LUKAS
Studienoter – Kapitel 9
ikke tage noget med jer på rejsen: Da Jesus sendte sine apostle ud på en forkynderkampagne for at udbrede budskabet om “Guds rige” (Lu 9:2), instruerede han dem i hvordan de skulle udføre dette meget vigtige arbejde. Hans instruktioner er nedskrevet i alle tre synoptiske evangelier. (Mt 10:8-10; Mr 6:8, 9; Lu 9:3) Selvom ordlyden adskiller sig noget fra hinanden, er budskabet det samme: Apostlene skulle ikke lade sig distrahere ved at skaffe sig ekstra forsyninger, for Jehova ville sørge for det de behøvede. I alle tre beretninger får apostlene besked på ikke at skaffe sig en ekstra klædning eller have [“to klædninger”, fdn.] eller tage en ekstra klædning med, ud over den de allerede havde på. Det var tilsyneladende skik blandt hebræerne at tage en stav med på deres rejser (1Mo 32:10), og i Mr 6:8 giver Jesus disciplene besked på “ikke at tage andet med på rejsen end en stav”. Derfor kan instruktionen her i Lu 9:3 (“I skal ikke tage noget med jer ... hverken stav”) forstås sådan at de i stedet for at undlade at gå med stav, skulle lade være med at anskaffe sig eller bære en stav ud over den de havde i forvejen. Så Jesus bad i virkeligheden sine disciple om at tage så lidt bagage med på rejsen som muligt og at undgå at medbringe ekstra genstande som ville være en byrde for dem, for Jehova ville sørge for det nødvendige på deres rejse. – Se studienote til Lu 10:4, hvor Jesus gav en lignende vejledning til de 70 disciple der blev sendt ud ved en anden lejlighed.
penge: Bogst.: “sølv”, dvs. sølv anvendt som penge.
skal I blive der: Se studienote til Mr 6:10.
ryste støvet af jeres fødder: Fromme jøder der havde rejst gennem ikkejødiske lande, plejede at ryste det støv de betragtede som urent, af deres sandaler før de igen betrådte jødisk område. Men Jesus havde tydeligvis noget andet i tanke da han gav disse instruktioner til sine disciple. Denne handling viste at disciplene fralagde sig ansvaret for de konsekvenser Gud ville bringe over dem de forkyndte for. En lignende udtalelse findes i Mt 10:14 og Mr 6:11. Markus og Lukas tilføjer ordene “for at vise at de er blevet advaret”, bogst.: “som et vidnesbyrd for [eller “imod”] dem”. Paulus og Barnabas fulgte denne fremgangsmåde i Antiokia i Pisidien (ApG 13:51), og da Paulus gjorde noget lignende i Korinth ved at ryste støvet af sit tøj, gav han følgende forklaring: “Det er jeres egen skyld hvis I dør. Jeg er ren.” – ApG 18:6.
lokalfyrsten: Se studienote til Mt 14:1.
Herodes: Se studienote til Mt 14:1.
Giv I dem noget at spise: Dette er det eneste af Jesus’ mirakler som er omtalt i alle fire evangelier. – Mt 14:15-21; Mr 6:35-44; Lu 9:10-17; Joh 6:1-13.
brækkede han brødet i stykker: Brødene var ofte flade og sprøde, og derfor var det almindeligt at man brækkede dem i stykker før man spiste dem. – Mt 14:19; 15:36; 26:26; Mr 6:41; 8:6.
kurve: Se studienote til Mt 14:20.
han bad alene: Det var i nærheden af Cæsarea Filippi. (Mt 16:13; Mr 8:27) Det er kun Lukas der nævner at Jesus bad alene. – Se studienote til Lu 3:21.
Johannes Døber: Se studienote til Mt 3:1.
Elias: Se studienote til Mt 11:14.
Guds Salvede: Eller “Guds Kristus”. Peter identificerer Jesus som “Guds Kristus” (græsk: ho christos tou Theou). “Kristus” svarer til “Messias” (fra hebraisk mashiach), titler der begge betyder “den salvede”. Her er den bestemte artikel på græsk sat foran titlen “Kristus”, tydeligvis for at vise Jesus’ udnævnelse og stilling som Messias. – Se studienoter til Mt 1:1; 2:4.
