Sådan fejrer kineserne nytår
AF „VÅGN OP!“-KORRESPONDENT I HONGKONG
NÆSTEN ethvert land har en eller anden fest det betragter som sin vigtigste. For kineserne er måneåret den vigtigste fest. I tusinder af år har kineserne anset nytåret for det mest festlige tidspunkt på året.
Skønt kineserne officielt indførte den gregorianske kalender i 1912, er solnytåret den 1. januar på ingen måde så populært som månenytåret. For eksempel lukker de fleste kontorer og forretninger kun én dag ved solnytåret, hvorimod de ved månenytårsfesten har lukket i tre eller fire dage, nogle endda helt op til en uge. Det kinesiske månenytår falder på den første nymåne efter at solen er gået ind i Vandmandens tegn, og det kan svinge fra den 21. januar til den 19. februar.
Forberedelser til festen
Kinesernes begejstring for denne fest overgår endda den begejstring hvormed vesterlændinge fejrer julen. Folk begynder at træffe forberedelser en måned i forvejen. Selv familier i små kår bruger mange penge til indkøb de mener er nødvendige til festen. I tråd med at festen drejer sig om det nye år, køber mange nyt tøj. I Hongkong har man den skik at man køber nye sko, og alle skoforretninger har styrtende travlt ugen før nytår.
En vigtig dag inden festlighederne er den 24. december efter månekalenderen. Mange kinesere tror at køkkenguden tager tilbage til himmelen på denne dag for at aflægge rapport til jadekejseren, som de tror uddeler belønning og straf. Da folk tror at den gud der tager sig af køkkenet er en udsending fra jadekejseren, ønsker de at stå sig godt med ham, idet de håber at han vil skjule deres slette handlinger og kun tale om deres gode handlinger når han aflægger rapport. For derfor at opnå hans gunst gør de hans alter oven over komfuret fint rent og ofrer kager og slik til ham. Nogle brænder endog pengesedler som en hjælp til hans rejseudgifter, eller de brænder en papirshest som han kan ride på. Andre går et skridt videre. Da de føler at det ikke er nok at bestikke køkkenguden, prøver de at drikke ham fuld for at være sikre på at han ikke aflægger en dårlig rapport om dem. Dette gør de ved at dyppe et portræt af køkkenguden i vin. Ved midnat sender de ham af sted med bulder og brag ved hjælp af fyrværkeri. De ønsker at han „vil sende en god rapport til himmelen og forkynde fred på jorden“.
De sidste dage før nytår er der mere trængsel på torvene end der plejer at være, da alle køber ekstra mad ind til det særlige måltid og til nytårsdagene hvor forretningerne er lukkede. Folk køber også blomster til festen. Det er sæson for narcisblomster (hertil hører påskelilje og pinselilje), så man ser mange gadehandlere der sælger narcisløg på torvet. Blomstrende ferskengrene og dværgmandarintræer er også meget populære. En klar rød farve er den man ser mest på denne tid af året. Den betragtes som en glad farve.
Festen
Ved midnat afskydes fyrværkeri alle steder og man byder det nye år velkommen. I de næste dage høres næsten konstant lyden af fyrværkeri. I 1968 nød folk i Hongkong deres første stilfærdige nytår. Regeringen forbød fyrværkeriet da de lokale kommunister havde brugt krudt fra fyrværkeri til fremstilling af bomber.
Nytåret er ikke blot en tid til familiefest, men også en tid hvor man besøger sine venner og slægtninge. Den første og anden dag efter nytår kan man se hele familier gå på visit fra sted til sted. Foruden større gaver medbringer de også en stor forsyning af små røde pakker med forskellige pengebeløb til børnene. Forståeligt nok er disse røde pakker meget populære blandt børnene, som på denne måde får en lille skilling til at købe slik og legetøj for. Egentlig er alle ugifte berettiget til at modtage røde pakker, men det er meget få voksne der vil tage imod dem.
Når gæsterne kommer bliver de budt på konfekt og melonkerner. Somme tider bliver de også budt på sød juice og nytårskager. Børnene sætter stor pris på denne gæstfrihed, men de voksne er ikke altid lige så begejstrede; for når folk i nogle dage har festet i en overflod af god mad, lider de ofte af dårlig mave.
Ifølge skik og brug undgår folk at besøge hinanden den tredje dag i det nye år; de tror at hvis de gør det, vil de blive uvenner med deres bekendte resten af året. Selv om der er mange som ikke længere tror på dette, holder de fleste stadig fast ved denne skik da det giver dem lejlighed til at hvile lidt ud efter to travle dage.
