1. THESSALONIKER
Studienoter – Kapitel 4
I skal være hellige: Det græske udtryk der bruges her, kan også oversættes “I skal gøres hellige”. Det græske ord hagiasmos bruges to gange mere i den her passage, nemlig i 1Ts 4:4 og 4:7, hvor det oversættes med “hellig” og “hellige”. I De Kristne Græske Skrifter bliver ordene der er gengivet med “hellig” og “hellighed”, brugt til at beskrive det at være sat til side til tjenesten for Gud. Ordene indeholder også tanken om at have en moralsk ren adfærd. (Mr 6:20; 2Kt 7:1; 1Pe 1:15, 16) I den her sammenhæng henviser hellighed til at holde sig fra seksuel umoral, dvs. bestemte seksuelle handlinger Gud forbyder. – Se Ordforklaring: “Hellig; hellighed”.
seksuel umoral: Se studienote til ApG 15:20.
jeres egen krop: Bogst.: “jeres eget kar”. Paulus sammenligner et menneskes krop med et kar. For at ‘have kontrol over sin krop så man kan leve på en hellig måde’, må man sørge for at ens tanker og ønsker er i harmoni med Jehovas hellige moralnormer. Det græske udtryk for “kar” bliver også brugt i overført betydning i ApG 9:15; Ro 9:22 og 2Kt 4:7.
ubehersket seksuel lidenskab: Udtrykket er en gengivelse af et græsk ord (pathos) der henviser til et stærkt ønske, eller ukontrolleret begær. Det samme græske ord findes i Ro 1:26 og Kol 3:5. I sit første brev til thessalonikerne kombinerer Paulus ordet med et andet udtryk (epithymia) der bogstaveligt betyder “ønske; begær, lyst”. Her henviser det til et begærligt ønske eller en upassende lyst og er derfor gengivet med grådig. Sammenhængen viser tydeligt at det sammensatte udtryk beskriver forkerte ønsker af seksuel art. Seksuelle ønsker er selvfølgelig helt på sin plads inden for ægteskabets rammer (1Kt 7:3, 5; He 13:4), men Paulus viser at “Jehova vil straffe” upassende seksuelle handlinger (1Ts 4:3-6).
skade sin bror i den forbindelse: Eller “udnytte sin bror i den forbindelse”. Det græske udtryk der her er gengivet med “skade”, er beslægtet med et ord for “grådighed” og henviser til et grådigt, egoistisk syn på sex. Ordet kan også oversættes med “berøve”, “bedrage” eller “snyde”. Her henviser det måske til det at en kristen der selvisk begår seksuelle synder, frarøver en trosfælle hans eller hendes rene samvittighed. Hvis en af parterne er gift, bliver den uskyldige ægtefælle frataget trygheden og lykken i ægteskabet. Den slags handlinger kan også skade de involverede personers, deres familiers og menighedens gode omdømme. Men som det mest alvorlige viser de der begår seksuel umoral, fuldstændig mangel på respekt for Jehova. – 1Ts 4:8.
for Jehova vil straffe alle den slags handlinger: Sætningen kan også gengives “for Jehova er den der hævner alle den slags handlinger”. Det ser ud til at Paulus indirekte henviser til Sl 94:1, hvor Jehova tiltales “du Gud som hævner”. De ældste har ansvar for at fjerne syndere der ikke angrer, fra menigheden (1Kt 5:1, 13), men Jehova vil til sin tid straffe dem der praktiserer seksuel umoral uden at angre. – Læs mere om brugen af Guds navn i det her vers i Tillæg C3 introduktion; 1Ts 4:6.
urent liv: Se studienote til Ef 4:19.
broderkærlighed: Se studienote til Ro 12:10.
oplært af Gud: Udtrykket er en gengivelse af det græske ord theodidaktos, som kun forekommer her i De Kristne Græske Skrifter. Det består af de græske ord for “Gud” og for “oplært”. Måske henleder Paulus tanken på Esa 54:13, hvor den hebraiske tekst siger: “Dine sønner vil være oplært af Jehova.” Jesus citerer Esajas’ ord i Joh 6:45. Også andre steder i Bibelen omtales Jehova som den der oplærer sit folk. (5Mo 6:1; Esa 48:17) Mindst en oversættelse af De Kristne Græske Skrifter til hebraisk bruger her Guds navn, og det gør nogle oversættelser til andre sprog også.
oplært af Gud til at elske hinanden: Gud skabte mennesker i sit billede med evnen til at vise kærlighed. (1Mo 1:27) Jehova lærer mennesker at vise kærlighed ved sit eget eksempel. (Mt 5:44, 45; ApG 14:17; 1Jo 4:9-11) Ifølge Jesus var et af de to vigtigste bud i Guds lov til Israel: “Du skal elske dit medmenneske som dig selv.” (Mt 22:39; 3Mo 19:18) Disciplen Jakob kaldte buddet for “den kongelige lov”. (Jak 2:8) Jesus uddybede dette bud ved at sige at kristne skal elske hinanden ligesom han elskede sine disciple. – Joh 13:34.
