Er du forberedt på en nødsituation?
En nødsituation kan opstå pludseligt og uden varsel. (Jak. 4:14) Det vil derfor være klogt at gøre hvad man kan for at være forberedt. (Ordsp. 22:3) Har du besluttet hvilke lægebehandlinger og fremgangsmåder du kan acceptere, og har du skrevet det ned? Filmen Transfusionsfri behandling imødekommer patienters behov og rettigheder (der findes på dvd’en Alternativer til transfusion — Dokumentarserie) er fremstillet som en hjælp hertil. Tænk over følgende spørgsmål mens du ser filmen. Da filmen indeholder korte optagelser fra operationer, bør forældre være opmærksomme på hvad de lader deres små børn se.
(1) Hvorfor har nogle læger revurderet deres syn på blodtransfusion? (2) Giv tre eksempler på omfattende kirurgiske indgreb der er udført uden transfusion. (3) Hvorfor er tusinder af læger og kirurger på verdensplan villige til at behandle patienter uden blodtransfusion? (4) Hvad har nylige undersøgelser afsløret angående brugen af blod? (5) Hvilke risici er forbundet med blodtransfusion? (6) Hvad konkluderer mange eksperter angående fordelene ved transfusionsfri behandling? (7) Hvad er årsagen til anæmi, og hvordan kan der kompenseres for det? (8) Hvordan kan patientens produktion af røde blodlegemer stimuleres? (9) Hvilke teknikker benyttes til at minimere blodtab under operationer? (10) Virker transfusionsfri behandling på små børn og i traumesituationer? (11) Hvad er et af de grundlæggende etiske principper for god lægebehandling?
Da det er op til den enkeltes bibeloplærte samvittighed om man vil acceptere de behandlingsmetoder der er vist i denne film, er det vigtigt at man ikke venter til man befinder sig i en nødsituation, før man tager stilling til dem. Kapitel 7, inklusive henvisninger, i bogen ’Bevar jer selv i Guds kærlighed’ samt tillægget til Rigets Tjeneste for november 2006 kan hjælpe dig til at træffe et informeret valg. Hvis du er døbt, så angiv dine valg på forhåndsdirektivet, og sørg for altid at have det på dig.
[Tekstcitat på side 3]
Har du besluttet hvilke lægebehandlinger og fremgangsmåder du kan acceptere, og har du skrevet det ned?