Hvordan er vores manerer?
PÅ HOVEDBANEGÅRDEN i en europæisk hovedstad stod folk i kø og ventede på at det skulle blive deres tur til at få vekslet valuta. En lille, kraftig mand kom hen imod dem. Han gik forbi køen som om den ikke eksisterede, rakte over en dame som stod ved skranken, viftede med sine penge for næsen af kassereren og sagde noget om at han havde meget travlt. Han blev ekspederet øjeblikkelig og slentrede så roligt af sted, godt tilfreds med det heldige udfald af sin „mig først“-fremgangsmåde.
Måske havde han travlt. Men det var der også andre i køen der havde. Forskellen er at han var selvoptaget, ubetænksom, uopdragen. De har sikkert mange gange oplevet lignende situationer i stormagasiner, ved offentlige sammenkomster, i offentlige befordringsmidler. Nogle mennesker skubber og puffer sig frem foran.
Har De for eksempel lagt mærke til at der ved forfriskningsboder ofte er nogle som maser sig frem og råber hvad de skal have, uden at tage hensyn til dem der står og venter på at blive betjent? Har De nogen sinde selv gjort det? Det håber vi ikke. Men lagde De mærke til reaktionen hos dem som stod ved siden af? Nogle kom uden tvivl med lavmælte kommentarer om vedkommendes mangel på hensyn. Måske var der andre der protesterede højlydt. Nogle, der så at den uopdragne havde heldet med sig, følte sig tilskyndet til at følge hans eksempel, selv om de vidste at det var en selvisk og uhøflig handlemåde. Hvad gjorde De?
Det man gør i sådanne situationer røber meget om en. Det bringer ens virkelige jeg frem. Hvis man hævder at være kristen afsløres det om ens kristendom er ægte eller ej. Hvordan det? Bibelen lærer klart Jesu disciple at de ’skal gøre mod andre hvad de ønsker andre skal gøre mod dem’, og at de skal være ’milde mod alle, rede til at finde sig i ondt’. (Matt. 7:12; 2 Tim. 2:24) Hvorfor skulle De nedværdige Dem til at følge selviske personers eksempel? Hvorfor skulle De tillade uopdragne mennesker at påvirke Dem til at glemme de gode manerer sande kristne er kendt for alle vegne?
En kendt forfatter i middelalderen skrev engang: „Mord kan ej dølges.“ Det vil sige at sandheden kommer frem før eller senere. På samme måde vil det afsløres om man har gode eller dårlige manerer. Som regel afsløres det af små, halvt ubevidste handlinger og ved om man bruger sådanne enkle ord som „vær så venlig“ og „tak“. Det kan også røbes af måden man skiller sig af med affald på.
Lægger De altid affald i de dertil indrettede beholdere? Kasserede dåser, flasker, emballage og papirlommetørklæder skæmmer de offentlige parker. En undersøgelse af sjællandske badestrande afslørede i år at de var oversået med plasticflasker, poser, glasstumper, dæk, papflasker, gasflasker og andet affald. På jernbanestationer, ved busholdepladser og omkring iskiosker og pølsevogne kan man ofte se affald ligge og flyde selv om papirkurve er opsat. Og det kan ske at ens sko begynder at klistre til fortovet, simpelt hen fordi en eller anden uopdragen person har skilt sig af med en klump tyggegummi ved bare at spytte det ud på fortovet. Uf! Alene tanken om at skulle til at skrabe det af!
I 1967 bekræftede en international undersøgelse at dette problem eksisterer i mange lande. Australien, Canada, Danmark, De forenede Stater, England, Holland, Indien, Japan, Sverige, Venezuela og Vesttyskland blev nævnt blandt de lande der plagedes af denne form for lovløshed. Man fandt heller ikke at størsteparten af griseriet skyldtes besøgende og turister. I virkeligheden placerede 70 procent af dem der deltog i undersøgelsen hovedparten af skylden hos de lokale indbyggere.
Skovsvinet er imod lov, orden, og renlighed. Han tager ikke hensyn til andres trivsel og velbefindende. Se på nogle af de offentlige parker og udflugtssteder hvor han har været! Det er ikke nogen fornøjelse at besøge sådan en skraldeplads. Men når vi ser at der allerede er uorden på et bestemt område, fristes vi så til at tænke at lidt mere affald faktisk ikke gør nogen forskel? Vi må ikke lade os vildlede. Vi er, i ord og handling, enten med skovsvinene eller imod dem.
Noget man ikke må glemme er omkostningerne ved den slags dårlige manerer. Ja, det koster penge hver gang man smider noget affald hvor man ikke bør. Renovationsarbejdere må betales for at klare oprydningen, og omkostningerne ved den stadig større renovationsstab resulterer i højere skatter — skatter som alle kommer til at betale.
Vi bør alle have gode manerer, men forældre har et yderligere ansvar. De bør også være ivrigt interesseret i deres børns manerer. Det kræver tålmodighed at oplære dem til at udvise gode manerer ved enhver lejlighed, både hjemme og ude. Men forældrenes eksempel hjælper i høj grad børnene til at lære at være betænksomme mod andre, fremmede såvel som bekendte, under alle forhold. Den opførsel unge mennesker lægger for dagen når de er borte fra hjemmet, genspejler som regel de manerer de har lært hjemme.
Vi har alle god grund til at gå vores manerer efter. Vi ønsker naturligvis ikke at vores manerer skal vække anstød hos Gud eller mennesker. Ja, Bibelen siger endog direkte til alle som hævder at være Kristi disciple: „Lad jeres færd blandt hedningerne være god.“ — 1 Pet. 2:12.