Den syvende dag anses for vigtig. Man kalder den „Alles fødselsdag“. Ifølge gammel skik er den første dag hanens fødselsdag, den anden dag hundens fødselsdag, fulgt af grisens, gedens, kvægets og hestens fødselsdag, og så menneskets på den syvende dag.
Sædvanligvis samles indbyggerne i Canton på den syvende dag til endnu et familiemåltid. Her ender så første fase af nytårsfestlighederne. I gamle dage fortsatte man til den femtende dag, men det travle liv folk lever i dag tillader dem sjældent at fortsætte så længe. Der er endda mange forretninger som åbner allerede den fjerde dag.
Udover at kineserne sætter en dag fra til hvert af de ovennævnte dyr, vælger de også et af tolv forskellige dyr til at repræsentere deres år. Det kan være rotten, koen, tigeren, kaninen, dragen, slangen, hesten, vædderen, aben, hanen, hunden eller svinet. Hvilket år det er, afgøres ved at kombinere to sæt kinesiske taltegn, det ene bestående af tolv tal, det andet af ti. Ifølge denne udregning var 1969 hanens år og 1970 hundens år.
Visse spåmænd plejer at forudsige ud fra disse forskellige dyr om det nye år bliver godt eller ondt. Om 1967, der var vædderens år, blev det forudsagt at det ville blive et gunstigt år, men det var dog det år Hongkong oplevede de værste optøjer i sin historie.
Held og penge
Den mest populære hilsen her i Hongkong er „Kung hei fat choy“ der betyder „Gid du må få held og rigdom“. Folk i almindelighed synes at betragte materiel rigdom som den største lykke og det vigtigste mål her i livet. I mange dele af Kina betragtes den femte dag i det nye år endog som pengegudens dag. Den dag modtager folk pengeguden i deres huse med røgelsesofre og andre ofre, idet de håber at det vil give dem fremgang i det nye år. For mange år siden plejede folk i Shanghai at blive oppe hele natten før modtagelsen af pengeguden og afskyde fyrværkeri for at hilse ham velkommen.
Som man kunne forvente i betragtning af den populære hilsen, er mange af nytårsskikkene nært forbundet med ønsket om held. Nogle religiøse mennesker ofrer røgelse i templerne for at få held i det kommende år. De ofrer også mad og tager den så bagefter med hjem og giver børnene den at spise for at den skal bringe dem held. Desuden undgår mange under nytårsfestlighederne at bruge skarpe genstande som for eksempel knive og sakse da de mener at disse måske ville skære deres lykke over. Mange sætter lykkebringende tekster op over døren.
Nogle religioner har benyttet sig af at kineserne er så bekymrede for lykken i det nye år. Man kan i nogle huse se lygter hænge over døren og inde i huset. På lygterne er skrevet forskellige sentenser som for eksempel „Gid lykken må følge dig i alt“. Disse lygter kan købes i taoisttempler eller i buddhisthelligdomme. Mange templer i Hongkong holder endog auktion over lygter og tjener på denne måde penge nok til resten af året. Da lygterne sælges til den der byder højest, betaler nogle flere hundrede kroner for en lygte, idet de håber at modtage de velsignelser der loves i teksterne på den.
Der er også visse ting man afholder sig fra under nytårsfestlighederne, og igen har det forbindelse med ønsket om lykke og held. For eksempel undlader mange at feje gulvet under denne fest, da de er bange for at de skal feje lykken ud af huset. Al fejning udføres inden nytårsaften. Desuden er de der fejer, meget omhyggelige med måden det gøres på; der skal fejes indad for at lykken ikke skal blive fejet bort. Så lige fra skikken med at byde pengeguden velkommen og til den traditionelle nytårshilsen og endog til fejningen af gulvet, ses det at ønsket om at blive rig har førstepladsen i den kinesiske nytårsfest.
En forkert tankegang
Der er intet forkert i at håbe at det kommende år vil bringe større glæde og lykke. Men bliver man lykkelig af rigdom? Denne tanke synes at ligge bag den store betydning den kinesiske nytårsfest tillægger penge og held. Men kendsgerningerne viser klart at dette ikke behøver at være tilfældet. Mens rigdom i sig selv ikke er af det onde, er ønsket om at blive rig meget skadeligt. Som Bibelen gør opmærksom på: „Kærlighed til penge er en rod til alt ondt; drevet af den er nogle faret vild fra troen og har voldt sig selv megen bitter smerte.“ — 1 Tim. 6:10.
Derfor leder den kinesiske nytårsfest ikke et menneske til den sande kilde til lykke. For denne kilde er ikke penge eller held, men den sande Gud i himmelen, Jehova.