VORES LIV SOM KRISTNE
Hvad kan du lære af sangene fra månedsprogrammerne?
Hvilke af sangene fra månedsprogrammerne hører til dine favoritter? Hvorfor lige dem? Oplever du nogle gange at musikvideoerne indeholder noget du kender fra dit eget liv? På grund af den store variation af emner og musikgenrer er der noget for enhver smag. Men sangene og musikvideoerne er mere end underholdning.
Hver eneste sang lærer os noget vi kan bruge i vores liv og tjeneste. Nogle af sangene fokuserer på gæstfrihed, enhed, venskab, mod, kærlighed eller tro. Andre handler om at vende tilbage til Jehova, være tilgivende, vise loyalitet eller nå åndelige mål. Der er endda en sang om at have et afbalanceret syn på brugen af mobiltelefon. Hvad har du lært af sangene fra månedsprogrammerne?
SE MUSIKVIDEOEN TIL SANGEN LIGE RUNDT OM HJØRNET, OG SVAR DEREFTER PÅ FØLGENDE SPØRGSMÅL: