Mindelser om Eden
DE KENDER sikkert Bibelens beretning om menneskets skabelse og syndefaldet. Adam og Eva i Edens have, livets træ, slangen, og træet til kundskab om godt og ondt, er alt sammen noget som de fleste mennesker kender til. (1 Mosebog, kap. 2, 3) Sådan er det fordi de begivenheder som knytter sig hertil har haft en stærkt ødelæggende virkning på menneskeslægten og har efterladt et uudsletteligt indtryk i slægtens hukommelse. Menneskene har aldrig helt kunnet glemme at der skete noget tragisk i Eden.
Det er først og fremmest Bibelen der har holdt mindet om Eden i live. Var De imidlertid klar over at mange ikke-kristne folkeslags religiøse forestillinger indeholder mindelser om det der ifølge Bibelen fandt sted i Eden?
Disse folkeslags religiøse forestillinger svarer naturligvis ikke nøjagtigt til Bibelens beretning. Alligevel er der visse lighedspunkter mellem dem og Bibelen, og det gør dem yderst interessante og spændende at undersøge.
Først og fremmest viser de hvor tomhjernede mennesker kan blive når de ikke kender sandheden fra Gud eller når de vender sig bort fra den. Desuden virker de mange polyteistiske forestillinger som en stærk kontrast til Første Mosebogs enkle, rene og sandfærdige beretning, som er fuld af skønhed og majestæt. Dette styrker vores værdsættelse af Bibelen som Guds inspirerede ord. Dertil kommer at selve det at der findes så mange forskelligartede religiøse forestillinger som alle indeholder nogle forvrængede træk af den sande beretning, bekræfter at der engang fandtes et paradis som gik tabt for menneskene. — Rom. 1:21-23.
Hvorfor de afviger fra Første Mosebogs beretning
Før vi undersøger nogle af de forskellige folkeslags religiøse forestillinger, bør vi være klar over hvorfor de afviger fra Bibelens beretning. Ja, hvordan er afvigelserne opstået? Bibelen fortæller at alle mennesker engang talte det samme sprog og havde kendskab til de begivenheder der havde fundet sted i Eden. Adam har sandsynligvis omtalt disse begivenheder for sine efterkommere, og på denne måde er de blevet almindeligt kendte.
De otte mennesker der overlevede vandfloden på Noas tid videregav oplysningerne om Eden til deres børn. Nogen tid efter begyndte flertallet af menneskeheden at gøre oprør mod Gud under anførsel af en tyran ved navn Nimrod, Det er rimeligt at antage at disse oprørere under hans indflydelse begyndte at fordreje sandheden om menneskets oprindelse som et udtryk for deres opsætsighed mod Gud. Til sidst satte Jehova Gud en stopper for den enhed de nød som følge af deres fælles sprog, ved pludselig at få dem til at tale forskellige tungemål. Derved tvang han dem til at spredes og bosætte sig forskellige steder på jorden. — 1 Mos. 10:8-12; 11:1-9.
Selv om disse oprørske folkeslag nu talte forskellige sprog havde de ikke glemt deres religiøse ideer. Uanset hvor de drog hen tog de derfor disse ideer med sig og gav udtryk for dem på deres nye sprog. Naturligvis var deres nye omgivelser og de kulturer de udviklede der hvor de kom hen, med til at ændre disse forestillinger. Således fik hver folkegruppe med tiden sin egen specielle version af de begivenheder der fandt sted da mennesket blev sat i Paradiset og siden mistede det på grund af sin ulydighed.
Noget man heller ikke må lade ude af betragtning er den lumske indflydelse som Jehova Guds fjende, Satan Djævelen, har øvet. Da han ikke kunne skaffe vidnesbyrdene om Eden af vejen, ville han i hvert fald sørge for at kendsgerningerne om det blev grundigt fordrejet. — Joh. 8:44.
Vi kan sammenligne hele denne udvikling med det man i musikkens verden kalder tema med variationer. Først spilles det enkle, rene tema, og derefter følger en række variationer som bygger videre på temaet og ofte gør det næsten ukendeligt ved rytmiske, harmoniske og melodiske omformninger. I alle disse variationer kan man dog stadig svagt skelne det oprindelige tema eller dele af det. Det samme gælder de historiske kendsgerninger vedrørende begivenhederne i Eden. Tid, kultur, geografi og dæmonisk indflydelse har tilsyneladende alt sammen været med til at fremkalde mere eller mindre ukendelige variationer af beretningen om det der oprindelig skete.
