Hvor skulle alle de mennesker være?
Hvilket oprigtigt menneske ville ikke juble ved tanken om at få lov til at leve evigt på en jord hvor fred og retfærdighed skulle råde, hvor sundhed og styrke aldrig skulle visne bort? Bibelen lover os dette under Guds riges styre. Når Gud har fjernet de nuværende uretfærdige systemer og alle som har gjort fælles sag med dem og deres korruption, da vil jorden til evig tid kunne glæde sig over en retfærdig administration udøvet af Guds egen søn, Kristus Jesus. — Dan. 2:44.
Men nogle spørger: „Hvis folk bliver befriet for alderdom og død og hvis de stadig skal fortsætte med at få børn, hvor skal alle de mennesker så være henne?“
Og det er endda ikke det hele. Bibelen giver nemlig oven i købet det opsigtsvækkende løfte at de der er døde i fortiden, vil blive oprejst fra graven. Jesu egne ord lyder: „Undres ikke herover! thi den time kommer, da alle de, som er i gravene, skal høre hans røst, og de skal gå frem.“ (Joh. 5:28, 29; se også Apostlenes Gerninger 24:15.) Det er i fuld harmoni med Guds kærlighed at de som er døde ikke vil blive glemt eller gå glip af den storslåede mulighed for at leve evigt i hans nye orden. Men spørgsmålet er stadig hvor alle disse som opstår skal være?
Det er logisk at nogle stiller dette spørgsmål. Allerede i dag mener nogle at jordens nuværende befolkning på 3.600.000.000 er for stor. De advarer om at „befolkningseksplosionen“ truer verden med udbredt hungersnød og uro. Hvordan skal det så gå i Guds nye orden når folk ikke længere vil være underlagt døden?
Der er flere ting man må tage i betragtning. For det første er jorden faktisk i stand til både at huse og at brødføde en langt, langt større befolkning end den nuværende. For det andet er antallet af dem der er døde i de forgangne årtusinder ikke nær så stort som mange forestiller sig. Og endelig siger Bibelen ikke at Gud havde til hensigt at formeringen skulle fortsætte altid. Hans befaling til det første menneskepar lød på at de skulle ’opfylde jorden’, ikke overfylde den med afkom. (1 Mos. 1:27, 28) Lad os undersøge den fulde betydning af disse faktorer.
Jorden har plads til en meget stor befolkning
Hvor meget plads er der på denne planet til alle dem der vinder livet i Guds nye orden? Er der plads nok? Jordens overflade har et samlet areal på 510.000.000 kvadratkilometer, men 71 procent heraf er dækket af vand. Landjorden udgør 29 procent eller omkring 148.000.000 kvadratkilometer. Det er det samme som 14.800.000.000 hektarer. The World Book Encyclopedia for 1970 siger om jordens nuværende befolkning: „Hvis alle folk i verden blev fordelt jævnt på jorden, ville der være omkring 63 personer på hver kvadratmil (amerikansk) land [svarende til 24 personer på hver kvadratkilometer].“ Der ville altså være omkring fire hektarer land til hvert menneske der lever i dag, så jorden har plads til en langt større befolkning end den nuværende.
Men der har levet milliarder af mennesker på jorden i tidens løb. Hvor mange drejer det sig mon om? Ja, hvor længe har mennesket været på jorden? Ifølge Bibelens kronologi: i næsten seks tusind år. Men så må man huske på at efter 1656 år af menneskets historie blev jordens befolkning drastisk reduceret — til kun otte personer! Det skete ved vandfloden på Noas tid. (1 Pet. 3:20) I løbet af de næste 2370 år, indtil begyndelsen af vor tidsregning, voksede jordens befolkning betydeligt. Alligevel mener man ikke at verdensbefolkningen var på mere end 250 millioner dengang Jesus Kristus var på jorden. The World Book Encyclopedia (1970) sætter endda tallet endnu lavere — på kun 133 millioner.
