ROMERNE
Studienoter – Kapitel 4
hvad kan vi så sige at Abraham, som vi nedstammer fra, opnåede?: I nogle håndskrifter står der “hvad kan vi så sige om Abraham, vores forfar?” Men der er større belæg i håndskrifterne for den nuværende gengivelse.
Jehova: I dette citat fra 1Mo 15:6 forekommer Guds navn, gengivet med fire hebraiske konsonanter (translittereret JHWH), i den originale hebraiske tekst. (Se Tillæg C). Eksisterende græske håndskrifter bruger her ordet Theos (Gud), måske som følge af at ordet bruges i 1Mo 15:6 i afskrifter af Septuaginta. Det kan forklare hvorfor der i de fleste oversættelser står “Gud” her. Den originale hebraiske tekst som dette citat kommer fra, indeholder imidlertid tetragrammet, og derfor bruges Guds navn her i hovedteksten. Hele formuleringen i 1Mo 15:6 bliver også citeret i Ga 3:6 og Jak 2:23.
betragtet: Eller “regnet”. I Romerne, kapitel 4, forekommer det græske ord logizomai 11 gange og er blandt andet gengivet med “betragtet”, “erklæret”, “regner for”, “kræver til regnskab” (vers 3, 4, 5, 6, 8, 9, 10, 11, 22, 23, 24). Dette græske udsagnsord blev oprindeligt brugt om det at foretage beregninger, for eksempel ved regnskabsføring. Det kunne sigte til posteringer på enten debet- eller kreditsiden i et regnskab. På grund af sin tro og sine gerninger blev Abraham “betragtet [regnet] som retfærdig”. (Ro 4:20-22) Det betyder ikke at han eller de andre trofaste mænd og kvinder i førkristen tid ikke syndede. Det betyder derimod at Gud tog deres tro på hans løfter og deres anstrengelser for at følge hans bestemmelser med i sine beregninger. (1Mo 3:15; Sl 119:2, 3) Altså regnede Gud dem for at være skyldfri i sammenligning med resten af menneskeheden, der ikke havde noget forhold til ham. (Sl 32:1, 2; Ef 2:12) Trofaste tjenere som Abraham anerkendte selvfølgelig behovet for at blive løskøbt fra synd og ventede på at Gud ville gøre det når hans tid var inde. (Sl 49:7-9; He 9:26) Indtil da kunne Jehova på grund af deres tro have med disse ufuldkomne mennesker at gøre og velsigne dem uden at gå på akkord med sine fuldkomne normer for retfærdighed. – Sl 36:10.
på grund af ufortjent godhed: Eller “som en gave”. En arbejder har krav på sin løn. Han betragter den ikke som en gave eller et udtryk for en særlig godhed. Det at Gud har udfriet ufuldkomne mennesker fra at være dømt til døden, og at han erklærer dem for retfærdige gennem deres tro, er derimod et udtryk for godhed som ingen på nogen måde kan gøre sig fortjent til. Der er tale om en godhed der udelukkende bliver vist fordi Giveren er gavmild, ikke fordi modtageren har gjort sig fortjent til den. – Ro 3:23, 24; 5:17; 2Kt 6:1; Ef 1:7; se Ordforklaring: “Ufortjent godhed”.
som en betaling man skylder ham: Eller “som noget han har krav på”. En arbejder har krav på sin løn når han har udført et stykke arbejde. Han betragter sin løn som noget han har ret til, som noget arbejdsgiveren skylder ham. Udbetalingen for hans arbejde bliver ikke betragtet som en gave eller et udtryk for en særlig godhed.
Lykkelige: Det græske ord makarios forekommer 50 gange i De Kristne Græske Skrifter. Paulus siger at “den mand som Gud regner for at være retfærdig uden hensyn til hans gerninger, er lykkelig”. (Ro 4:6) Dette græske udtryk bruges for at beskrive Gud (1Ti 1:11) og for at beskrive Jesus i sin himmelske herlighed (1Ti 6:15). Det er også det udtryk der bruges i Bjergprædikenen i de kendte udtalelser om det at være lykkelig. (Mt 5:3-11; Lu 6:20-22) Her i Ro 4:7, 8 er udtrykket citeret fra Sl 32:1, 2. Den slags erklæringer er meget brugt i De Hebraiske Skrifter. (5Mo 33:29; 1Kg 10:8; Job 5:17; Sl 1:1; 2:12; 33:12; 94:12; 128:1; 144:15; Da 12:12) De hebraiske og de græske udtryk for “lykkelig” sigter ikke kun til en overfladisk følelse af at have det godt. Ifølge Bibelen må et menneske elske Gud, tjene ham trofast og opnå hans godkendelse og velsignelse for virkelig at kunne være lykkeligt.
