Repetition af stof fra Den Teokratiske skole
Følgende spørgsmål vil blive behandlet mundtligt på Den Teokratiske Skole i ugen fra 27. februar 2006. Tilsynsmanden for Den Teokratiske Skole leder en 30 minutters mundtlig repetition af det stof som har været gennemgået i ugen fra 2. januar til 27. februar 2006. [Bemærk: Hvis der ikke er kildehenvisninger efter spørgsmålene, må man selv undersøge emnet for at finde svarene. — Se Den Teokratiske Skole — til gavn for kristne forkyndere, side 35-37].
TALEEGENSKABER
1. Hvordan hjælper Den Teokratiske Skole os til bedre at ’bringe Gud lovprisningsofre og offentligt at bekende hans navn’? (Hebr. 13:15) [be, s. 5, § 3, til s. 6, § 1] Skolen lærer os hvordan vi bedst bruger evnen til at tale, som er en gave fra Jehova. Gennem den oplæring vi får, lærer vi vigtige ting som at huske hvad vi hører, at studere, at gå i dybden med at undersøge et emne, at samle og gruppere stof, foruden at føre samtaler, besvare spørgsmål og udtrykke os skriftligt. Eftersom Bibelen danner grundlag for det der fremføres på skolen, lærer vi også at tænke Guds tanker.
2. Hvorfor må vi bestræbe os på at læse korrekt op? [be, s. 83-84, § 1-5] Korrekt oplæsning er en vigtig del af det at give andre nøjagtig kundskab om Bibelen, og som Jehovas Vidner tager vi dette ansvar alvorligt. (1 Tim. 2:4) Eftersom Guds ord „er levende og virkende“ og indeholder en uvurderlig kundskab der fører til evigt liv, bør vi, når vi læser op fra Bibelen, have som mål at gøre det så godt vi overhovedet formår. (Hebr. 4:12; Sl. 119:140; Jer. 26:2)
3. Hvorfor har artikulation stor betydning i vores tale og undervisning? [be, s. 86, § 1-6] Hvis ikke vi taler klart og tydeligt, kan folk have svært ved at opfatte det vi siger. De føler sig heller ikke motiveret til at gøre det vi foreslår, hvis vi taler utydeligt eller uklart. (1 Kor. 14:8, 9) Taler man for hurtigt, trækker ordene sammen eller springer nogle af endelserne over, vil det gå ud over undervisningen.
4. Hvorfor er det vigtigt at udtale ordene rigtigt, og hvad indebærer det? [be, s. 89, § 1, til s. 90, § 2 og rammen] Den rigtige udtale er nødvendig for at vi kan forkynde med den værdighed vores budskab har krav på. De som hører på os, skal kunne koncentrere sig om Bibelens budskab uden at blive distraheret af fejl i vores udtale. Skal vi forbedre vores udtale indebærer det at vi (1) udtaler ordene med de rigtige lyde, (2) betoner den rigtige stavelse og (3) finder frem til den rigtige udtale af fremmedord.
5. Hvad kan hjælpe os til at udtrykke os mere flydende? [be, s. 94, § 4-5 og rammen] Vi kan blive bedre til at tale flydende hvis vi gør en bevidst indsats for at udvide vores ordforråd ved at slå ord vi ikke kender, efter i en ordbog. Talen bliver også mere flydende når vi tænker før vi taler. Vi må lære at tænke over hvad vi gerne vil sige og så udtrykke en hel tanke uden tilbagespring og malplacerede pauser.
OPGAVE NR. 1
6. Hvordan bekræfter Anden Krønikebog 36:17-23 at Bibelens profetier er pålidelige? [si, s. 84, § 35] Ezras ord i Anden Krønikebog 36:21 bekræfter at det Jeremias udtalte i Jeremias 25:12 og 29:10, gik i opfyldelse. Ezras ord viser også at de 70 års øde tilstand skal tælles fra „den syvende måned“ i år 607 f.v.t. hvor ’de der var levnet af sværdet, blev ført i landflygtighed til Babylon’ indtil jøderne vendte tilbage til deres hjemland i „den syvende måned“ i år 537 f.v.t. (2 Kong. 25:25, 26; Ezra 3:1)
7. Hvilken række af begivenheder gjorde det muligt for jøderne at vende tilbage til deres hjemland i 537 f.v.t. for at genopbygge Jehovas hus? [si, s. 85, § 1-3] Babylon blev omstyrtet i 539 f.v.t. af perseren Kyros, Jehovas „hyrde“ og „salvede“. (Es. 44:28; 45:1) Kyros udstedte et dekret der gav jøderne lov til at vende tilbage til Jerusalem selvom Babylon var kendt for aldrig at frigive sine fanger.
