Højdepunkter fra tjenesten
I løbet af december 2014 blev der afholdt 28 pionerskoler i vores område. I alt overværede 917 pionerer skolerne, som i vores område blev afholdt på følgende sprog: dansk, engelsk, finsk, norsk, polsk, spansk og svensk. Pionererne har givet udtryk for stor værdsættelse af skolen, som har fået nyt pensum og ny lærebog. Mange forkyndere har gjort et stort arbejde for at pionerskolerne har kunnet gennemføres, og disse hjælpere fortjener stor ros. Mange åbner deres hjem for at give eleverne logi, andre sørger for mad og andre praktiske ting. Det er meget værdsat!