folk fik vejledning. Han havde givet dem sin lov og et præsteskab der kunne undervise dem i den. Ved hjælp af Urim og Tummim kunne ypperstepræsten desuden spørge Gud til råds i vigtige anliggender. (2 Mos. 28:30) Hver by havde også ældste som kunne give pålidelig vejledning. Når en israelit benyttede sig af disse foranstaltninger, og „gjorde hvad der var rigtigt i hans egne øjne“, ville det føre til et godt resultatet. [w05 15/1; „Hovedpunkter fra Dommerbogen“]