Bekendtgørelser
◼ Rundvisning på Betel kan finde sted fra mandag til fredag kl. 9.00 og 10.30 samt kl. 13.30 og 15.00. Hvis der er tale om et busarrangement eller en større gruppe, vil vi bede jer om at kontakte os telefonisk og aftale en dato for besøget.
◼ Fra februar vil kredstilsynsmandens offentlige foredrag være: „Hvad Guds rige gør for os i dag.“
◼ Vi vil minde alle ældste og især gruppetilsynsmændene om at følge vejledningen i vores brev af 8. oktober 2006 angående hjælp til at udfylde forhåndsdirektivet. Alle gruppens forkyndere bør tilbydes hjælp efter behov. Vær især opmærksom på vores ældre og de forkyndere som er alene i sandheden. I den senere tid har flere læger gjort opmærksom på at mange af vores ældre venner ikke har et udfyldt forhåndsdirektiv i deres journal. Når de ældste yder denne hjælp, skal de være påpasselige med ikke at påvirke andre med deres personlige holdninger. — Se tillægget til Rigets tjeneste for november 2006.