Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • yb14 s. 112-113
  • Hemmelige selskaber

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hemmelige selskaber
  • Jehovas Vidners Årbog 2014
Jehovas Vidners Årbog 2014
yb14 s. 112-113

SIERRA LEONE OG GUINEA

Hemmelige selskaber

OVERALT i Vestafrika findes der hemmelige selskaber hvis medlemmer kommer fra forskellige stammer og kulturer og taler forskellige sprog. Disse organisationer opstiller regler for deres medlemmers sociale, uddannelsesmæssige og politiske aktiviteter. Men deres primære rolle er religiøs. To af de største hemmelige selskaber er Poro (for mænd) og Sande (for kvinder).a I Poro prøver man for eksempel at „påvirke ånderne og sikre sig at deres indgriben i jordiske forhold er til gavn for mennesker“. — Initiation, 1986.

Helsides illustration på side 112, 113

Nye medlemmer af Poro bliver indviet i hemmeligheder om åndeverdenen og trolddomskunst. Man påfører dem rituelle snit som giver ar på kroppen. Nye medlemmer af Sande lærer også okkulte ritualer, og det er almindeligt at pigerne bliver omskåret. Nogle steder er denne praksis dog ophørt.

Andre hemmelige selskaber har regler for seksuel adfærd og benytter okkulte midler i et forsøg på at kurere sindslidelser og andre sygdomme. Under borgerkrigen i Sierra Leone påstod et hemmeligt selskab at dets medlemmer ikke kunne skades af kugler. Man tog fejl.

Medlemmerne har forbud mod at afsløre gruppens ’kundskab’ og ritualer for udenforstående. Hvis man trodser de regler og love selskabet har opstillet, risikerer man døden.

a I nogle områder kaldes Sande for Bondo.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del