APOSTLENES GERNINGER
Studienoter – Kapitel 27
vi: Som det fremgår af studienoterne til ApG 16:10 og 20:5 indeholder Apostlenes Gerninger passager hvor skribenten Lukas bruger stedord i første person flertal, såsom “vi” og “os” (ApG 27:20), når han omtaler begivenheder. Det indikerer at Lukas ledsagede Paulus på dele af nogle af hans rejser. Den del af Apostlenes Gerninger som begynder her og slutter i ApG 28:16, indeholder sådanne stedord, hvilket viser at Lukas rejste med Paulus til Rom.
en officer: Eller “en centurion”. En centurion havde kommandoen over ca. 100 soldater i den romerske hær.
venligt: Eller “humant (menneskekærligt)”. Det græske ord filanthropos og det beslægtede ord filanthropia hentyder til det at have kærlig omsorg og interesse for mennesker. Efter at have sejlet en hel dag og tilbagelagt en strækning på omkring 110 km mod N lagde skibet til i Sidon på den syriske kyst. Officeren Julius behandlede tilsyneladende ikke Paulus som en almindelig forbryder, måske fordi Paulus var romersk statsborger og ikke var blevet kendt skyldig. – ApG 22:27, 28; 26:31, 32.
et skib: Et skib der fragtede hvede. (ApG 27:37, 38) På den tid kom størstedelen af Roms forsyning af korn fra Egypten. Egyptiske hvedefragtskibe lagde til i Myra, en stor by tæt på kysten i det sydvestlige Lilleasien. Officeren Julius fandt sådan et skib og gik ombord på det sammen med soldaterne og fangerne. Dette skib må have været meget større end det skib de rejste med på den første del af turen. (ApG 27:1-3) Skibet fragtede en værdifuld last af hvede samt 276 passagerer – besætningen, soldaterne, fangerne og højst sandsynligt andre der skulle til Rom. Myra lå lige N for den egyptiske by Alexandria og har måske ligget på den normale sejlrute herfra. Det kan også være at modvinden (ApG 27:4, 7) havde tvunget skibet fra Alexandria til at ændre kurs og ankre op ved Myra. – Se Tillæg B13.
forsoningsdagsfasten: Eller “efterårsfasten”. Bogst.: “fasten”. Det græske ord for “fasten” henviser til den eneste faste Moseloven krævede, dvs. fasten i forbindelse med den årlige forsoningsdag, også kaldet yom kippur (hebraisk: jom hakkippurim, “tildækningernes dag”). (3Mo 16:29-31; 23:26-32; 4Mo 29:7; se Ordforklaring: “Forsoningsdagen”). Udtrykket “I [skal] vise at I er bedrøvet over jeres synder”, der blev brugt i forbindelse med forsoningsdagen, forstås almindeligvis som forskellige former for selvfornægtelse, inklusive faste. (3Mo 16:29, fdn.) Brugen af udtrykket “forsoningsdagsfasten” i ApG 27:9 understøtter tanken om at den primære form for selvfornægtelse på forsoningsdagen var faste. Forsoningsdagsfasten faldt i slutningen af september eller begyndelsen af oktober.
liv: Eller “sjæle”. Det græske ord psyche henviser her til en person eller det liv som en person har. – Se Ordforklaring: “Sjæl” og Tillæg A2.
Eurakvilo: Græsk: Eurakylon; latin: euroaquilo. Dvs. en vind fra NØ der af sømænd fra middelhavsområdet var kendt som “gregalen”, og som var den voldsomste vind på Middelhavet. Den ville være ekstremt farlig for et skib med store sejl, der let kunne kæntre i sådan et stormvejr.
jollen: Det græske ord skafe henviser til en lille hjælpebåd der blev slæbt efter et skib eller var ombord på et større skib. Den kunne bruges til at komme i land når skibet lå for anker nær kysten, til at losse skibet eller til at hjælpe med at vende skibet. Ved en nødsituation kunne den også bruges som redningsbåd. For at jollen ikke skulle blive fyldt med vand eller ødelagt når det stormede, blev den halet op af vandet og fastgjort til skibet.
Syrtebugten: Det græske navn Syrtis kommer af en rod der betyder “at slæbe”. Syrte var navnet på to havbugter på Afrikas nordkyst (det der i dag er Tunesiens og Libyens kyst). Bugten mod V (mellem det nuværende Tunis og Tripoli) kaldtes Lille Syrte (nu Gabèsbugten). Mod Ø var Store Syrte, der hedder det samme i dag. Oldtidens søfolk frygtede disse bugter på grund af de uforudsigelige sandbanker der hele tiden ændrede form som følge af tidevandet. Strabon, en græsk geograf i det første århundrede e.v.t., sagde om skibe der stødte på grund her: “Det er sjældent at en båd slipper fri igen.” (Geographica, 17, III, 20) Josefus sagde at bare navnet Syrte indgød rædsel hos dem der hørte det. – Den Jødiske Krig, 2.16.4; se Tillæg B13.
en voldsom storm: Bogst.: “en ikke lille storm”. Det græske udtryk henviser til en kraftig storm. På Paulus’ tid navigerede søfolk efter solen eller stjernerne, så hvis det var overskyet, ville det være svært for dem at finde vej.
for ikke én af jer vil gå tabt: Eller “for ikke ét liv (én sjæl) iblandt jer skal gå tabt”. Det græske ord psyche henviser her til en person eller det liv som en person har. – Se Ordforklaring: “Sjæl” og Tillæg A2.
tilbeder: Eller “yder hellig tjeneste (tjener)”. – Se studienote til ApG 26:7.
Adriaterhavet: På Paulus’ tid dækkede dette navn over et havområde der var større end det der i dag kaldes Adriaterhavet. Ifølge den græske geograf Strabon fik havet navn efter byen Atria, der lå ved Po-flodens munding i det der nu kaldes Golfo di Venezia. (Geographica, 5, I, 8) Den nuværende italienske by Adria ligger et stykke inde i landet. Det ser ud til at navnet Adriaterhavet til at begynde med blev anvendt om farvandet nær oldtidsbyen Atria, men med tiden også kom til at omfatte hele det nuværende Adriaterhav, Det Joniske Hav og den del af Middelhavet der ligger Ø for Sicilien (og Malta) og V for Kreta. – Se Tillæg B13.
20 favne: Ca. 36 m. En favn er en måleenhed der blev brugt til at angive vanddybder med. En favn anses almindeligvis for at være lig med fire alen (ca. 1,8 m) og svarer omtrent til den afstand man kan spænde over med udstrakte arme. Det græske ord for “favn” (orguia) kommer af et udsagnsord der betyder “at udstrække; at række”. – Se Tillæg B14.
15 favne: Ca. 27 m. – Se studienote til 20 favne i dette vers og Tillæg B14.
276: Nogle håndskrifter oplyser et andet antal passagerer, men tallet 276 findes i mange håndskrifter og er accepteret af de fleste bibelforskere. Datidens skibe kunne godt have så mange passagerer med. Josefus beretter at et skib med omkring 600 mennesker ombord led skibbrud på vej til Rom.