Forvirring over afskaffelsen af nogle helgener
SIDSTE år i maj blev mange katolikker chokerede over at læse på forsiden af deres avis at man havde fjernet en hel del af deres helgener fra kirkens officielle liturgiske kalender. Denne nedvurdering blev af mange opfattet som en forkastelse af deres helgener. Forvirring og utilfredshed bredte sig, og uroen er endnu ikke døet hen.
En tidligere skoleleder i Argentina har sagt: „Det jeg ikke kan forstå er hvorfor kirken efter så mange århundreders helgentilbedelse nu pludselig erklærer at man ikke må.“
En ung mand i Holland sagde: „Enten er det vores forfædre der hele tiden er blevet narret eller også er det os der bliver det nu.“
Især i visse dele af Italien hvor skt. Januarius tilbedes blev katolikker foruroliget over degraderingen af denne helgen. „Himmel! Hvad i alverden er det De siger!“ udbrød en kvinde da hun fik nyheden at høre. „Man forstår ikke noget som helst mere. Jeg tror på skt. Januarius og jeg holder mig til ham.“
Hvad betyder disse forandringer? Vil den katolske kirke nu forbyde tilbedelse af helgener? Skal religiøse medaljoner afskaffes?
Modstridende fremgangsmåder
Den religiøse praksis varierer fra sted til sted. Nogle steder er helgenbilleder blevet fjernet fra katolske kirker. Således beklager en katolsk dame i Canada sig over dette: „Intet er som det plejede at være; de har taget billederne ned; selv jomfru Maria måtte forlade vor kirke.“
Men andre steder er der kun sket få om overhovedet nogen forandringer. Katolikkerne ærer stadig deres yndlingshelgener, selv om disse officielt er blevet ’omvurderet’ eller ’taget af listen’. En katolik i et sydamerikansk land bemærker: „Kirkens erklæring er flertydig, idet kirken siger at i de byer hvor disse helgener er skytshelgener, er der ikke noget forkert i at fortsætte med at tilbede dem.“
Dette har fået mange mennesker til at spekulere på om det kan være rigtigt at et kirkesamfund forkaster billeder som forkerte visse steder og dog tillader at de bruges i tilbedelsen andre steder? Mon den almægtige Gud kan godkende et religiøst samfund der tolererer en så modstridende fremgangsmåde? — 2 Kor. 6:14-16.
En hævdelse af sandheden?
Den sande kirke vil gøre alt hvad den kan for at rette fejl og misforståelser og oplyse folk om sandheden. Men da Vatikanet sidste år bekendtgjorde hvilke helgener man havde taget af listen, fik dette følgende kommentar af den officielle talsmand for kardinal Cooke i New York: „Disse ændringer kommer egentlig ikke som nogen overraskelse, da der i mange, mange år har været tvivl om hvorvidt nogle af disse helgener virkelig var helgener eller blot legendariske helte som var blevet holdt i ære.“
De religiøse ledere i den katolske kirke har med andre ord vidst i lang tid at disse helgener sandsynligvis aldrig havde eksisteret, men alligevel tolererede de at man ærede dem, ja opmuntrede ligefrem til det. Og det gør man stadig! Efter bekendtgørelsen sidste år skrev et vatikansk ugeblad: „Selv om en helgen egentlig aldrig har eksisteret, vil Gud dog se troen hos den der beder [til helgenen] og lytte til hans bøn.“
Men er det virkelig sandt? Godkender Gud bønner som bedes til „helgener“? Jesus Kristus viste tydeligt den eneste vej ad hvilken man kan nærme sig Gud: „Jeg er Vejen, Sandheden og Livet. Ingen kommer til Faderen uden gennem mig.“ (Joh. 14:6, Rosenørn-Lehn) Disse ord af Jesus udelukker tydeligt at man skulle kunne henvende sig til Gud ved hjælp af bønner bedt til „helgener“.
Ydermere er der intet i Bibelen der tyder på at et religiøst samfund kan udnævne nogen til „helgener“. Det er Gud der helliger mennesker, sætter dem til side til sin hellige tjeneste. (1 Tess. 5:23) Men selv de som Gud helliger skal ikke æres, sådan som det blev vist ved den lejlighed da Kornelius ikke fik lov at tilbede apostelen Peter. Bibelen viser at det endog er forkert at tilbede en engel. — Ap. G. 10:25, 26; Åb. 19:10.
Det er derfor åbenbart at den katolske kirke ikke har holdt fast ved Guds sandhed, og dette har bidraget til den religiøse forvirring. Men der er også sket andre forandringer som foruroliger nogle.