Når dyrene skal smukkeseres

KAMME og hårbørster! Pudder og pudderkvaste. Tandstikkere og tandbørster! De fleste vil næppe sætte disse genstande i forbindelse med dyrs liv. Nogle synes måske at selve tanken er latterlig. Dog har forskere og iagttagere af dyrelivet opdaget at mange af vore havdyr, insekter og andre dyr er udstyret med sådanne toiletartikler, og at de bruger dem regelmæssigt til at soignere og smukkesere sig med.

Dyrene kom ikke selv på tanken om at nette sig. Nej, den almægtige Gud, deres skaber, er den der har udstyret dem med disse skønhedsmidler. Og det er ham der har givet dem instinktet til at bruge disse toiletartikler efter deres bestemte formål. Dette sætter dyrene i stand til at gennemføre en fornuftig legemspleje så de kan bevare et godt helbred.

Deres kamme og børster

Betragt en gang en simpel myres toiletartikler. Disse ganske små insekter har kam, børste, sæbe og pomade som de bruger ofte og med stor energi. Myrerne har endda ligesom menneskene kamme med grove tænder og kamme med fine tænder. Disse kamme er fastgjort til det fjerde led på deres ben.

I bogen Personality of Insects, skrevet af R. Dixon og B. Eddy, citeres dr. McCook, som har studeret myrer i en årrække: „Denne (skinnebenskammen) er en virkelig kam, som kunne have været model for opfinderen af vores egen kam. Den adskiller sig hovedsagelig ved at være permanent fastgjort til det lem der bevæger den. Den har et kort skaft, en stiv ryg og en kant med regelmæssige tænder.“ Tænderne er „spidse i den frie ende og tykkere ved roden, de er stive men elastiske og springer tilbage når de bliver bøjet, ligesom tænderne på en rigtig kam“.

Myrernes børster er snildt indrettede og praktiske opfindelser. De er sammensat af bløde, hule hår hvorigennem der udskilles et smøremiddel eller en pomade. Dette smøremiddel får snavspartikler og støv til at hænge sammen og gør det derved lettere at fjerne dem.

Myrerne gør sig som regel i stand når de vågner om morgenen. Så kan man se dem børste og rede sig energisk. Men som de forfængelige insekter de er, gør de sig selvfølgelig i stand når som helst de føler behov for det. Det er interessant at se at myrerne hjælper med at rede, børste og vaske hinanden på de dele af kroppen som de ikke selv kan nå. Ja, de giver endog hinanden massage.

Bæveren er et andet af de dyr der er udstyret med toiletartikler. Den har indbygget kam og hårpomade. På bagbenene er neglen på den anden tå delt, og selve tåen kan bøjes i alle retninger. Bæveren sætter sig på halen, hvilket synes at hjælpe oliekirtlerne til at afsondre hårpomaden, og begynder at gøre sin pels i stand med denne kam.

Blandt de vingede skabninger er det nogle flagermus (arten Molossidæ) der har de mest effektive hårbørster. På den yderste tå er der frynser af små stive hår der stritter ud. Helt ude ved spidsen er disse bøjet i en ret vinkel. Derfor kan hr. Flagermus komme helt til bunds i sin pels, ligegyldigt hvilken vej han bevæger sine fødder. Og han bruger masser af tid til at gøre sig i stand. Han bruger begge hårbørster skiftevis. Når han er færdig er pelsen på ryggen pænt skilt i midten.

Børsterne på en nordsøreje har stive hår der stritter ud ligesom hårene på en flaskerenser. De er anbragt på dens forkløer, og den bruger flittigt disse børster på alle dele af kroppen, selv langt nede under skallen. Når børsterne bliver snavsede renser den dem simpelt hen ved at føre dem gennem kæberne.

Pudring

Som skønhedsmiddel bruger nogle dyr en eller anden form for pudder, som regel støv. Se en gang på toiletbordet i en hejres boudoir. Denne langbenede fugls kost består hovedsagelig af rå føde fra havet. Da denne slimede føde tilsøler hejrens fjer er den nødt til at rense sig lige efter at den har spist. Den er udstyret med to skønhedsmidler som den bruger til dette formål.

På brystet har den en pudderkvast der består af korte, stive fjer som er fyldt med et voksagtigt pudder. Kloen på den midterste tå er savtakket, og under et mikroskop ligner den en kam. Efter måltidet dupper hejren en masse pudder på hovedet og halsen ved simpelt hen at dyppe hovedet i pudderkvasten på brystet. Pudderet opsuger slimen. Så stiller hejren sig på det ene ben og bruger det andet til at rede pudderet af fjerene med klokammen. Derefter ordner den næbbet og så begge vinger. Med foden stryger den under den udstrakte vinge og ordner fjerene pænt.

