Giv Dem tid til at være noget for Deres børn

PLIGTOPFYLDENDE forældre gør hvad de kan for at dække deres børns materielle behov — føde, klæder og husly. Det er rigtigt at gøre det, og det er nødvendigt.

Men det er endnu vigtigere at forældre giver sig tid til at dække deres børns følelsesmæssige, intellektuelle og religiøse behov. — Matt. 4:4.

Børn har brug for den kærlighed og hengivenhed deres forældre kan give dem. Dette indbefatter at man af og til giver dem et kærligt knus og et kys, og således gennem en rent fysisk kontakt viser at man holder af dem. Små børn kan i virkeligheden komme følelsesmæssigt eller ligefrem mentalt ud af balance hvis de ikke får denne opmærksomhed. Derfor har man på nogle børnehjem fundet at det er gavnligt fra tid til anden at lade en sygeplejerske eller en anden kvinde holde børnene i sine arme og vise at hun holder af dem. Jehova har skabt børnene med dette behov, og han har også givet de voksne mulighed for at dække det.

Børnenes behov for samvær med forældrene bliver ikke mindre efterhånden som børnene bliver større. Særlig de første teenageår, hvor presset øges fra alle sider, er ofte fyldt med problemer, spørgsmål og tvivl. Skolen har ingen mulighed for at klare alt dette. Guds ord viser også at dette ikke først og fremmest er skolens ansvar. Det er forældrenes ansvar at vejlede deres børn. Dette kan de kun gøre ved at have kontakt med dem.

Tal med dem om deres problemer

Forældrene bærer en stor del af skylden for de kontaktvanskeligheder der i dag findes mellem forældre og børn. Mange af dem har i høj grad forsømt at tilbringe nogen tid sammen med deres børn. De giver sig ikke tid til at lytte til deres problemer og spørgsmål og til at give dem venlig men bestemt vejledning. Nogle forældre venter til deres børn er ti eller femten år gamle før de begynder at oprette denne vigtige kontakt. Men da er det for sent. Man må begynde mens børnene er helt små.

Begge parter bør have mulighed for at bidrage til denne kontakt. Forældre kan ikke lære deres børn virkelig at kende medmindre de giver sig tid til at høre på hvad børnene har at sige. Det er ikke tilstrækkeligt bare at diktere børnene hvad de må og ikke må. Hvis man begår denne fejl kan det være at børnene henvender sig et andet sted for at tale ud om deres problemer.

Guds ord siger i denne forbindelse: „I fædre! I må ikke opirre jeres børn, men opdrag dem i Herrens tugt og formaning.“ (Ef. 6:4) Hvis man hele tiden fortæller børnene hvad de skal gøre, uden at opmuntre dem til at udtrykke hvad de selv mener, og uden at ræsonnere med dem, bliver de mindre og mindre villige til at meddele sig til forældrene. Sådan opstår der en kløft mellem de to parter.

Selv når et barn har gjort noget forkert og må irettesættes eller tugtes, er det ofte gavnligt at forældrene ræsonnerer med barnet, viser hvad det er barnet har gjort forkert, hvorfor det er forkert, hvad handlingen vil medføre, og hvorfor det er bedre at følge en anden handlemåde — alt sammen set med Guds øjne. Det tager tid, men det er en god investering i barnets fremtid.

Forældrene må være enige

Når det drejer sig om at give vejledning, tugt eller måske endda en eller anden form for afstraffelse, er det yderst vigtigt at forældrene står sammen.

Det er nedbrydende for børnene at se deres forældre skændes eller åbenlyst drøfte deres uoverensstemmelser, især når disse drejer sig om børnene. Det virker meget ødelæggende hvis faderen siger én ting til børnene og moderen noget andet. Børnene ved ikke hvad de må og hvem de skal adlyde. De bliver usikre.

Forældre må for enhver pris undgå at drøfte deres uoverensstemmelser mens børnene hører på det. Det virker som en gift der kan dræbe familiens enhed og lykke. Enhver mand og hustru har naturligvis deres forskellige meninger på nogle områder, men afgørelserne må træffes UNDER FIRE ØJNE, når børnene ikke er til stede.

Manden er „sin hustrus hoved“. Det vil dog ikke sige at hans mening om hvordan en sag skal gribes an, er den eneste der betyder noget. (Ef. 5:23) En klog og kærlig ægtemand vil lytte når hans hustru kommer med forslag, og han vil alvorligt overveje det hun siger.