8. Hvordan ophøjer Ezras Bog Jehova som den sande Gud og opbygger tillid til ham? [si, s. 87, § 14, 18] Ezras Bog viser at Jehovas profetiske ord gennem Jeremias angående ødelæggelsen og genopbygningen af Jerusalem blev opfyldt med usvigelig sikkerhed. (Jer. 29:10) Den viser at Jehova opfylder sit ord nøjagtig til tiden. Jødernes tilbagevenden til deres hjemland vakte forventning om at Jehova til sin fastsatte tid ville lade sin lovede konge fremstå i Davids slægtslinje. (2 Sam. 7:12, 13)
9. Hvorfor har „kong Artaxerxes’ tyvende år“ betydning for bibelkronologien? (Neh. 2:1, 5, 6, 11, 17, 18) [si, s. 88, § 2, 5] Dette år (455 f.v.t.) for genopbyggelsen af Jerusalem og dens mur markerer begyndelsen på en tidsperiode der leder frem til Messias’ komme. Fra år 455 f.v.t. ville der forløbe 69 åruger, eller 483 år, indtil Jesus blev salvet, hvilket han blev i år 29 e.v.t. (Dan. 9:24-27; Luk. 3:1-3, 23)
10. Hvordan er Nehemias et godt eksempel for Guds tjenere i dag? [si, s. 90, § 16-17] Nehemias var først og fremmest gudhengiven. Han var villig til at forlade en begunstiget stilling for at fremme Guds interesser. (Neh. 2:17, 18) Han var frygtløs i kampen for retfærdighedens sag. (Neh. 4:14) Han udnyttede ikke sin stilling til personlig fordel, og han fordømte materialisme. (Neh. 5:14) Han var interesseret i at opbygge troen hos sine medtjenere og som Ezra ivrig efter at forklare Guds ord for folket. (Neh. 8:8, 9)
DEN UGENTLIGE BIBELLÆSNING
11. Var Urim og Tummim, der blev brugt når man havde brug for et svar fra Jehova, til rådighed for de hjemvendte landflygtige? (Ezra 2:61-63) Bibelen indeholder ingen beretning om brug af Urim og Tummim ved den lejlighed, og heller ikke senere. Ifølge den jødiske overlevering forsvandt de da templet blev ødelagt i år 607 f.v.t. [w06 15/1, „Hovedpunkter fra Ezras Bog“; w86 15/1, s. 8]
12. Hvorfor var der mange jøder i Babylon som undlod at drage med Ezra til Jerusalem? (Ezra 7:28–8:20) Hvis man vendte tilbage til Jerusalem, ville det betyde at man skulle bygge en helt ny tilværelse op under vanskelige og farlige omstændigheder. Set ud fra et materielt synspunkt havde Jerusalem ikke meget at byde de jøder som var blevet velstående i Babylon. Man må heller ikke overse at det var en farefuld rejse. De der vendte tilbage, måtte have en stærk tro på Jehova, nidkærhed for den sande tilbedelse og mod til at flytte. [w06 15/1, „Hovedpunkter fra Ezras Bog“; it-1, s. 525, § 7]
13. Hvordan kunne man arbejde på genopbygningen af muren med kun én hånd? (Neh. 4:17, 18) Lastdragerne kunne let støtte byrder på hovedet eller skuldrene med den ene hånd „mens den anden holdt kastespyddet“. De byggearbejdere der måtte bruge begge hænder, „havde hver især deres sværd bundet ved hoften mens de byggede“. De var parate til at kæmpe hvis de blev angrebet af fjender. [w06 1/2, „Hovedpunkter fra Nehemias’ Bog“; w86 15/2 s. 25]
14. Hvorfor sendte Sanballat et „åbent brev“ til Nehemias når fortrolige breve som regel lå i forseglede poser? (Neh. 6:5) Sanballat kan have haft til hensigt at gøre de falske anklager i det åbne brev almindelig kendt. Måske håbede han på at det ville gøre Nehemias så opbragt at han ville forlade byggeriet for at rense sig for beskyldningerne. Sanballat kan også have ment at brevets indhold ville vække så stor uro blandt jøderne at de helt ville standse arbejdet. Nehemias lod sig ikke skræmme og fortsatte roligt det arbejde Gud havde betroet ham. [w06 1/2, „Hovedpunkter fra Nehemias’ Bog“; it-1, s. 316, § 8]
15. Hvad tyede Nehemias til over for de troløse jøder foruden at gå i rette med dem, sådan som han tidligere havde gjort over for de fornemme og landsfogederne? (Neh. 13:25, 28) Nehemias „nedkaldte ondt over dem“, hvilket betød at han foreholdt dem Guds lovs fordømmelse af sådanne overtrædere. Han ’slog nogle af dem’, måske ved at give ordre til at de skulle afstraffes. Som et udtryk for sin retfærdige harme ’rev han hår af dem’. Han bortjog også ypperstepræsten Eljasjibs sønnesøn, som havde giftet sig med en datter af horonitten Sanballat. [w06 1/2, „Hovedpunkter fra Nehemias’ Bog“; it-2, s. 410, § 2]