Bekendtgørelser
◼ Publikationer vi vil tilbyde i januar og februar: Benyt en af vores traktater, for eksempel: Vil du vide hvad sandheden er?, Inden længe ingen lidelser!, Styres vi af skæbnen? Eller skal vi stå Gud til ansvar?, Det største navn eller Jehovas Vidner — Hvad tror de på? Marts: Vagttårnet og Vågn op!
◼ Kredstilsynsmandens offentlige foredrag i den sidste halvdel af tjenesteåret 2013 vil have titlen: ’En god nyhed for hver nation og hvert tungemål.’
◼ Afdelingskontoret i Skandinavien trådte officielt i funktion mandag morgen den 3. september. Betelfamilien var forsamlet til dagstekst i spisesalen i Holbæk, og selvom alle i den nye betelfamilie endnu ikke var ankommet fra Norge og Sverige, blev dagsteksten gennemført og transmitteret til oversættelseskontorerne i Norge og Sverige. Det vil den fremover blive de første tre dage i hver uge. Der var stor glæde og begejstring. Det var også spændende samme aften at overvære vagttårnsstudiet på Betel. Det blev ledet på dansk, paragrafferne læst op på svensk, svarene givet på dansk, norsk og svensk og den afsluttende bøn bedt på norsk. Ja, vi er et folk med et fælles, rent sprog, sandhedens sprog, og vi er ikke delt eller splittet af landegrænser, kulturelle forskelle eller andet. (Zef. 3:9) Det er et vidnesbyrd om at Jehova virker på sit folk med sin forenende ånd, og vi takker ham og glæder os over at samarbejde med ham og hans organisation. — Gal. 5:22, 23.