ældste: Bogst.: “ældre mænd”. I Bibelen bruges det græske ord presbyteros hovedsageligt om dem der har en ansvarsfuld stilling eller sidder inde med myndighed i et samfund eller en nation. Selvom udtrykket nogle gange henviser til alder i bogstavelig forstand (som i Lu 15:25; ApG 2:17), anvendes det ikke udelukkende om dem der er højt oppe i årene. Her henviser det til den jødiske nations ledere, der ofte nævnes sammen med de øverste præster og de skriftlærde. Sanhedrinet bestod af mænd fra disse tre grupper. – Lu 20:1; 22:52, 66; se Ordforklaring: “Ældste; ældre mand”.
øverste præster: Se studienote til Mt 2:4 og Ordforklaring: “Øverste præster”.
skriftlærde: Se studienote til Mt 2:4 og Ordforklaring: “Skriftlærd”.
lad ham sige nej til sig selv: Eller “lad ham opgive retten til at bestemme over sig selv”. Det beskriver en person der er villig til at fornægte sig selv fuldstændigt, eller frasige sig ejendomsretten til sig selv og overlade den til Gud. Det græske udtryk kan oversættes med “skal han sige nej til sig selv”, og det er meget passende, for det kan indebære at man må give afkald på personlige ønsker, ambitioner eller bekvemmeligheder. (2Kt 5:14, 15) Lukas bruger det samme græske udsagnsord og et beslægtet udsagnsord da han beskriver hvordan Peter nægter at kendes ved Jesus. – Lu 22:34, 57, 61; se studienote til Mt 16:24.
torturpæl: Se studienote til Mt 16:24.
sit liv: Eller “sin sjæl”. – Se Ordforklaring: “Sjæl”.
verden: Grundbetydningen af det græske ord kosmos, der oftest oversættes med “verden”, er “orden” eller “indretning”. I den ikkereligiøse græske litteratur kan det referere til menneskehedens verden, og det er som regel i den betydning det bruges i De Kristne Græske Skrifter. (Se studienoter til Joh 1:9, 10; 3:16). Ordet kosmos er dog ikke kun et synonym for menneskeheden. I Bibelen indeholder det også grundbetydningen “orden” eller “indretning” idet menneskehedens verden afspejler en vis struktur, sammensat af forskellige kulturer, stammer, nationer og økonomiske systemer. (1Jo 3:17; Åb 7:9; 14:6) Det er det der menes med ordet “verden” i denne og nogle andre sammenhænge. Gennem århundrederne er rammen der omgiver og påvirker menneskers liv, vokset i størrelse og kompleksitet i takt med at befolkningstallet er vokset. – Se studienote til Joh 16:21.
Omkring otte dage efter at han havde sagt det: I beretningerne i Matthæus og Markus siges der “seks dage senere”. (Mt 17:1; Mr 9:2) Lukas tæller dagene ud fra en anden synsvinkel end Matthæus og Markus, for han medregner åbenbart den dag Jesus kommer med løftet (Lu 9:27), og den dag forvandlingen fandt sted. Matthæus og Markus anfører den mellemliggende tid, nemlig seks hele dage. Det er værd at bemærke at Lukas angiver perioden som et cirkatal – “omkring otte dage”.
at bede: Det er kun Lukas der tilføjer den detalje at Jesus bad i forbindelse med sin forvandling. Næste vers nævner også at Jesus var ved at bede. (Lu 9:29) Andre steder hvor Lukas som den eneste nævner at Jesus bad, er i Lu 3:21; 5:16; 6:12; 9:18; 11:1; 23:46.
gå bort: Det græske ord exodos som bliver brugt her, forekommer også i 2Pe 1:15 (gået bort) og i He 11:22 (gå ud af). At Jesus skulle gå bort, omfattede øjensynlig både at han skulle dø og efterfølgende blive oprejst til åndeligt liv.
