Tiende del: Led fremadskridende bibelstudier
Oplær eleven i hus til hus-forkyndelsen
1 Når de ældste vurderer at en elev er kvalificeret til at blive udøbt forkynder, kan han eller hun begynde at samarbejde med menigheden i den offentlige forkyndelse. (Se Organiseret til at gøre Jehovas vilje, side 79-81). Hvordan kan vi hjælpe eleven til at deltage aktivt i hus til hus-forkyndelsen?
2 Forbered jer sammen: Der er ikke noget der kan erstatte en god forberedelse. Vis eleven at han kan finde forslag til indledninger og præsentationer i Rigets Tjeneste og ’Ræsonnerebogen’, og hjælp ham til at vælge en der er enkel og vil virke godt i distriktet. Tilskynd ham til lige fra begyndelsen at bruge Bibelen i tjenesten. — 2 Tim. 4:2.
3 Det er meget gavnligt for en ny forkynder at øve sig sammen med en anden. Mens eleven øver sig på præsentationen, lær ham da hvordan han taktfuldt kan imødegå de indvendinger vi almindeligvis møder i distriktet. (Kol. 4:6) Fortæl ham at man ikke behøver at kende svaret på ethvert spørgsmål vi bliver stillet. Ofte er det bedst at tilbyde at undersøge spørgsmålene og vende tilbage og uddybe emnet. — Ordsp. 15:28.
4 Samarbejde i forkyndelsen: Første gang eleven er med i forkyndelsen fra hus til hus, kan han se hvordan du fremholder den præsentation I har forberedt. Inddrag derpå ham. I nogle tilfælde kan det være bedst at den nye forkynder blot fremholder noget af præsentationen, som for eksempel at læse og kommentere et skriftsted. Tag elevens personlighed og færdigheder i betragtning. (Fil. 4:5) Vær gavmild med ros mens du skridt for skridt oplærer ham i de forskellige grene af forkyndelsen.
5 Det er vigtigt at lære den nye forkynder at have en fast plan for sin tjeneste så han om muligt kommer ud i forkyndelsen hver uge. (Fil. 3:16) Lav faste aftaler om at arbejde sammen, og tilskynd ham til også at samarbejde med andre erfarne forkyndere. Deres eksempel og samværet med dem vil hjælpe ham til at blive dygtigere og til at finde glæde ved at forkynde fra hus til hus.