dem der sover i døden: Bogst.: “dem der sover”. I Bibelen bruges udtrykkene “at sove” og “at falde i søvn” enten om bogstavelig søvn (Mt 28:13; Lu 22:45; Joh 11:12; ApG 12:6) eller om det at sove i døden (Joh 11:11; ApG 7:60; 13:36; 1Kt 7:39; 15:6, 51; 2Pe 3:4). Når sammenhængen viser at udtrykkene henviser til døden, bruger bibeloversættere ofte udtryk som “at sove i døden” eller ganske enkelt “at dø”. Den måde udtrykkene bruges på i Bibelen, er passende af mindst to grunde. For det første viser Bibelen at døden er som en søvn fordi man er uden bevidsthed. (Præ 9:5, 10; Joh 11:11, 13) For det andet giver Bibelens løfte om en opstandelse håb om at de der “sover i døden”, “vil vågne” til liv. – Da 12:2; se studienoter til Joh 11:11; ApG 7:60.
fra Jehova selv: Eller “med Jehovas ord”. Udtrykket henviser i bredere forstand til et budskab fra Jehova. – Se også studienoter til ApG 8:25; 1Ts 1:8; læs mere om brugen af Guds navn i det her vers i Tillæg C3 introduktion; 1Ts 4:15.
Herrens nærværelse: Dvs. Jesus Kristus’ nærværelse. (1Ts 2:19; 3:13; 5:23) Et gammelt græsk håndskrift bruger ordlyden “Jesus’ nærværelse”.
Herren: Dvs. Jesus Kristus.
vil stige ned fra himlen: Jesus vil i symbolsk forstand stige ned fra himlen ved at rette sin opmærksomhed mod jorden og udøve myndighed over den. I De Hebraiske Skrifter bliver udtryk som “gå ned” og “stige ned” brugt på lignende måde. (1Mo 11:5, fdn.; 18:21; Sl 113:6) For eksempel siges der i fodnoten til 1Mo 11:5 at Jehova ‘gik ned for at se’ byen Babel. Det gjorde han for at undersøge forholdene i Babel og afgøre hvad han skulle gøre ved dem.
et kommandoråb: Det græske ord der bruges her, forekommer kun denne ene gang i De Kristne Græske Skrifter. Det kan henvise til en ordre der bliver givet til en hær om at angribe, eller en befaling givet af en konge. Det kommandoråb Jesus Kristus kommer med når han i symbolsk forstand stiger ned fra himlen, vil vække dem der tilhørte Kristus da de døde, dvs. de salvede der er døde. Andre steder viser Bibelen at “de døde skal høre Guds Søns stemme” (Joh 5:25), og at “alle [vil] blive gjort levende gennem Kristus” (1Kt 15:22). – Se studienote til 1Kt 15:55.
med en ærkeengels stemme: Det græske udtryk for “ærkeengel” (archaggelos) forekommer kun to gange i De Kristne Græske Skrifter og er altid i ental. Den græske forstavelse der er gengivet “ærke-”, betyder “øverste” eller “over-”, så “ærkeengel” betyder “øverste engel” eller “overengel”. Den anden gang ordet forekommer, er i Jud 9, hvor det kædes sammen med navnet Mikael. I Bibelen er det altså kun Mikael der kaldes “ærkeenglen”. Det er ham Gud har udnævnt til at stå over, eller være hoved for, alle englene. I 1Ts 4:16 siges der om Jesus at han har “en ærkeengels stemme” og magt til at oprejse de døde. (Se studienote til Joh 11:25). Så udtrykket “med en ærkeengels stemme” understreger åbenbart den myndighed Jesus giver sin kommando med. – Joh 5:26-29.
Guds trompet: Trompeter bliver brugt på forskellige måder i Bibelen. (Se Ordforklaring: “Trompet”). Her er formålet med at Jesus blæser i “Guds trompet”, at samle Jehovas folk. På lignende måde samlede man Israels 12 stammer på Moses’ tid ved at blæse i to sølvtrompeter. (4Mo 10:1-10) I 1Kt 15:52 forbinder Paulus lyden af en trompet med at de salvede bliver oprejst.
rykkes bort i skyer for at … møde Herren i luften: Her bliver både “skyer” og “luften” brugt i overført betydning. “Skyer” henleder ofte tanken på det usynlige. – Se studienoter til Mt 24:30; ApG 1:11.
møde Herren: Dvs. Herren Jesus Kristus, som sammenhængen viser. – 1Ts 4:15, 16.
være sammen med Herren: Dvs. Herren Jesus Kristus. – 1Ts 4:15, 16.