Mindelser i oldtiden om begivenhederne i Eden
Oldtidens folkeslag havde visse mindelser om Eden. Det har arkæologer som har udgravet ruinerne af deres byer fundet mange vidnesbyrd om. Man har afdækket lertavler, cylindersegl, papyrusark, monumenter og meget andet som fortæller om de religiøse ideer babylonierne, assyrerne, ægypterne og andre folkeslag havde.
Selv om disse oldtidsfolk levede forskellige steder og havde indbyrdes afvigende religiøse opfattelser, ser det ud til at de alle kunne huske noget om Eden. Det fremgår af deres skrevne beretninger. Forfatteren til Halley’s Bible Handbook skriver: „Disse gamle beretninger, indhugget i sten og præget i ler, i selve historiens morgengry, i menneskets oprindelige hjem . . . er et vidnesbyrd om at hovedtrækkene i den bibelske fortælling om Adam fæstnede sig dybt i det primitive menneskes tanker.“
I denne forbindelse er det også interessant at se hvad arkæologen Sir Charles Marston skriver i sin bog The Bible Comes Alive:
„Når man gennemgår de gamle kileskrifttekster, nogle fra før Abraham, og de graverede segl og udhuggede sten fra Babylonien, Assyrien og andre tidlige civilisationer, opdager man at vidnesbyrdene peger i en bemærkelsesværdig retning. Selv ud fra den forholdsvis lille del af disse levn fra en fjern fortid som kommer til vort kendskab, får vi det indtryk at fortællingerne om Skabelsen, Fristelsen og Syndefaldet . . . som forekommer i Første Mosebog, dengang var almindeligt kendte. Og at man måske i en polyteistisk forklædning lærte dem i skolerne i Ur i Kaldæa.“
Mindelser i Babylonien og Assyrien
Hvilke beretninger var det man måske underviste i efter at man dog havde givet dem en polyteistisk forklædning? Læg for eksempel mærke til en opfattelse der kommer til udtryk i visse babyloniske inskriptioner. Halley fortæller at disse gamle religiøse skrifter hævder at der „i nærheden af Eridu lå en have hvori der stod et mystisk helligt træ, et livets træ, plantet af guderne, hvis rødder stak dybt men hvis grene nåede til himmelen, vogtet af skytsånder, og intet menneske fik lov at komme ind“. Det fremgår heraf at visse mindeværdige træk af begivenhederne i Eden åbenbart var blevet siddende i babyloniernes hukommelse.
Dette eksempel synes at vise at livets træ var noget som oldtidens folkeslag ikke helt kunne glemme vedrørende Eden. John Elder bemærker i sin bog Prophets, Idols and Diggers: „I den oldbabyloniske litteratur henvises der hyppigt til et livets træ som det der nævnes i Første Mosebog 2:9. Fremstillinger af træet forekommer hyppigt i alabastrelieffer og på segl. Man mente at dets frugter kunne give evigt liv til dem der spiste af dem. Aftrykket af et af de fundne cylindersegl synes at være en skildring af fristelsen og livets træ.“
Det cylindersegl som John Elder henviser til, er sandsynligvis det der opbevares på British Museum i London. Det omtales undertiden som „fristelsens segl“. Det aftryk eller billede det efterlader når det rulles hen over blødt ler, minder om begivenheder som fandt sted i Eden. I midten ses et træ, og på højre side sidder der en mand, mens der på venstre side sidder en kvinde. Bag kvinden rejser en slange sig, og det ser ud som om den taler med kvinden. Selv om man ikke helt forstår meningen bag symbolikken i dette babyloniske segl, er lighederne med den bibelske beretning dog værd at nævne.
De assyriske mindelser om Eden ligner de babyloniske, for assyrernes religiøse forestillinger svarede næsten til babyloniernes. Ja, stort set var de assyriske guder og gudinder identiske med de babyloniske guddomme, med undtagelse af guden Assur.
Blandt de mindelser om begivenhederne i Eden som vi finder hos assyrerne, er deres hellige træ eller „livets træ“ meget iøjnefaldende. På de skulpturer man har fundet i deres paladser ser man ofte afbildet et helligt træ som vogtes af to vingede skabninger. I nogle tilfælde er de vingede skabninger halvt dyr og halvt mennesker. Disse forvrængede mytiske fremstillinger er måske en mindelse om at der blev sat keruber „til at vogte vejen til livets træ“. — 1 Mos. 3:24.