Rørdrummen pynter sig på lignende måde, idet dens føde ligner hejrens. Dens kam er imidlertid bedre. Den har seksogtredive fintformede tænder.

Fasaner og agerhøns tager regelmæssige støvbade på nogle yndlingssteder hvor de har deres støvbadekar. Fasaner bruger et støvet sted så ofte at det bliver fyldt med fint, pudderagtigt støv. Når der kommer en fasan og sætter sig i det og begynder at vifte det pudderagtige støv ind i fjerene, hvirvles støvet op i skyer. På tørre dage kommer agerhønsene daglig til deres støvbadekar, enten det nu ligger på en vej eller på et ubevokset sted ved foden af en skrænt.

Elefanter ynder også at tage støvbade. De tilbereder deres støvbade ved at rode frem og tilbage med deres kæmpefødder. Når de har skrabet en passende bunke pudder sammen blæser de det hen over ryggen. De gør det ofte når fluer og varme plager dem. Elefantmor er meget omhyggelig med juniors toilette. Trods hans protester tvinger hun ham ud i vandet og spuler ham ren over det hele. Efter badet pudrer hun ham over hele kroppen med fint støv og slutter med at give ham en omgang snabelmassage.

Tændernes pleje

Ved De hvordan nogle dyr holder deres tænder rene? Svaret finder man ved at kigge i deres mund! På indersiden af deres læber og kinder er der udvækster som danner naturlige tandbørster. Nogle pattedyr har også disse udvækster på siden af tungen. Hver gang dyret åbner og lukker munden glider disse naturlige tandbørster op og ned og renser på denne måde tænderne.

Lemuren har seks fortænder som stikker lige frem fra forsiden af underkæben. Dette er dens kam, men hvordan renser den sin kam når den bliver tilstoppet af hår fra pelsen? Jo, på undersiden af tungespidsen har den nogle små hornagtige fremspring. Ved hurtigt at bevæge tungen frem og tilbage over sine tænder renser den dem meget effektivt.

Desmerdyr bruger deres skarpe kløer som tandstikkere. I sin bog Nature Parade oplyser Frank W. Lane hvad en mand havde fortalt om et desmerdyr han havde i huset: „Det var usædvanlig renligt, og efter at det havde spist sad det og stangede tænder på den mest komiske måde.“

I havet sørger små galte, der har pigge på finnerne, for at pleje og rense papegøjefiskens sammenvoksede tallerkenlignende tænder. Disse små fyre renser også skællene på andre fisk. De hjælper endog den frygtede muræne med dens mundhygiejne. De svømmer ind i dens mund og fjerner parasitter. Mens dette står på lader den som regel være med at angribe sin tandlæge.

Krokodillens levende tandstikkere kommer i form af larvehakkere og brokfugle. Når krokodiller soler sig på en banke åbner de deres mund på vid gab og lader brokfugle rense deres tænder og mund. Nogle skarpe sporer på brokfuglenes vinger siges at gøre krokodillerne opmærksomme på tandstikkernes tilstedeværelse, så de ikke lukker gabet om dem mens de udfører deres arbejde.

Frank Lane fortæller at der engang var en gammel krokodille som glemte det og lukkede sine kæber om larvehakkerne og knuste dem da de var ved at rense dens tænder. De andre fugle syntes aldrig at glemme den gamle krokodille for det, men skyede den som pesten.

Hjælp fra andre

Har De nogen sinde betragtet en abe der omhyggeligt gennemplukker pelsen på en anden abe? Måske troede De den plukkede lopper. Men det er ikke lopper den er ude efter; den elsker derimod den salte smag som den anden abes hudskæl har. Samtidig ser det ud til at den abe der bliver gjort i stand på denne måde, også nyder det.

Køer hjælper hinanden med at gøre de dele af kroppen i stand som de selv har svært ved at nå. De står med hovederne vendt mod hinanden og slikker hinandens hoved og hals. De giver virkelig hinanden en ansigtsbehandling.

Den canadiske naturforsker Dan McCowan skriver om at han engang var vidne til at en hjort gjorde en snehares pels i stand. Haren hoppede hen og satte sig foran hjorten som stod og græssede i kanten af en skov. Straks begyndte hjorten at slikke harens hoved, ryg og sider. Dette fortsatte i ti til tolv minutter. McCowan har erfaret at andre også har set hjorte gøre harer i stand på denne måde. Øjensynlig nyder hjorten de salte stoffer i harens pels, og haren kan godt lide at hjorten slikker den med tungen.

Ja, i dyreverdenen er det en fast rutine at smukkesere sig. Det er ikke blot noget menneskene giver sig af med.