Det er først i de seneste århundreder at jordens befolkning er vokset så enormt. Dr. Albert L. Elder, præsident for American Chemical Society, udtalte sig herom ved et møde i dette selskab i 1960:
„Det tog over 5000 år af menneskets historie, op til omkring 1820, at nå en verdensbefolkning på 1,1 milliard. I løbet af de næste hundrede år fordobledes befolkningen. Nu er den på omkring 2,8 milliarder og kunne nå 3 milliarder tidligt i 1960erne [sådan som det er sket]. Således har der på mindre end 50 år været en befolkningstilvækst svarende til den der fandt sted i løbet af de første 50 århundreder.“
Den nulevende befolkning repræsenterer altså et væsentligt antal af alle de mennesker der har levet på denne jord. I 1966 sagde en taler ved en kongres for staten Floridas farmaceutforening: „Det anslås nu at 25 procent af alle de mennesker der har levet, lever i dag.“ — Jacksonville Journal, 18. maj 1966.
Ifølge dette skøn ville der kun have levet omkring 14.000.000.000 mennesker i hele menneskehedens historie. Men lad os blot antage at tallet var endnu større. Lad os lægge 10.000.000.000 til og gå ud fra at det drejede sig om en samlet befolkning på 24.000.000.000. Ville der være plads til dem? Da jorden har omkring 14.800.000.000 hektarer landjord, hvilket svarer til cirka 27.000.000.000 tønder land, ville der blive godt og vel én tønde land til hvert menneske! Men ville lidt mere end én tønde land jord være nok til at frembringe tilstrækkelige mængder føde? Der er god grund til at tro at det kun ville være nødvendigt at dyrke en lille del af dette areal, og at der også ville blive plads nok til naturparker og fristeder for dyre- og plantelivet.
Jorden kan frembære føde nok
Ifølge Det Bedstes Store Verdensatlas (1964; side 118) er kun cirka 10 procent af jordens landoverflade under dyrkning. Mange steder er udbyttet af den dyrkede jord meget dårligt, og dyrkningsmetoderne er ikke altid de mest effektive. Men selv i dag, under forhold som langtfra er ideelle, indrømmes det at jorden har mulighed for at brødføde en meget større befolkning end tilfældet er. En artikel i tidsskriftet Time for 13. juli 1970 fortalte for eksempel om nye hvede- og rissorter som giver stort udbytte, og oplyste at De forenede Nationers fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) „nu hævder at verdens landbrugsmæssige produktionsevne er stor nok til at der kan skaffes føde til 157 milliarder mennesker“. Jorden skulle derfor nok kunne brødføde 24.000.000.000 mennesker.
Imidlertid er det jo slet ikke sikkert at der har levet så mange som 24.000.000.000 mennesker på jorden. Tallet er muligvis langt mindre. Bibelen siger heller ikke at hver eneste af dem der opstår, vil fortsætte med at leve evigt. Det princip der udtrykkes i Esajas 26:10 vil uden tvivl komme til at gælde et betydeligt antal af de opstandne: „Selv om der vises den onde gunst, vil han simpelt hen ikke lære retfærdighed. I retskaffenhedens land vil han handle uretfærdigt og vil ikke se Jehovas højhed.“ (New World Translation) Sådanne vil miste livet og aldrig få det igen. (Åb. 20:11-15) Bibelen viser også at ikke alle der lever i dag vil overleve afslutningen på den nuværende verdensordning og komme til at leve på jorden under Guds rige. Tværtimod forudsiger den at mange, ja de fleste, vil kaste vrag på deres mulighed for at stille sig på Guds side og vise tro på hans løfter, og derved vælger de evig udslettelse fremfor evigt liv. — 2 Tess. 1:9, 10; 2 Pet. 3:5-7.
Når vi tager i betragtning hvor rige afgrøder jorden kunne frembære under de ideelle forhold og med Guds velsignelse, kan vi også indse hvor let den kunne give føde nok til en langt større befolkning end i dag, indbefattende dem der skal opstå, også selv om antallet af disse skulle nå helt op på ti eller tyve milliarder eller endnu flere!
Gud, som har skabt jorden, ved hvordan den kan gøres frugtbar. Under hans riges kloge administration vil jorden bære afgrøder som aldrig før. Til den tid vil det blive ligesom i det gamle Israel når folket var trofast: „Landet har givet sin grøde. Gud, vor Gud, velsigne os.“ — Sl. 67:7.