I 1932 fandt man et stensegl nitten kilometer nord for Nineve. Dette segl, som nu opbevares på Philadelphias universitetsmuseum i Pennsylvanien, synes at fortælle om endnu et træk ved begivenhederne i Eden som oldtidens folk kunne huske. På seglaftrykket ses en nøgen mand og kvinde der går foroverbøjet som om de var nedslåede og fortvivlede. Der ses også en slange som følger dem. Dr. E. A. Speiser, der har fundet seglet, siger at det „minder stærkt om fortællingen om Adam og Eva“.
Mindelser i Sumer og Ægypten
Et andet folk som havde mindelser om begivenhederne i Eden, var sumererne. Deres lertavler viser at de troede på et paradis der lå i landet Dilmun, sandsynligvis i den sydvestlige del af Persien. Solguden Utu, siges det, havde fået den opgave at vande Dilmun med ferskvand som blev hentet op af jorden og omdannede landet til en frodig have. Dette henleder tanken på det der siges i Første Mosebog 2:6, at agerjorden blev vandet af en tåge som vældede op af jorden. Da vandguden Enki spiste af de kostelige planter i denne have, siger den sumeriske litteratur, kom dødens forbandelse over ham. Dette peger tilsyneladende tilbage til at Adam og Eva spiste den forbudne frugt. — 1 Mos. 3:6.
Oldtidens ægyptere havde også visse erindringer om det der skete i Eden, hvilket fremgår af deres religiøse tankegang. For eksempel troede de at der fandtes et livets træ som deres farao efter døden måtte spise af for at bevare livet i sin himmelske fader Ras rige. Det er højst usædvanligt at ægypterne skulle have en sådan forestilling. Hvorfor det? Fordi deres land er forholdsvis træfattigt. Men selv om træer ikke er noget fremtrædende træk i landet, havde de øjensynlig ikke glemt mindet om dette livets træ i Eden som menneskene aldrig kom til at spise af. — 1 Mos. 2:9.
Også slangen fra Eden indgår i ægypternes religiøse forestillinger. Ganske vist var deres syn på slangen blevet forvrænget af dæmonisk indflydelse. De betragtede den som et symbol på visdom, og de tilbad den. Kunstfærdige slangesymboler var en del af faraonernes hovedbeklædning og prydede monumenter, templer, grave og gudestatuer. At denne slangedyrkelse har forbindelse med Eden forstår vi klart når vi tænker på at Satan Djævelen fremsatte sine løgne over for Eva gennem en slange. Derved lod han som om han selv sad inde med en højere visdom og at hun hos ham kunne opnå større kundskab. — 1 Mos. 3:1-5.
Andre folkeslag med mindelser om Eden
Der findes mange andre folkeslag hvis religion og mytologi indeholder træk som minder om Eden. Bogen The Migration of Symbols af G. d’Alviella indeholder et kapitel på over halvtreds sider om symbolske fremstillinger af hellige træer samt de sagn der knytter sig til disse træer. Teksten og de talrige illustrationer tilkendegiver at der fandtes mindelser om livets træ og træet til kundskab om godt og ondt i fønikiernes, syrernes, persernes, grækernes, sicilianernes, mayaernes, mexicanernes (aztekernes), javanesernes, japanernes, kinesernes og de indiske indfødtes religion.
For eksempel står der i dette kapitel „at perserne havde overleveringen om et livets træ, haoma’en, hvis saft gav udødelighed“. Vi læser også „at troen på et livets træ fandtes blandt kineserne. Overleveringer omtaler syv underfulde træer . . . Frugten på et af dem, som var af jade, gav udødelighed“.
Samme kapitel fortæller at også den nordiske gudelære indeholder et forvrænget minde om dette træ fra Eden. Det omtaler det hellige træ ved navn Yggdrasil, under hvis rødder der sagdes at udspringe en kilde som indeholdt al kundskab og visdom. Et andet sagn handler om en gudinde som i en æske havde udødelighedens æbler som guderne kom og spiste af for at forny deres ungdom.
