Lær af ægteskabets skole
DER findes flere forskellige kurser som tilbyder at lære unge mennesker at forberede sig til ægteskabet. Ægteskabsskoler kunne man måske benævne dem. Dog vil alle voksne, gifte mennesker der er i stand til at bedømme sagen objektivt, nok være enige om at man også kan lære meget af selve livet som ægtemand eller hustru. Dette kunne man kalde ægteskabets egen skole.
Ægteskabelig erfaring er dog egentlig ikke den bedste læremester i dette spørgsmål. Det er Guds ord. Det samme sagde Elihu, der på Guds vegne talte til Job: „Hvo er en lærer som [Gud]?“ (Job 36:22) Men i ægteskabet gives der talrige lejligheder til at anvende de love og principper som indeholdes i Guds ord. Herigennem kan man lære at se hvor værdifulde, rimelige, retfærdige og vise disse leveregler er.
Ja, når to mennesker oprigtigt elsker hinanden og ønsker et vellykket ægteskab, kan de lære en hel del af deres fælles erfaringer. Ikke uden grund har man sagt at „hvedebrødsdagene er en kort tilpasningsperiode, og ægteskabet er en lang tilpasningsperiode“. Det at tilpasse sig efter hinanden er måske noget af det vigtigste man kan lære i ægteskabet. Og videnskabsmænd har fundet at mennesket har en næsten ubegrænset tilpasningsevne.
Unge forelskede forestiller sig muligvis at ægteskabet er en dans på roser. Og det vil det i mange tilfælde også vise sig at være. Men selv da bør man huske at roser også har torne. Når der ser ud til at være flere torne end roser i ægteskabet, vil nogle måske helst opløse det. Men ifølge Jesu ord er det kun utroskab der giver den uskyldige part en gyldig grund til at søge en skilsmisse hvor retten til at gifte sig igen bevares. — Matt. 19:8, 9.
I et ægteskab bliver to mennesker så at sige ét kød, men de er trods alt stadig af hver sit køn, og måske endda af vidt forskelligt temperament. De betragter måske tingene på hver sin måde: den ene forstandsmæssigt, den anden følelsesmæssigt. Svagheder og begrænsninger kan undertiden give anledning til irritation og skuffelser. Selv noget så tilsyneladende enkelt som at fastsætte tidspunkter kan volde problemer. To mennesker har ikke altid lyst til at gøre den samme ting samtidig.
Bibelen — lærebog i ægteskab
Jehova Gud, der har indstiftet ægteskabet, har også sørget for at der findes en vejledning i ægteskab, nemlig hans ord Bibelen. Heri får vi at vide at Gud skabte manden og hustruen til at passe sammen, supplere hinanden, ikke til at konkurrere med hinanden. Gud sagde: „Det er ikke godt for mennesket at være ene; jeg vil gøre ham en medhjælp, som passer til ham!“ — 1 Mos. 2:18.
Ægteskabet giver manden lejlighed til at lære at være mandig, stærk, pålidelig, beskyttende, at gå foran, at sørge for sin hustru og at elske og værne om hende. Hustruen kan til gengæld lære at udfylde sin plads som kvinde, at supplere og passe til manden. Dette indbefatter at hun må lære at underordne sig, for, som Guds ord siger, ’manden blev ikke skabt for kvindens skyld, men kvinden for mandens skyld’. Det er til gengæld blevet pålagt manden at han skal elske sin hustru som han elsker sig selv. — 1 Kor. 11:9; Ef. 5:33.
Gang på gang har man set at et ægteskab der var på sammenbruddets rand, er blevet reddet ved hjælp af Bibelens principper, og deraf ses det hvor stor en virkning disse principper har. Det der skete med en kvinde på Bermuda er et eksempel på dette; hendes ægteskab var på nippet til at bryde sammen, da et af Jehovas vidner besøgte hende. Gennem et bibelstudium lærte hun hvilken plads Bibelen anviser manden og hustruen, og nu lever hun lykkeligt sammen med sin mand. Noget lignende skete der i Danmark, hvor to af Jehovas vidner mens de gik fra hus til hus mødte en kvinde der var parat til at flytte fra sin mand, selv om de havde tre børn. Både hun og manden blev opmuntret til at anvende Bibelens principper i deres ægteskab, og også deres ægteskab blev derved reddet. Deres samliv er nu lykkeligt. På samme måde var en kvinde i Frankrig, som havde flere børn, lige ved at forlade sin mand fordi han var stærkt drikfældig og fik voldsomme vredesanfald. Endnu en gang skete det at Bibelens principper reddede et ægteskab og gjorde en familie lykkelig.
