TIP TIL PERSONLIGT STUDIE
Se beretningerne for dig
I Bibelen finder vi mange spændende beretninger som kan lære os utroligt meget. Hvis man prøver at se personerne og omgivelserne for sig, vil det være nemmere at forstå det man læser, og få øje på hvad man kan lære. Her er nogle tips der kan hjælpe dig til at se beretningerne mere levende for dit indre blik.
Læs højt. At læse højt fra Bibelen kan gøre det nemmere at forestille sig hvordan det må have været at være der. Når I læser Bibelen sammen som familie, kan I gøre beretningerne mere levende ved at lade hver person læse en rolle.
Sæt dig ind i følelserne. Prøv at forestille dig hvad personerne har tænkt og følt. Du kan for eksempel spørge dig selv: “Hvorfor sagde eller handlede han mon som han gjorde? Hvad ville jeg have tænkt eller følt hvis jeg havde været i hans situation?”
Tegn noget fra beretningen. Selv en enkel tegning kan hjælpe dig til bedre at forestille dig beretningen og at huske den.