Bekendtgørelser
◼ Publikationer vi vil tilbyde i april: Bladene Vagttårnet og Vågn op! På genbesøg vil vi bruge bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer? Maj: Vagttårnet og Vågn op! På genbesøg vil vi bruge bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer? Juni: Hvad er det Bibelen virkelig lærer? Juli: En af vores 32-siders brochurer.
◼ Menighederne vil automatisk få tilsendt reversmærker. Kontrollér om I har fået tilstrækkeligt. I modsat fald skal en bestilling hurtigst muligt indsendes på den almindelige ordreseddel (S-14-D). Etuier til reversmærker skal bestilles. Det danske reversmærke kan udmærket bruges selvom man overværer et stævne i et andet land.
◼ En broder som den præsiderende tilsynsmand har udpeget, bør den 1. april, eller hurtigt derefter, revidere menighedens regnskab. Giv menigheden besked når revisionen er foretaget.
◼ Når en broder eller søster bliver indlagt på et sygehus, vil det være et udtryk for kærlighed at besøge vedkommende og samtidig organisere de praktiske ting der er behov for. (Mattæus 25:36, 40) Bogstudietilsynsmanden og den præsiderende tilsynsmand vil sikre sig at det sker. De kan eventuelt gøre brug af ordningen med besøgsbrødre. Det kan gøres på to måder: 1) ved at kontakte en af brødrene i det Kontaktudvalg til Hospitaler hvorunder sygehuset sorterer eller 2) ved at kontakte afdelingskontoret i Holbæk.
◼ Kommende forældre kan benytte sig af tilbuddet om en drøftelse med en kontaktudvalgsbroder vedrørende graviditet og blodspørgsmålet. De skal blot henvende sig til de ældste.
◼ Vi har nu inviteret de pionerer der er udnævnt til og med 1. september 2007, og som endnu ikke har gennemgået den nye pionerskolebog, til pionerskolen i tjenesteåret 2009. Hvis nogen opfylder disse betingelser og alligevel ikke er blevet inviteret, vil vi bede dem kontakte afdelingskontoret.
◼ Der vil ikke længere være sat tid af på tjenestemødet til repetition af kredsstævnet og den særlige stævnedag. Ældsterådet kan anvende „Tilrettelægges lokalt“ til at repetere programmet eller dele af programmet som de finder er særlig relevante for menigheden.