Vis personlig interesse — ved at være venlig
1 En kvinde der tidligere havde næret fordomme mod Jehovas Vidner, har fortalt hvilke tanker hun gjorde sig efter at have talt med en forkynder: „Jeg kan faktisk ikke huske hvad vi talte om, men det jeg husker var hendes venlighed, og hvor ydmyg og imødekommende hun var. Jeg følte mig tiltrukket af hende som menneske.“ Kommentarer som denne viser vigtigheden af at vise oprigtig, personlig interesse for dem vi forkynder for. — Fil. 2:4.
2 Kærligheden er venlig: Vi kan blandt andet vise at vi elsker vore medmennesker ved at være venlige. (1 Kor. 13:4) En der er venlig, viser interesse for andres velfærd og ønsker at være hjælpsom over for dem. Nu er forkyndelsen naturligvis i sig selv et udtryk for venlighed. Men har vi oprigtig omsorg for folk, vil det give sig udslag i mere end blot at vi forkynder for dem. Hele måden vi er på — vores helhjertethed, vores gode manerer, måden vi lytter på, det vi siger, og hvordan vi siger det, ja vores ansigtsudtryk — vil vise at vi har oprigtig interesse. — Matt. 8:2, 3.
3 Vores omsorg for folk vil også få os til at tilbyde praktisk hjælp. En pionerbroder der gik fra hus til hus, traf en ældre enke som afviste ham så snart hun fandt ud af hvem han var. Hun sagde at hun havde stået på en trappestige i køkkenet i færd med at skifte en elpære da han ringede på. „Det skal du da ikke stå med alene,“ sagde han. Hun inviterede ham ind. Han skiftede pæren og gik derefter igen. Da kvindens søn kort efter kom forbi for at se til sin mor, fortalte hun ham om hændelsen. Han var så imponeret at han begyndte at søge efter broderen for at sige ham tak. De fik en god samtale som førte til at han tog imod tilbuddet om et bibelstudium.
4 Vi kan ved at være venlige afspejle Jehovas kærlighed til mennesker, hvilket gør budskabet tiltalende i folks øjne. Vi må derfor altid ’anbefale os som Guds tjenere ved at være venlige’. — 2 Kor. 6:4, 6.