Hustruen bør for sit vedkommende „have ærefrygt for sin mand“. (Ef. 5:22, 33) Gud har udnævnt manden til at være familiens overhoved og har udrustet ham til at varetage denne opgave. Derfor bør hustruen ikke forsøge at undergrave eller tilegne sig sin mands stilling som overhoved ved at modsige ham når børnene hører på det. Nej, hun bør have respekt for hans stilling. Hun skal ikke være hans konkurrent men hans medhjælp. Da Gud skabte kvinden sagde han: „Jeg vil gøre ham [manden] en medhjælp, som passer til ham!“ — 1 Mos. 2:18.

Hvordan de endelige afgørelser træffes

Men hvad nu hvis manden og hustruen, efter at de under fire øjne har gennemdrøftet et problem der har at gøre med opdragelsen af børnene, stadig har hver sin mening om sagen? Hvad skal de så gøre?

Den handlemåde der vil føre til det bedste resultat og som Guds ord anbefaler, er denne: „Ligesom kirken underordner sig under Kristus, skal også hustruerne underordne sig under deres mænd i alt.“ — Ef. 5:24.

Dette betyder at det er manden der har ret og pligt til at træffe den endelige afgørelse. Selv om hustruen måske ikke er enig med ham, bør hun rette sig efter den afgørelse han træffer og støtte den. Det gælder naturligvis kun hvis manden ikke påbyder hende at gøre noget der strider mod Guds love. Hvis han gør det, må hun „adlyde Gud mere end mennesker“. — Ap. G. 5:29.

Ethvert skib har en kaptajn. Jehova har udnævnt manden til at varetage denne opgave i familien. Manden vil naturligvis komme til at begå fejl, og det vil hustruen også. Men de ville begge begå en endnu større fejl hvis de ikke fulgte den fremgangsmåde som Gud har foreskrevet, og de ville stadig ikke være enige.

Når forældrene er enige virker det yderst gavnligt på børnene. Det giver dem større kærlighed til deres forældre, og respekt for forældrenes myndighed og for Jehovas ordning. Og selv om det i nogle tilfælde ikke udvirker dette, selv om børnene hellere lader sig påvirke af tilskyndelser udefra og vender sig bort fra deres forældres vejledning når de er gamle nok til at flytte hjemmefra, da kan forældrene hente trøst i forvisningen om at de har gjort hvad de kunne. Husk på Bibelens beretning om Esau og Jakob. Selv om de var tvillinger, sønner af de gudfrygtige forældre Isak og Rebekka, og havde fået den samme opdragelse, gik det alligevel ikke så godt med Esau som det gik med Jakob.

Gode arbejdsvaner

Man må også give sig tid til at oplære børnene i rent praktiske ting. De kan yde deres bidrag til familiens trivsel ved for eksempel at gøre rent, slå græs, dække bord, lave mad og vaske op. Når det drejer sig om små børn er mulighederne naturligvis begrænsede, og børnene gør måske tingene forkert. Men lad ikke disse små uheld forhindre Dem i at begynde oplæringen på et tidligt tidspunkt.

Sørgeligt nok er mange unge mænd og kvinder ganske uforberedte på at indtage deres plads i samfundet. Nogle unge piger har aldrig nogen sinde prøvet at lave mad før de bliver gift.

Kærlige forældre begynder allerede mens børnene er små at tildele dem forskellige opgaver, og det vil være godt om forældrene sammen tilrettelægger deres børns fremadskridende oplæring. Moderen kan for eksempel lade sin datter ordne forskellige småting i forbindelse med madlavningen eller lade hende hjælpe til med at dække bord. Lidt efter lidt kan opgaverne udvides så pigen til sidst har lært at tilberede et helt måltid. Tænk på hvor taknemmelige både hun og hendes fremtidige ægtemand vil være for denne oplæring!

En kærlig fader vil give sig tid til at lære sin søn hvordan han kan skuldre det ansvar der påhviler en mand. Lær ham allerede tidligt at foretage småreparationer og andet arbejde i huset. Lad ham forsøge sig med en malerpensel, en hammer og andet værktøj. Hjælp ham til at lære noget om de ting han vil få brug for senere, for eksempel hvad det indbefatter at køre bil, at have orden i sine pengesager og at klare problemer i forbindelse med forsikringer og skatteforhold. Lad ham vælge et nyttigt fag som han kan få brug for senere hen i livet. Hjælp ham til at forstå hvordan kvindens natur og behov er anderledes end mandens, noget han må forstå hvis han en dag skal opnå et lykkeligt ægteskab. — 1 Pet. 3:7.

