Hellig; hellighed

En tilstand af fuldstændig renhed. Jehova er hellig i absolut forstand. (2Mo 28:36; 1Sa 2:2; Ord 9:10; Esa 6:3) Når det hebraiske ord bliver brugt om mennesker (2Mo 19:6; 2Kg 4:9), dyr (4Mo 18:17), ting (2Mo 28:38; 30:25; 3Mo 27:14), steder (2Mo 3:5; Esa 27:13), dage eller år (2Mo 16:23; 3Mo 25:12) og aktiviteter (2Mo 36:4), indeholder det tanken om at være skilt ud og viet til den hellige Gud, at være sat til side til tjenesten for Jehova. I De Kristne Græske Skrifter indeholder de ord der gengives med “hellig”, også tanken om at være sat til side til Gud. Ordene bruges desuden om et menneskes rene adfærd. – Mr 6:20; 2Kt 7:1; 1Pe 1:15, 16.