Få mest muligt ud af kræfterne når De arbejder
FØLER De Dem ofte træt og udkørt inden fyraften? De kan trøste Dem med at De ikke er den eneste der har det sådan. Alligevel kan man ikke lade være med at spekulere på hvorfor visse mennesker kan holde til mere end andre; de bliver mindre trætte, får mere udført, og bruger færre kræfter. For dem er det en glæde at arbejde, og det burde det jo egentlig være for alle.
Det er en del af Skaberens hensigt med mennesket at det skal arbejde. Han satte det første menneske i Edens have „til at dyrke og vogte den“. Det betød arbejde. Det princip Skaberen her fulgte blev senere udtrykt af apostelen Paulus: „Den, der ikke vil arbejde, skal heller ikke have føden!“ — 1 Mos. 2:15; 2 Tess. 3:10.
Kærligt og viist har Skaberen dannet mennesket med evnen til at arbejde. Han har udstyret os med stærke knogler og muskler, så vi kan udføre det nødvendige legemlige arbejde, og med en forbløffende hjerne, så vi kan udføre alle former for åndsarbejde. Han har også givet os følelser så vi kan føle tilfredshed og glæde ved at udføre et godt og nyttigt stykke arbejde. Som den vise kong Salomon sagde: „Således indså jeg, at intet er bedre for mennesket end at glæde sig ved sin gerning, thi det er hans del.“ — Præd. 3:22.
Hvad kan hjælpe én til at få mest muligt ud af sine kræfter når man arbejder? Det er en stor hjælp hvis man kan interessere sig for sit arbejde. Hvorfor? På grund af følelsernes magt over legemet. Når en mor beder sin lille søn om at hjælpe til med et eller andet arbejde i huset, undskylder han sig måske med at han er træt, men i næste øjeblik farer han omkring og spiller bold med drengene i nabolaget. Den ene form for virksomhed tilfredsstiller hans følelser, det gør den anden derimod ikke.
Ved virkelig at interessere sig for sit arbejde vil man komme til at føle at det er tilfredsstillende og dermed også lettere at udføre. Man kan vække sin egen interesse ved at tænke over hvorfor det pågældende stykke arbejde er nødvendigt, hvorfor man er nødt til at gøre det. Man kan også øge sin interesse for det ved at minde sig selv om hvorfor man egentlig gør det: For eksempel fordi man ved hjælp af dette arbejde tilvejebringer livets fornødenheder til sig selv og sin familie. Desuden kan man øge sin interesse ved at tænke på hvordan man kan udføre arbejdet bedre eller hurtigere. Den tilfredshed man opnår herved, vil fordrive den følelse af kedsomhed som ofte hindrer et menneske i at udnytte sine kræfter mest fordelagtigt under arbejdet.
Hvis man ønsker at udrette mest muligt med brug af færrest mulige kræfter, må man lære at undgå unødvendige bevægelser. Man må have sine redskaber og materialer anbragt på den mest bekvemme måde. Moderne køkkener er indrettet på en sådan måde at husmoderen sparer flest mulige skridt når hun laver mad. Hun kan anvende dette princip i alt hvad hun foretager sig. Det samme kan landmanden, mekanikeren, tømreren, ja enhver. Arbejdsgivere belønner ofte medarbejdere der kommer med praktiske forslag til forbedring af et arbejdes effektivitet; de benytter sig måske ligefrem af rationaliseringseksperter.
Det er nyttigt at bruge begge hænder, for eksempel; det gør arbejdet lettere og hurtigere. Når man skal løfte tunge genstande i vejret må man ikke lade ryggen bære hele byrden ved at man kun bøjer sig fremover, men man bør bøje ned i knæene så de stærke benmuskler også udnyttes. Mange har pådraget sig skader som de kunne have undgået hvis de havde båret sig rigtigt ad. På den anden side skal man heller ikke bruge mere af kroppen end nødvendigt. Bevæg ikke hele armen når det kun er nødvendigt at bevæge underarmen eller håndleddet.
En god oplæring bør ikke ignoreres. Hvis man skynder sig for meget med at komme i gang med et stykke arbejde, bliver resultatet ofte at man ikke får en grundig undervisning eller oplæring, og at man derfor arbejder på en måde der ikke er effektiv; det er spild af både tid og kræfter. Man køber måske en skrivemaskine fordi man synes man har god brug for den. Men hvis man ikke først giver sig tid til at lære at skrive rigtigt på den, bliver resultatet at man kun bruger én finger på hver hånd, det såkaldte „pegefingersystem“, der ikke er noget system overhovedet. Denne form for maskinskrivning er ikke blot langsommere og har en større fejlprocent, men den er også langt mere trættende.
Det er nyttigt at kunne økonomisere med kræfterne under arbejdet. Hvis man er både nervøs og samvittighedsfuld er man gerne tilbøjelig til at arbejde i højeste gear hele tiden. Resultatet bliver at man laver flere fejl, og desuden føler sig helt udmattet længe inden arbejdsdagen er slut. Man må lære at kontrollere sin iver og at opnå en rolig, stabil arbejdsrytme. Så bliver man ikke udmattet inden fyraften og kan endog have nogen energi tilbage til om aftenen.
Skal man have fuld nytte af sine kræfter, bør man ikke spise for meget. For megen fed og tung mad har en tilbøjelighed til at sløve én så man vanskeligere kan koncentrere sig om sit arbejde. Hvis man ligefrem bliver overvægtig, får man besvær med at udføre al slags legemligt arbejde.
Det er vigtigt at få tilstrækkeligt med søvn og hvile. Hvor mange kræfter man har ved arbejdsdagens begyndelse afhænger for en stor del af hvad man foretager sig om natten. Jag ikke så begærligt efter fornøjelser at arbejdet bliver en prøvelse og en plage. Især må man have tilstrækkeligt med søvn, hvis ens mentale styrke og ens nerveenergi skal fornys. Dette er endog vigtigere end at få mad og drikke.
Indviede kristne tjenere har især grund til at prøve at få mest muligt ud af deres kræfter. Ulig andre, der ofte ikke ved hvad de skal lave i deres fritid om aftenen og i weekenden, er de „altid rige i Herrens gerning“. I betragtning af den tid vi lever i er det vigtigere end nogen sinde at de er ivrigt optaget af at forkynde Guds ord. — 1 Kor. 15:58; 2 Tim. 4:2.
Men uanset hvilken beskæftigelse man har, er det fornuftigt at tænke på at udnytte kræfterne mest muligt. Resultatet bliver ikke blot større effektivitet, men også tilfredshed og glæde ved arbejdet.