Lad også de unge lære den rette respekt for andre. Guds ord giver dette råd: „En gammel mand må du ikke fare hårdt frem imod, men tal ham til rette som en fader og unge mænd som brødre, gamle kvinder som mødre og unge kvinder som søstre, i al renhed.“ — 1 Tim. 5:1, 2.

Kundskab om Gud

Den største gave De som forældre kan give Deres børn er den rette kundskab om Gud. Dette kræver også tid. Hvor vigtigt er det? Bibelen svarer selv: „Dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, som du har sendt, Jesus Kristus.“ (Joh. 17:3) Ingen gave man kan give, kommer på højde med dette — det evige liv. Deres børn får en god start på vejen til evigt liv hvis De lærer dem Guds hensigter og krav at kende.

Hvor tidligt skal man begynde at lære sine børn om Gud? Apostelen Paulus skrev til. Timoteus: „Du kender fra barndommen af de hellige skrifter, som kan gøre dig viis til frelse.“ — 2 Tim. 3:15.

Når vi taler om at undervise børnene om Gud, mener vi ikke hermed at man skal overlade dette ansvar til andre. Det vil sige at forældrene selv må sætte sig ned sammen med børnene og undervise dem ved hjælp af Bibelen og andet materiale. Denne fremgangsmåde benytter Jehovas vidner, og de begynder længe før børnene kommer i skole.

Jamen hvis børnene er for små til at gå i skole, er de så ikke også for små til at lære om den slags alvorlige emner? Absolut ikke! Nogle undersøgelser der for nylig er foretaget støtter den gamle sandhed at børnene klarer sig bedst i skolen hvis de er blevet undervist af deres forældre før de kom i skole.

Når børn er tre eller fire år gamle har de lært en stor del af et kompliceret sprog. Hvis de kan det, kan de også lære om Gud! Derfor underviser forældre blandt Jehovas vidner også deres mindste børn i Guds hensigter. Når børnene bliver lidt ældre kan man også lære dem at læse og skrive, og når de så begynder at gå i skole har de allerede lært en hel del om Gud og er godt i gang med at læse og skrive; det vil være en stor hjælp for dem gennem hele livet.

Resultater

Mange forældre kan fortælle om de gode resultater det giver når man allerede tidligt begynder at undervise børnene. Et af Jehovas vidner skriver således hvad han oplevede da han besøgte en anden familie af Jehovas vidner, hvor der var en pige på tre år og en dreng på halvandet år:

„En aften da vi var kommet hjem fra et menighedsmøde [hos Jehovas vidner] spurgte jeg drengen om han kunne tænke sig at lege med en løve. Han vidste straks hvad jeg talte om og sagde noget som jeg tydede: ’Jeg henter min bog.’ Han kom med bogen Fra Det Tabte Paradis til Det Genvundne Paradis og slog op på billedet af løverne på side 17.

Jeg spurgte ham om han kendte andre dyr, og han slog straks op på side 40 og 41 med billedet af dyrene på vej ind i arken. Jeg spurgte ham om han vidste hvem Adam var, og han slog op på billedet på side 21 og pegede på Adam. Han kunne også genkende Eva og slangen på side 28 og 29.

Jeg talte også med pigen, og hun kunne genfortælle beretningen om mange af de situationer der er afbildet i ’Paradisbogen’. Disse børn er ikke mere begavede end andre, så denne lille oplevelse viser at børn ikke behøver at vente med at lære noget fra Guds ord til de når skolealderen.“

Kun ved at give sig tid til at undervise børnene i Guds ord kan man afgøre om de begynder at forstå og værdsætte Guds hensigter. Hvis man allerede mens børnene er små har givet sig tid til at indpode denne værdsættelse i deres sind, vil man senere kunne opnå den glæde at se dem udvikle sig til modne, gudfrygtige unge mænd og kvinder. Bibelen siger i Ordsprogene 22:6: „Væn drengen til den vej, han skal følge, da viger han ikke derfra, selv gammel.“ Hvilken tilfredsstillelse at opdrage børn der bliver til ære for deres forældre og for Jehova! — Ordsp. 23:24, 25.

Ja, det er en stor og krævende opgave at være forældre. Men det er umagen værd at ofre tid og kræfter på opgaven. Resultatet er ikke alene at man opnår et virkelig lykkeligt familieliv, men man vil også derved give sine børn en god start på vejen til det evige liv i Guds nye ordning. Når forældrene ved at de omhyggeligt har opfyldt deres ansvar som forældre, kan de stå med en ren samvittighed over for Gud.

[Illustration på side 5]

Giver De Dem tid til at være sammen med Deres børn?

[Illustration på side 7]

Forældre kan være noget for deres børn ved at undervise dem i Guds ord