Lever mennesket af brød alene?

Millioner af mennesker arbejder hårdt for at tjene til livets ophold. Findes der noget som har større værdi for dem end brød?

ARBEJDER De det meste af døgnet for at skaffe det daglige til Dem selv og Deres familie? Har De fundet det nødvendigt at påtage Dem et større ansvar på Deres arbejdsplads? Har De taget et ekstrajob for at opnå en bedre levestandard? Så er De ikke den eneste.

De fleste af jordens indbyggere må slide i det for at skaffe sig det nødvendige til livets ophold, og resten er tilsyneladende ret ligeglade med om det lykkes for dem eller ej. Man kan ikke leve uden mad, men er det rigtigt, som mange åbenbart tror, at det vigtigste i livet er at skaffe sig det daglige brød?

Ved at følge dette synspunkt vil man måske nok få sine umiddelbare materielle behov dækket, men om det er fornuftigt kan diskuteres. I Hongkong-avisen The Star for 19. december 1968 kunne man se denne ligefremme overskrift: „DE ARBEJDER HENIMOD EN TIDLIG GRAV.“ Artiklen fremhævede at de fleste mænd i Hongkong arbejder meget hårdt for at forsørge deres familie. Nogle har mere end ét arbejde. Andre arbejder to skift i døgnet. Men en læge har advarende sagt: „Efterhånden vil dette kræve sin pris. Det vil gå ud over mandens helbred.“

Hvis man tænker rigtigt over det, hvad får en mand da ud af livet hvis han bruger al sin tid til at skaffe sig det daglige brød og haster mod en tidlig grav? Ikke meget, vel? Men alligevel mener mange flittige mennesker at enhver anden måde at bruge livet på, er uden værdi. For eksempel mener de at det er tidsspilde at undersøge Guds ord, Bibelen, for de kan ikke se nogen øjeblikkelige, håndgribelige resultater af en sådan indsats. Som en kinesisk husmoder engang sagde: „Det kan jo ikke give os ris på bordet.“ Over hele verden findes der folk som har en lignende indstilling, folk som næsten udelukkende bruger deres kræfter til at skaffe sig det materielle.

Bringer skuffelser

Tit hører man det råd at man skal arbejde meget og spare op så man har lidt i baghånden hvis der skulle komme dårlige tider. Alligevel sker det at folk som følger dette råd bliver dybt skuffede.

Tænk på følgende eksempel: En kinesisk kvinde arbejdede flittigt med at sælge grøntsager på en befærdet gade i Hongkong. Da hun kom hjem sent en aften opdagede hun at en tyv havde begået indbrud i hendes hjem og stjålet over 75.000 kroner, alt hvad hun havde sparet sammen igennem fyrre år! „Jeg kan lige så godt begå selvmord — jeg har ikke noget at leve for,“ sagde hun. Andre, som har sat deres penge i banken, har pludselig fået deres penge devalueret. På et øjeblik har også de mistet meget, eller måske alt.

Understreger dette ikke at det var et fornuftigt råd Jesus Kristus gav da han sagde: „Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler, men saml jer skatte i Himmelen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor ingen tyve bryder ind og stjæler“? — Matt. 6:19, 20.

Jesus antydede altså at der findes skatte som har større værdi end de materielle. Vi har behov for mere end den bogstavelige føde, som Jesus forklarede: „Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, som udgår af Guds mund.“ (Matt. 4:4) Åndelig føde, det vil sige kundskab om vor himmelske Skaber, Jehova Gud, har vi også brug for. Det er grunden til at Jesus gav følgende opfordring til nogle der åbenbart lagde for stor vægt på den bogstavelige mad: „Arbejd ikke for den mad, som er forgængelig, men for den mad, som varer til evigt liv.“ — Joh. 6:27.

I vor tid skulle det være indlysende at man vil blive skuffet hvis man kun satser på dette ene at skaffe mad, eller penge til at købe mad for. Hvorfor det? Fordi fremtiden ikke ser lys ud. Selv nu er 1500 millioner mennesker i Sydamerika, Afrika, Indien og Kina underernærede fordi de ikke får en tilstrækkelig kost. Ja, ifølge The South China Morning Post for 2. januar 1969 dør der i hele verden hvert minut seksogtres mennesker på grund af sult! Men dette er kun en forsmag på hvad fremtiden vil bringe.

