Petra – den nabatæiske hovedstad

Billederne viser ruinerne af byen Petra, som lå syd for Det Døde Hav i det nutidige Jordan. Petra var hovedstaden i Nabatæa, det rige hvor kong Aretas IV, som er omtalt i 2Kt 11:32, herskede (se studienote) fra omkring år 9 f.v.t. til omkring år 40 e.v.t. (Se Tillæg B10, B13). I det første århundrede havde Petra allerede været hovedstad for nabatæerne, en arabisk stamme, i flere hundrede år. Ruinerne af byen viser noget om dens velstand samt indflydelsen fra Grækenland og Rom, til trods for at den lå isoleret i en ørken. Petra var stort set uindtagelig fordi den lå i en smal dal og var omgivet af stejle klipper. Nabatæerne udhuggede hjem, grave, templer og endda et teater i de massive klipper. De rødfarvede sandstensklipper der omgiver Petra, var perfekte til den slags bygningsværker. Nogle af disse udhuggede bygninger havde smukke, detaljerede facader. Folket byggede også vandledninger, cisterner og reservoirer for at opsamle og opbevare det regnvand der kom i regntiden. I det første århundrede handlede de der boede der, stadig med produkter som røgelse og myrra. Petras beliggenhed på handelsruterne var med til at fremme byens handel og bidrog til byens økonomiske velstand.