MATTHÆUS
Studienoter – Kapitel 21
Betfage: Navnet på denne landsby der lå på Oliebjerget, kommer af hebraisk og betyder sandsynligvis “de tidlige figners hus”. Man mener at den lå mellem Jerusalem og Betania på Oliebjergets sydøstlige skråning, nær toppen, omkring 1 km fra Jerusalem. – Mr 11:1; Lu 19:29; se Tillæg A7, Kort 6.
et æsel der står bundet og har et føl hos sig: Det er kun i Matthæus’ beretning at vi hører om både æslet og dets føl. (Mr 11:2-7; Lu 19:30-35; Joh 12:14, 15) Det var kun føllet Jesus red på, så det kan være grunden til at Markus, Lukas og Johannes kun nævner ét dyr. – Se studienote til Mt 21:5.
for at opfylde det Gud havde sagt gennem profeten: Den første del af dette citat i Mt 21:5 er tydeligvis taget fra Esa 62:11, og den anden del er fra Zak 9:9. – Se studienote til Mt 1:22.
Zions datter: Eller “datteren Zion”, som der står i nogle bibeloversættelser. I Bibelen personificeres byer ofte som kvinder eller omtales billedligt i feminine termer. Udtrykket “datter” kan her henvise til selve byen eller til dem der bor i byen. Navnet Zion var tæt forbundet med byen Jerusalem.
mild: Eller “ydmyg”. – Se studienote til Mt 5:5.
et ungt æsel, ja, et lastdyrs føl: Selvom der bliver omtalt to dyr i Mt 21:2, 7, siger profetien i Zak 9:9 at kongen kun rider på ét dyr. – Se studienote til Mt 21:2.
æslet og dets føl: Se studienoter til Mt 21:2, 5.
satte sig op: Bogst.: “satte sig på dem”, dvs. på yderklæderne.
Frels ... beder vi: Bogst.: “Hosianna”. Et græsk ord der kommer af et hebraisk udtryk som betyder “giv frelse, beder vi”. Her bruges det som en bøn til Gud om at give frelse eller sejr. Det kan også gengives: “Giv dog frelse til.” Det blev efterhånden brugt både i bøn og som udtryk for lovprisning. Det hebraiske ord findes i Sl 118:25, som var en del af de hallel-salmer der plejede at blive sunget under påskehøjtiden. Derfor faldt det naturligt at bruge ordene ved den lejlighed der beskrives her. En måde hvorpå Gud besvarede denne bøn om at frelse Davids Søn, var ved at han oprejste ham fra døden. I Mt 21:42 citerer Jesus selv fra Sl 118:22, 23 og anvender ordene på Messias.
Davids Søn: Et udtryk der her viser at man anerkendte at Jesus var en efterkommer af David, og at han var den lovede Messias. – Se studienoter til Mt 1:1, 6; 15:25; 20:30.
Jehovas: I dette citat fra Sl 118:25, 26 forekommer Guds navn, gengivet med fire hebraiske konsonanter (translittereret JHWH), i den originale hebraiske tekst. – Se Tillæg C.
hele byen var på den anden ende: Eller “hele byen blev bragt i bevægelse”. Det græske udsagnsord der er brugt her, giver os en fornemmelse af den spænding byens indbyggere følte, for det er et ord hvis bogstavelige betydning beskriver følgerne af et jordskælv eller en storm. (Mt 27:51; Åb 6:13) Det beslægtede græske navneord seismos oversættes med “storm” eller “jordskælv”. – Mt 8:24; 24:7; 27:54; 28:2.
templet: Henviser sandsynligvis til den del af templet der var kendt som Hedningernes Forgård. – Se Tillæg B11.
jagede alle dem ud der solgte: Se studienote til Lu 19:45.
pengevekslernes: Der var mange forskellige slags mønter i omløb, men det var åbenbart kun med en bestemt møntfod at man kunne betale den årlige tempelskat eller købe offerdyr. Derfor skulle jøder der rejste til Jerusalem, veksle deres valuta til penge der blev godtaget i templet. Jesus betragtede tydeligvis pengevekslernes gebyrer som urimeligt høje og mente at det de gjorde, mindede om afpresning.