Der er ingen tvivl om at et stort arbejde vil blive gjort for at forvandle hele jorden til et frugtbart paradis. Også områder som i dag er uproduktive, vil blive opdyrket. Selv om cirka en fjerdedel af landjorden i dag ligger uudnyttet hen på grund af ringe nedbør, behøver dette ikke fortsat at være sådan.
Om ørkenområder siger værket Chambers’ Encyclopedia: „Selv i det mindst lovende terræn vil en tilfældig regnbyge sætte liv i spirer og frø som længe har ligget slumrende og udtørrede i sandet. . . . Hvor der findes floder eller underjordiske vandforsyninger, ses det straks at ørkenjorden er frugtbar nok og kun venter på vandets trylleslag.“ Og Encyclopedia Americana siger: „Mange ørkenstrækninger bliver grønne og fulde af vegetation så snart de bliver vandet.“
Allerede i dag får vand og god pasning nogle ørkenområder til at blomstre, sådan som man kan se det nogle steder i Ægypten og Israel. Også en stor del af Californien ville ligge hen som ørken hvis ikke kunstvanding og omhyggelig pasning fik jorden til at bære rige afgrøder.
Hvis man allerede i dag kan gøre meget for at skaffe føde til en enorm befolkning på jorden, hvad vil man så ikke kunne udrette under Guds rige og med hans velsignelse? Jehova Gud demonstrerede sin evne til at skaffe vand og mad dengang han sørgede for Israels 600.000 mand og deres familier i fyrre år i den golde Sinaj ørken. (2 Mos. 12:37; 15:22-25; 5 Mos. 8:3, 4) Denne evne viste han endnu en gang århundreder senere, da han sørgede for vand til de 50.000 jødiske landflygtige mens de rejste tilbage til Jerusalem fra Babylon gennem den øde syriske ørken; da opfyldte han Esajas’ profeti: „Vand vælder frem i ørkenen, bække i ødemark; det glødende sand bliver vanddrag; til kildevæld tørstigt land.“ (Es. 35:1, 6, 7; Ezra 2:64-70) Det samme kan han gøre i langt større målestok under sin søns regering.
Opfyldes, ikke overfyldes
Hvor mange mennesker er det Jehova Guds hensigt at der skal leve på jorden til sidst? Det siger Bibelen ikke noget om.
Vi kan imidlertid være sikre på at alle som lever til den tid vil glæde sig over livet. Det løfte som Guds trofaste folk fik på salmisten Davids tid, vil da blive opfyldt, nemlig at de sagtmodige „fryder sig ved megen fred“. Jesus citerede disse ord fra Salme 37:11, sådan som vi kan læse i Mattæus 5:5, og viste dermed at de var profetiske og gjaldt verdensvide forhold. De der skal leve under hans riges regering ville ikke kunne fryde sig over et liv med megen fred hvis de skulle leve sammenhobet under trange forhold.
Husk at Jehova befalede mennesket at ’opfylde jorden’. (1 Mos. 1:28) Han sagde ikke at den skulle oversvømmes med folk. Men vil det da ikke blive nødvendigt at holde op med at sætte børn i verden? Jo, det ser ud til det.
Men hvordan? Ja, hvem var det der gav manden og kvinden evnen til at sætte børn i verden? Det var deres skaber, Jehova Gud. Eftersom menneskets formeringsevne stammer fra ham, kan han også fjerne den igen. Men nøjagtig hvordan og hvornår dette vil finde sted, oplyser Guds ord os ikke om. Der er dog ingen grund til at vi skulle tvivle på at Jehova kan løse problemet, selv om vi ikke ved i detaljer hvordan han vil gøre det.
Gud har lovet at gøre jorden til et frugtbart paradis igen, et paradis hvor alle jordens beboere som opnår evigt liv vil have plads nok og føde nok. Dette løfte står fast, det har vi Guds eget ord for: „Han, som sad på tronen, sagde: ’Se, jeg gør alting nyt.’ Og han siger: ’Skriv; thi disse ord er troværdige og sande.’“ (Åb. 21:5) Ja, Guds nye tingenes ordning vil sørge for at der bliver plads nok til alle, så de kan leve behageligt og glæde sig over livet.