tilgivet: Det græske ord afiemi betyder bogstaveligt “at sende bort” (Joh 11:44; 18:8), men det kan også have betydningen “at eftergive en gæld” (Mt 18:27, 32) og, i overført betydning, at “tilgive” synder (Mt 6:12). (Se studienoter til Mt 6:12). Udtrykket bruges også i Septuaginta i Sl 32:1 (31:1, LXX), som Paulus citerer fra her.
dækket: Eller “tilgivet”. Det græske ord epikalypto forekommer kun denne ene gang i De Kristne Græske Skrifter. Bogstaveligt betyder det “at dække over”, men her bruges det i overført betydning som et synonym til “at tilgive”. Paulus citerer her fra Sl 32:1, og i Septuaginta (Sl 31:1) bliver det samme græske udsagnsord brugt for at gengive et hebraisk udsagnsord der betyder “at dække” i betydningen at tilgive synder.
Jehova: I dette citat fra Sl 32:2 forekommer Guds navn, gengivet med fire hebraiske konsonanter (translittereret JHWH), i den originale hebraiske tekst. – Se Tillæg C.
et segl: Eller “en garanti”. Her bruges udtrykket “segl” i overført betydning som et symbol på ejerskab. Abrahams omskærelse var “et segl” der bekræftede at han var retfærdig på grund af den tro han allerede havde. – Se også studienote til Joh 3:33.
far til alle ... der har tro: Abraham er ikke kun far til sine bogstavelige efterkommere der var trofaste mod Gud, men i åndelig forstand også til alle Jesus Kristus’ disciple. Paulus understreger at Abraham begyndte at vise tro allerede inden han blev omskåret. (Ro 4:10) Det gjorde at han kunne blive “far” til alle uomskårne ikkejøder, eller hedninger, som viste tro på Jesus. Og derfor kunne alle i den kristne menighed i Rom, som bestod af mennesker med forskellig baggrund, på grundlag af deres tro og lydighed kalde Abraham for deres far. – Se studienote til Ro 4:17.
lovovertrædelse: Det græske ord parabasis har grundbetydningen “overtrædelse”, dvs. at overskride visse grænser eller begrænsninger, især ved at bryde en lov.
som der står skrevet: Dvs. som der står skrevet i 1Mo 17:5, hvor Jehova sagde til Abram: “Jeg vil lade dig blive far til mange folkeslag.” Dette løfte var årsagen til at Jehova ændrede Abrams navn til Abraham, der betyder “far til en mængde; far til mange”. Løftet blev opfyldt på følgende måde: Abrahams søn Ismael blev far til “12 klaners høvdinger”. (1Mo 25:13-16; 17:20; 21:13, 18) Gennem de seks sønner Abraham fik med Ketura, blev han stamfar til yderligere nationer. (1Mo 25:1-4; 1Kr 1:28-33; Ro 4:16-18) Fra Abrahams søn Isak nedstammede israelitterne og edomitterne. (1Mo 25:21-26) Desuden blev Abraham også i åndelig forstand far til folk fra mange nationer “der holder sig til en tro som Abrahams”, inklusive dem i den kristne menighed i Rom. – Ro 4:16.
ham der ... taler om det der ikke er her, som om det allerede var her: Det betyder at det er fuldstændigt sikkert at Guds hensigt vil gå i opfyldelse. (Esa 55:10, 11) Paulus hentyder her til Guds løfte til Abram om at han ville blive “far til mange folkeslag” til trods for at Abram og Saraj stadig ikke havde nogen børn. (1Mo 17:4-6) Det var som om Abrahams sønner og deres efterkommere eksisterede længe før de blev født. Den græske formulering i slutningen af vers 17 kan muligvis også oversættes med “ham der ... kalder på det der ikke er til, så det bliver til”. Den gengivelse fremhæver Guds skaberkraft, som han naturligvis også brugte da han sørgede for at Abraham blev “far til mange folkeslag”.
at Sara ikke kunne blive gravid: Eller “at Saras moderliv var dødt”. Det græske ord nekrosis er beslægtet med udsagnsordet nekroo, som bruges tidligere i sætningen og gengives med så godt som død. Sara (Saraj) kunne ikke blive gravid, men hendes forplantningsevne blev helt mirakuløst genskabt efter at hun havde passeret den fødedygtige alder. (1Mo 11:30; 18:11) Paulus beskrev også Abraham som en mand “der var så godt som død”. (He 11:11, 12) På en måde kan man derfor sige at Abraham og Sara oplevede noget der minder om en opstandelse da deres forplantningsevne blev genskabt og de kunne få et barn. – 1Mo 18:9-11; 21:1, 2, 12; Ro 4:20, 21.
vaklede: Det græske ord diakrino indeholder tanken om at være usikker, splittet eller ubeslutsom. Det gengives også med “at tvivle; at have betænkeligheder”. – Mt 21:21; Mr 11:23; ApG 10:20; 11:12; Jak 1:6.
betragtet: Se studienote til Ro 4:3.