tilholdssted for røvere: Eller “en røverhule”. Jesus hentyder her til ordene i Jer 7:11. Han kaldte sikkert de handlende og pengevekslerne for “røvere” fordi de opnåede uærlig profit ved at sælge offerdyr og tage urimeligt høje gebyrer for at veksle valuta. Jesus var også vred over at Jehovas bedehus, eller tilbedelsessted, var blevet gjort til et center for handel, noget der ikke hørte hjemme der.
templet: Henviser sandsynligvis til Hedningernes Forgård. (Se også studienote til Mt 21:12). Det er kun i Matthæus’ beretning at vi hører om at blinde og halte kom til Jesus i templet og blev kureret, ligesom det var sket ved en tidligere lejlighed. (Mt 15:30) Nogle peger på at blinde og halte ifølge jødisk tradition ikke måtte komme ind på visse områder af templet, selvom De Hebraiske Skrifter ikke specifikt omtaler et sådant forbud. Uanset hvordan det forholder sig, indikerer Matthæus’ beretning at den brændende hengivenhed Jesus havde i de sidste dage af hans tjeneste på jorden, ikke kun kom til udtryk ved at han rensede templet, men også ved at han helbredte blinde og halte som kom hen til ham der. – Se Tillæg A7.
“Frels Davids Søn, beder vi”: Se studienoter til Mt 21:9.
Betania: En landsby der lå på Oliebjergets østsydøstlige skråning omkring 3 km fra Jerusalem. (Joh 11:18) Martha, Maria og Lazarus boede i denne landsby, og det ser ud til at Jesus brugte deres hjem som base mens han var i Judæa. (Joh 11:1) På dette sted ligger der i dag en lille landsby med et arabisk navn der betyder “Lazarusbyen”.
han fandt ikke andet på det end blade: Selvom det var usædvanligt for et figentræ at bære frugt på den tid af året, havde figentræet blade – normalt et tegn på at det bar tidlige figner. Eftersom der ikke var andet end blade på træet, vidste Jesus at det ikke ville komme til at bære nogen frugt, og at dets udseende var et bedrag. Derfor forbandede han det som ufrugtbart, med det resultat at det visnede.
Det siger jeg jer: Eller “Jeg skal sige jer sandheden”. Se studienote til Mt 5:18.
øverste præster: Se studienote til Mt 2:4.
ældste: Se studienote til Mt 16:21.
Sønnen svarede: ‘Det vil jeg ikke.’: I denne lignelse (Mt 21:28-31) nævner nogle græske håndskrifter de to sønner, deres svar og det de gjorde, i en anden rækkefølge. (Se gengivelsen i tidligere udgaver af Ny Verden-Oversættelsen). Hovedtanken er dog den samme, men der er større belæg for denne gengivelse i håndskrifterne.
skatteopkræverne: Se studienote til Mt 5:46.
lignelse: Eller “illustration”. – Se studienote til Mt 13:3.
tårn: Herfra havde man et godt overblik så man kunne beskytte vingården mod tyve og dyr. – Esa 5:2.
lejede: Denne ordning var almindeligt udbredt i Israel i det første århundrede. I dette tilfælde havde ejeren gjort et stort forarbejde, og derfor var det kun rimeligt at han forventede et afkast.
en forfærdelig ødelæggelse: Eller “en ond ødelæggelse”. I den græske grundtekst finder vi her et ordspil idet forskellige former af det samme rodord bliver gentaget for at forstærke domsbudskabet: “De er onde, så han vil bringe en ond ødelæggelse over dem.”
i Skrifterne: Et udtryk man ofte brugte som betegnelse for de inspirerede Hebraiske Skrifter som et hele.
hovedhjørnestenen: Eller “den vigtigste sten”. Det hebraiske udtryk i Sl 118:22 og det græske udtryk der anvendes her, betyder bogstaveligt “hjørnets hoved”. Selvom det er blevet forstået på forskellige måder, henviser det tydeligvis til den sten der blev anbragt i det øverste hjørne af en bygning hvor to mure mødtes, med det formål at forbinde disse mure med hinanden. Jesus citerede denne profeti og anvendte den på sig selv som “hovedhjørnestenen”. Ligesom den øverste sten på en bygning har en fremtrædende plads, er Jesus Kristus den betydningsfulde topsten eller slutsten i den salvede kristne menighed, der sammenlignes med et åndeligt tempel.
Jehova: I dette citat fra Sl 118:22, 23 forekommer Guds navn, gengivet med fire hebraiske konsonanter (translittereret JHWH), i den originale hebraiske tekst. – Se Tillæg C.