Hvorfor ingen hilsen?

I Anden Kongebog 4:29 står der at profeten Elisa, da han sendte sin tjener Gehazi af sted i et vigtigt ærinde, bød ham ikke at hilse på nogen på vejen og ikke at gengælde nogens hilsen. Selv Jesus gav en sådan befaling dengang han sendte de halvfjerds disciple ud for at forkynde. (Luk. 10:4) Dette kan forekomme mærkeligt fordi disse trofaste tjenere for Jehova var milde og venlige. For at forstå hvorfor disse påbud blev givet må man tage de bibelske landes skikke i betragtning.

At hilse på hinanden i Orienten tager ofte lang tid. Når to venner møder hinanden, bukker de, gestikulerer og gentager visse høflighedsformularer der drejer sig om hvordan de hver især har det. Disse indledende formaliteter kan tage adskillige minutter; hyppigt fortsætter samtalen med at de giver hinanden komplimenter og udveksler en strøm af nyheder. Dette kan tage henved en halv time. Det var derfor Guds tjenere ved visse lejligheder fik påbud om ikke at standse op for at udveksle sådanne lange hilsener; de havde et vigtigt arbejde at udføre.