Tag profeterne som eksempel — Amos
1. Hvorfor kan Amos’ eksempel være til opmuntring for os?
1 Har du nogle gange følt at du ikke var kvalificeret til at forkynde fordi du havde en beskeden baggrund? I så fald vil Amos’ eksempel sikkert være til opmuntring for dig. Han var fåreavler og sæsonarbejder, men Jehova gav ham kraft og styrke til at forkynde et vigtigt budskab. (Amos 1:1; 7:14, 15) Også i dag benytter Jehova nogle der er ydmyge og beskedne. (1 Kor. 1:27-29) Hvad kan vi ellers lære af profeten Amos som kan gavne os i vores tjeneste?
2. Hvorfor kan vi stå fast når vi møder modstand?
2 Stå fast når du møder modstand. Da Amazja, der var præst for kalvedyrkelsen i tistammeriget Israel i nord, hørte Amos’ profetiske ord, sagde han i realiteten til Amos: ’Gå hjem! Lad os være i fred! Vi har vores egen religion!’ (Amos 7:12, 13) Og da Amazja talte med kong Jeroboam, fordrejede han Amos’ ord i et forsøg på at få kongen til at forbyde Amos’ forkyndelse. (Amos 7:7-11) Men Amos lod sig ikke skræmme. Når religiøse ledere i dag forfølger Jehovas folk, søger de nogle gange politisk støtte. Men Jehova forsikrer os om at i det lange løb vil intet våben der dannes imod os, du. — Es. 54:17.
3. Hvilke to dele består vores budskab af?
3 Forkynd både dom og velsignelse. Ganske vist forkyndte Amos dom over tistammeriget Israel, men han afslutter den bog i Bibelen der bærer hans navn, med et løfte fra Jehova om genoprettelse og fantastiske velsignelser. (Amos 9:13-15) I dag taler vi også om den kommende dom, men det er kun en del af ’den gode nyhed om riget’ som vi skal forkynde. (2 Pet. 3:7; Matt. 24:14) Når Jehova fjerner alle de onde i Harmagedon, vil det bane vejen for et paradis på jorden. — Sl. 37:34.
4. Hvorfor kan vi være sikre på at vi vil kunne gøre Jehovas vilje?
4 Det at forkynde budskabet om Riget i en verden hvor mange modstår os, er bestemt en prøve på vores beslutning om at leve op til vores indvielse og gøre Jehovas vilje. (Joh. 15:19) Amos’ eksempel forsikrer os dog om at Jehova fortsat vil styrke og hjælpe os så vi kan gøre hans vilje. — 2 Kor. 3:5.