Højdepunkter fra tjenesten
Det var helt enestående at 50.456 overværede det danske, islandske, norske og svenske program ved regionalstævnet i Stockholm, og at 394 blev døbt om lørdagen. Der blev også afholdt stævner på arabisk, engelsk, finsk, kroatisk, polsk og spansk i vores område. I alt har 55.388 været til stede, og 438 er blevet døbt.
Vi vil gerne rose jer for den indsats I har gjort for at invitere til regionalstævnet. I kampagneperioden modtog Afdelingskontoret 120 forespørgsler på bibelstudier via jw.org. Mange har sendt invitationen til Afdelingskontoret for at bede om litteratur og om at blive besøgt. Vi ved at der var mange interesserede der kom til stævnet i Stockholm. Der var én der rejste mere end 1.500 kilometer for at komme til stævnet, og en kvinde på 89 rejste 500 kilometer og overværede hele programmet. Så på trods af at der er langt til Stockholm fra mange af vores distrikter, er det tydeligt at kampagnen har været en succes.