Vender vi os til A. S. Murrays Manual of Mythology læser vi på side 173 at „man troede at hesperidernes haver med de gyldne æbler lå på en eller anden ø i oceanet . . . De var vidt berømte i oldtiden, for det var her nektarkilder flød forbi Zeus’ leje, og det var her jorden frembragte gudernes sjældneste velsignelser: det var et nyt Eden“. Træet som bar de gyldne æbler blev overladt i hesperidernes, Atlas’ døtres, varetægt. De kunne imidlertid ikke modstå fristelsen til at plukke frugten og spise af den. Derfor blev slangen Ladon sat ved træet for at holde vagt. Det var oldtidens grækere der havde denne forestilling.
Mange af de indfødte på Papua i Stillehavet tror at der findes et usynligt træ som alle de der har ført et pænt liv før døden kommer til at leve evigt i og omkring, lykkelige og sorgløse. I sin bog The Lost Language of Symbolism fortæller Harold Bailey hvad en gæst på Papua har bemærket angående denne opfattelse. Han siger at „det er ikke svært at forstå at [papuanerne] stadig ejer dunkle minder om en tro som de har lært af uddøde folkeslag på et højere udviklingstrin da verden var yngre og måske nærmere sin Skaber end den er i dag“.
Vedrørende tilsyneladende mindelser om Eden i Amerika skriver Harold Bailey:
„Der findes et mexicansk manuskript på British Museum med et billede af to skikkelser som er i færd med at plukke frugten på ’vort livs træ’, som det kaldes. Mayaerne og andre folkeslag i CENTRALAMERIKA fremstillede altid deres hellige træer med to grene som skød ud vandret fra stammens top og derved kom til at se ud som et kors . . . og de første spanske missionærer i MEXICO opdagede til deres store forbløffelse at korset allerede var i brug der ’som et symbol på et livets træ’.“
Mange nordamerikanske indianerstammer viser slangen ærbødighed ligesom oldtidens ægyptere gjorde. Ja, slangedyrkelse kan findes hos folkeslag overalt på kloden. Hver folkegruppe tilbeder en bestemt slange som hører hjemme i deres land.
Forskellige folkeslag har desuden mange forvanskede forestillinger om en paradisets have som de håber at få adgang til engang efter døden.
Menneskets mindelser eller Guds hensigt?
Denne korte gennemgang af hvad menneskene har husket om Eden viser at de fleste er blevet ’kastet og drevet hid og did af alle mulige lærdomme, efter som vinden blæser, ved menneskers terningespil, når de underfundigt forleder til vildfarelse’. (Ef. 4:14) De har også ’lyttet til forførende ånder og dæmoners lærdomme’. (1 Tim. 4:1) Forvanskningerne har næsten skjult hvad der virkelig skete i Eden. Hvis vi kun havde disse udslag af menneskers fantasi at holde os til når vi skulle lære sandheden om vore første forældre at kende, ville dette aldrig lykkes for os.
Vi må derfor være taknemmelige for at vi har Jehova Guds sandhedsord, Bibelen. Det er i denne dyrebare bog vi kan finde beretningen om hvad der virkelig skete i Eden. Vi kan også glæde os over at Jehova Gud ikke har glemt Edens paradis og det løfte han gav dér. (1 Mos. 3:15) Dette løfte går ud på at han vil udslette Satan Djævelen og atter give menneskene adgang til et paradis, ikke kun et enkelt sted på jorden, men på hele kloden. Det er i dette genoprettede paradis Jesus lovede at oprejse den forbryder som blev henrettet sammen med ham. — Luk. 23:43, New World Translation; 2 Pet. 3:13; Sl. 72:16.
Også De har mulighed for at få adgang til dette paradis som Gud vil oprette. Ved at undersøge Bibelen kan De finde ud af hvordan det kan lade sig gøre. Jehovas vidner vil meget gerne hjælpe Dem med denne undersøgelse. Var det ikke værd at tage imod dette tilbud? — Åb. 22:17.
[Illustration på side 9]
Gammelt assyrisk relief som forestiller kerublignende skikkelser foran et helligt træ. Vidste assyrerne noget om livets træ i Eden?
[Illustration på side 10]
Gammelt babylonisk cylindersegl som synes at skildre det der skete i Eden for næsten 6000 år siden
[Illustration på side 11]
Slangehoveder som pryder templet for Quetzalcoatl — et vidnesbyrd om aztekernes slangedyrkelse i Mexico