En kendt amerikansk videnskabsmand siger i Det Bedste for april 1969: „Vi må se en chokerende kendsgerning i øjnene: I kampen for at skaffe føde nok til jordens befolkning har vi allerede lidt et nederlag, der må føre til en katastrofe. . . . selv om miraklet skulle ske, er det allerede for sent at forhindre, at antallet af mennesker, der dør af sult, vil stige stærkt — og hurtigt! I den veldokumenterede bog Hungersnød — 1975! spår eksperterne William og Paul Paddock, at de store hungerperioder vil være over os omkring år 1975. . . . Hvad der er sket, er sket. Vi må tage os af de overlevende, hvis der bliver nogen.“

Flere videnskabsmænd betragter nu en katastrofal, verdensomspændende hungersnød som uundgåelig, uanset hvad man gør for at hindre den. Et dystert fremtidsperspektiv! Dette får os til at spørge: Mon der ikke findes en anden løsning på menneskets problemer? Er der ikke en der kan skaffe mad nok?

En man må tage i betragtning

Tænk sagen igennem. Hvem har skabt jorden med de mange smukke landskaber og himmelen med de utallige stjerner? Vi sætter stor pris på dette skaberværk, men hvem har frembragt det til gavn og glæde for os? Det rette svar finder vi i Bibelen: „[Jehova] skabte jorden i sin vælde, grundfæstede jorderig i sin visdom, og i sin indsigt udspændte han himmelen.“ — Jer. 10:10, 12.

De fleste tænker ikke ret meget på at tilbede deres Skaber i dag. Men derved går de glip af en stor velsignelse, for Jehova sørger for dem der sætter deres lid til ham. I fortiden sagde en konge, som rigtigt var: „Ung har jeg været, og nu er jeg gammel, men aldrig så jeg en retfærdig forladt eller hans afkom tigge sit brød.“ — Sl. 37:25.

Selv om andre har måttet mangle, har Guds tjenere haft noget at spise. Ville De ikke gerne være sikker på at få det der er nødvendigt til livets ophold? Så læg mærke til hvad Jesus Kristus sagde til dem der ville dyrke deres himmelske Fader: „Derfor må I ikke være bekymrede og sige: ’Hvad skal vi spise?’ eller: ’Hvad skal vi drikke?’ eller: ’Hvad skal vi klæde os i?’ Thi efter alt dette søger hedningerne, og jeres himmelske Fader ved, at I trænger til alt dette. Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet givet jer i tilgift.“ — Matt. 6:31-33.

Hvilken storslået forsikring! Alt det andet, også det daglige brød, vil man få i tilgift. Ens indsats vil lykkes. Men lagde De mærke til hvad man må gøre for at være sikker på at få sine behov dækket? Man må ’søge Guds rige og hans retfærdighed først’. Det har derfor stor praktisk værdi at man tager sig tid til at undersøge Guds ord, Bibelen, og lære hvad man må gøre for at behage sin himmelske Skaber! Det kan føre til at man ikke alene modtager Guds storslåede garanti om de materielle fornødenheder nu, men også evigt liv med både åndelig og materiel overflod i Guds nye tingenes ordning. — Joh. 17:3.

Realistisk at arbejde på langt sigt

Det er helt igennem realistisk at arbejde med henblik på livet i Guds retfærdige nye ordning. „Men det kommer jo først engang i fremtiden,“ indvender nogle måske.

Rigtigt, men betragt sagen på denne måde: Forældre slider i det for at give deres børn en god uddannelse. Dette indbefatter ofte at de må yde dem økonomisk støtte og betale for deres uddannelse i ti-femten år eller mere. Men alligevel mener de at det er fornuftigt at arbejde på langt sigt i dette tilfælde, for med tiden vil deres børn kunne få et godt arbejde og bidrage til familiens indtægt. Det er endnu fornuftigere at følge Jesu råd: at forberede sig på fremtiden ved at samle sig skatte i himmelen.

Men hvordan samler man sig skatte i himmelen? Det gør man ved at leve et liv der vil medføre den himmelske Guds gunst. Ingen tyv kan stjæle en sådan skat, og den vil heller ikke miste sin værdi på grund af tidens tand. Selv om man skulle dø vil man få gavn af den. Hvorfor? Fordi Guds godkendelse betyder at han vil huske en og oprejse en til liv i den nye tingenes ordning. — Matt. 6:19, 20.

Tænk engang på den storslåede nye ordning Gud vil skabe. Der er ikke kun tale om en lappet og istandsat udgave af den nuværende gamle ordning. Nej, der bliver indført noget helt nyt. Men hvordan kan Guds styre komme til at erstatte de nuværende politiske regeringer?