Inde fra skyen lød en stemme: Den anden af tre gange i evangelierne hvor der står at Jehova talte direkte til mennesker. – Se studienoter til Lu 3:22; Joh 12:28.
eneste: Det græske ord monogenes, der ofte bliver oversat med “enestefødt”, er blevet defineret som “den eneste af sin art eller slags; noget der er unikt”. Begrebet anvendes til at beskrive sønners og døtres forhold til deres forældre. I denne sammenhæng bruges det i betydningen enebarn. Det samme græske ord bruges også om den “eneste” søn en enke i Nain havde, og om Jairus’ “eneste” datter. (Lu 7:12; 8:41, 42) Den græske Septuaginta bruger monogenes i sin omtale af Jeftas datter. Om hende står der skrevet: “Og hun var hans eneste barn. Ud over hende havde han hverken sønner eller døtre.” (Dom 11:34) I apostlen Johannes’ skrifter bruges monogenes fem gange om Jesus. – Læs om betydningen af ordet når det bruges om Jesus, i studienoter til Joh 1:14; 3:16.
Guds majestætiske magt: Eller “Guds storhed (majestæt)”. Når Jesus helbredte nogen, henledte han ikke opmærksomheden på sig selv. I stedet lagde han vægt på at det var Guds kraft der var årsag til disse mirakler.
han skulle tages op: Det græske ord analempsis forekommer kun her i De Kristne Græske Skrifter. Der er almindelig enighed om at det henviser til at Jesus steg op til himlen. Det beslægtede udsagnsord bruges i ApG 1:2, 11, 22, hvor det bliver gengivet ’blev taget op’.
han var på vej til: Bogst.: “han havde vendt sit ansigt mod”. (Se også Lu 9:51). Lignende udtryk kan findes i De Hebraiske Skrifter i betydningen at sætte sig et mål, have en hensigt eller ønske noget. (1Kg 2:15, fdn.; 2Kg 12:17, fdn.) Og de indeholder tanken om at være målbevidst og beslutsom. – 2Kr 20:3, fdn.; Da 11:17.
ikke noget sted hvor han kan hvile sit hoved: Se studienote til Mt 8:20.
Herre: Nogle håndskrifter har ikke dette ord med, men det findes i adskillige tidlige pålidelige håndskrifter, og derfor er der grund til at tage det med her.
begrave min far: Mandens udtalelse betyder sandsynligvis ikke at hans far lige var død, og at han blot bad om lov til at træffe forberedelser til begravelsen. Hvis det var tilfældet, ville han nok ikke have stået og talt med Jesus. I oldtidens Mellemøsten ville man kort efter et dødsfald i familien arrangere en begravelse, ofte samme dag. Mandens far kan altså have været syg eller gammel, men ikke død. Og Jesus ville ikke have bedt ham om at forlade en syg og plejekrævende far, så der må have været andre i familien der kunne tage sig af sådanne vigtige behov. (Mr 7:9-13) Det manden i virkeligheden mente, var: ‘Jeg vil følge dig, men ikke så længe min far stadig lever. Lad mig vente til min far dør og jeg har begravet ham.’ Men efter Jesus’ opfattelse gik denne mand glip af en mulighed for at sætte Guds riges interesser først i sit liv. – Lu 9:60, 62.
Lad de døde begrave deres døde: Som det fremgår af studienoten til Lu 9:59, var faren til den mand som Jesus talte med, sandsynligvis syg eller gammel, men ikke død. Det Jesus åbenbart mener, er: ‘Lad dem der er åndeligt døde, begrave deres døde’, dvs. at manden ikke burde vente med at tage denne beslutning om at følge Jesus, for tilsyneladende var der andre slægtninge der kunne tage sig af faren indtil han døde. Ved at følge Jesus ville denne mand træde ind på vejen der fører til evigt liv, og han ville således ikke være blandt dem der var åndeligt døde i Guds øjne. I sit svar viser Jesus at det at sætte Guds rige først i sit liv og forkynde det vidt og bredt er afgørende for at kunne holde sig åndeligt vågen.
som har lagt sin hånd på ploven og ser sig tilbage: Jesus brugte arbejdet med at pløje som illustration for at understrege hvor vigtigt det er at man helhjertet går ind for at være en discipel af ham. Han omtaler en mand der gav udtryk for at han gerne ville være en discipel, men stillede den betingelse at han skulle have lov til først at sige farvel til dem derhjemme. (Lu 9:61) Hvis en landmand lod sig distrahere under pløjningen, ville han lave skæve furer, og hvis han holdt op med at pløje for at se sig tilbage, ville han komme bagefter med sit arbejde på marken. På lignende måde vil en der bliver indbudt til at være en discipel af Kristus, men lader sig distrahere af noget der hindrer ham i at udføre de pligter der følger med, være uegnet for Guds rige.