Ud med det gamle, ind med det nye

Det vil kræve at Gud bringer hele den nuværende onde tingenes ordning til ophør. I Bibelen talte Jesus Kristus om „verdens ende“, og hans disciple henviste til „de sidste dage“. Den profeti Jesus da fremsatte, gjaldt i første omgang Jerusalems ødelæggelse i år 70, men det er åbenbart at den også skulle opfyldes i tiden under Kristi anden nærværelse, som i det første århundrede endnu hørte en fjern fremtid til. Jesus forudsagde visse begivenheder eller tilstande som man skulle være på udkig efter og som skulle kendetegne denne betydningsfulde tid.

Bibelen beretter at „de sidste dage“ ville være en tid med kaotiske og frygtindgydende verdensforhold med krige, pest, jordskælv og stigende lovløshed. Jesus sagde også: „Der skal være hungersnød.“ (Matt. 24:3-14; 2 Tim. 3:1-5) Disse tilstande ses tydeligt i dag! Alt dette betyder at vi nu har nået „endens tid“, tiden for Kristi anden nærværelse, den tid hvor Gud snart vil udslette den onde tingenes ordning.

Der er imidlertid lyse fremtidsudsigter for dem der tager sig tid til at lære Guds vilje at kende, og gør den. De kan tillidsfuldt vente at Gud vil bevare dem, sådan som Bibelen lover: „Verden forgår og dens lyst; men den, der gør Guds vilje, bliver til evig tid.“ (1 Joh. 2:17) Tænk! at overleve når Gud fjerner den onde verden.

I Guds nye ordning vil livet ikke blive en lang og hård kamp for tilværelsen. Gud vil velsigne menneskenes bestræbelser. Det glædebringende arbejde der udføres nu med at gøre disciple af folk af alle nationer og opbygge den kristne menighed, vil snart komme til at omfatte et bogstaveligt byggeprogram. Bibelen lover: „Da bygger de huse og bor der selv, planter vin og spiser dens frugt.“ Det vil være en fornøjelse at arbejde når man således kan nyde frugten af sin flid! Jordens indbyggere „skal ikke have møje forgæves, ej avle børn til brat død; thi de er [Jehovas] velsignede æt og har deres afkom hos sig“. — Es. 65:21, 23.

Til den tid vil der ikke længere være mangel på mad, sådan som der er mange steder i dag. Nej, i Guds nye ordning vil der blive overflod. Under fortidens kong Salomon nød Guds folk velstand. Dette er et profetisk billede på den verdensomspændende velstand som snart vil blive en realitet, sådan som Bibelen forudsiger: „Korn skal der være i overflod i landet, på bjergenes top.“ — Sl. 72:16; Matt. 12:42.

Det vil blive dejligt at leve til den tid. Den nye ordning vil afgjort opfylde disse ord om den kærlige Skaber: „Du åbner din hånd og mætter alt, hvad der lever, med hvad det ønsker.“ — Sl. 145:16.

Der må handles nu

Man må altså ikke lade sig opsluge af dette livs bekymringer så man koncentrerer alle sine bestræbelser om materielle interesser. Tiden er snart ved at udløbe for denne onde tingenes ordning! Det er derfor meget vigtigt at man ikke først og fremmest tænker på den materielle føde. Hvis man virkelig ønsker at leve må man følge Jesu råd: „Arbejd ikke for den mad, som er forgængelig, men for den mad, som varer til evigt liv.“ — Joh. 6:27.

Denne formaning har især betydning i vor tid, hvor folk i hele verden er så optaget af at skaffe sig de daglige fornødenheder. Uanset hvor travlt man måtte have med dette, er det absolut nødvendigt at man også bruger tid til at indtage åndelig føde. Man kan simpelt hen ikke leve ret meget længere uden kundskab om Gud! Jehovas vidner vil meget gerne hjælpe alle med at undersøge Jehova Guds vilje og hans storslåede hensigter med menneskene. Tag imod tilbudet. Den tid De bruger til dette, vil vise sig at være en meget lille indsats i sammenligning med den løn og de velsignelser De vil opnå.

Ja, De vil opnå stor lykke hvis De i stedet for at sætte Deres lid til den materielle føde stoler på den store Forsørger, Jehova Gud! Hvis De gør det vil De have mulighed for at mærke hans beskyttende omsorg når den onde ordning udslettes om få år. Og så vil De til fulde kunne glæde Dem over livet på en renset jord hvor ’Hærskarers Jehova gør et gæstebud for alle folkeslag med fede retter’. — Es. 25:6.