Bibelen giver endda ret detaljerede råd til gifte. Den opfordrer hustruer til at være beskedne, til ikke at lægge for stor vægt på deres udseende, og til ikke at være sladderagtige. Den giver ægtemænd den vejledning at de skal leve med forstand sammen med deres hustru og behandle hende med ære som en svagere skabning. Bibelen befaler også ægtemænd og hustruer at de skal yde hinanden den ægteskabelige ret. — 1 Pet. 3:1-7; 1 Kor. 7:3-7; 1 Tim. 2:9, 10; 5:13.
Lær udholdenhed
Hvordan kan ægteskabet hjælpe en til at lære at praktisere Bibelens principper? For eksempel ved at man føler det som sin pligt at få ægteskabet til at lykkes og at man har giftet sig for at holde sammen i medgang og i modgang; på denne måde kan man lære den dyd der hedder udholdenhed, en egenskab som alle kristne har brug for. Der var således en mand på øen Guadeloupe som mødte stærk modstand hos sin ikke-troende hustru, da han blev et af Jehovas vidner. For at slå modet ned på ham og hindre ham i at overvære møder sammen med Jehovas vidner, lavede hun ingen mad til ham, og hun forsømte at vaske, stryge og reparere hans tøj. I flere dage ad gangen talte hun slet ikke til ham. Men ved at opdyrke udholdenhed og ved at vende sig til Jehova i bøn, kunne manden klare sig igennem det hele. Og hvor lang tid varede det? Cirka tyve år, og derefter begyndte hun lidt efter lidt at skifte indstilling. I dag glæder han sig over at han holdt ud og at hans hustru sammen med ham ser hen til Guds rige.
En amerikaner begyndte at blive interesseret i at studere Bibelen. Men hans hustru, som han elskede højt, gav ham den mest sammenbidte modstand, og undertiden var hun endda voldsom. Manden holdt ud, for han ønskede ikke at hans ægteskab skulle gå i stykker. Og hvad måtte han ikke udholde! Hustruen irriterede ham når han gerne ville læse i Bibelen, og hun holdt ham vågen hele nætter igennem for at udmatte ham. Hun foregav at hun var syg og bragte ham på fallittens rand med sine lægeregninger. Hun truede også med at hun ville brænde huset ned og begå selvmord hvis han ikke holdt op med at læse sammen med Jehovas vidner. Så begyndte hun at kaste tallerkener efter ham. Men til sidst ændrede hun sig — ja, hun ændrede sig så meget at både hun og hendes mand blev døbt som Jehovas vidner samtidig. Lærte manden noget af sit ægteskab? Ja, ganske afgjort. Han lærte udholdenhed, langmodighed og selvbeherskelse!
Lær at stole mere på Jehova
Mange ugifte viger tilbage for ægteskabet ved tanken om det ansvar og de større byrder der følger med at være gift. Men disse ting kan i en vis forstand betragtes som en fordel ved ægteskabet, for et ansvar kan meget vel hjælpe et menneske til at vokse. Efterhånden som ansvaret øges vil en klog kristen lære at stole mere og mere på Jehova. Og da den kristne ikke kan forudsige hvad der vil komme, må han lægge fremtiden i Jehovas hænder.
Et ungt, romantisk indstillet menneske forventer måske at finde fuld forståelse hos sin ægtefælle, så han eller hun til hver en tid kan betro sig til den anden og finde støtte til at bære sine byrder. Men sådan er det ikke altid. Undertiden udebliver denne medfølende forståelse, måske fordi de byrder man har, ligger uden for hvad den anden er i stand til at forstå, eller fordi de er af en sådan art at man ikke kan omtale dem for andre. Man vil finde at man, selv om man er gift, stadig har behov for at kaste sine bekymringer på Jehova, for han har omsorg for dem der tjener ham. — 1 Pet. 5:7.
Hvis man kan lære det, vil man kunne sige det samme som denne mand, der er meget lykkeligt gift og fader til tre dejlige børn: „Hvis jeg, dengang jeg var ugift, havde haft nogen idé om hvor mange forpligtelser, problemer, prøvelser og skuffelser der følger med at være gift, ville jeg ikke have taget skridtet. Men hvor er jeg glad for at jeg ikke vidste det, for så ville jeg ikke have været så lykkelig at have en kærlig, hengiven og loyal hustru og tre kønne, velopdragne og lykkelige børn.“
Lær at være rimelig
Endnu en egenskab som man kan lære gennem ægteskabet — hvis man vel at mærke er villig til at lære — er det at være rimelig og fornuftig. Det betyder i mange tilfælde at man må være villig til at give efter. I Jakob 3:17 siger den autoriserede danske oversættelse: „Visdommen ovenfra er . . . mild.“ Det er interessant at lægge mærke til at ordet „mild“ her er oversat fra det græske ord epieikēs, som også betyder „eftergivende“; andre oversættelser bruger ordet „fornuftig“.
Mand og hustru kan have hver sin smag hvad angår musik. Den ene foretrækker måske klassisk musik, mens den anden hellere vil høre populær musik; den ene vil måske helst have dæmpet musik, og den anden vil spille højt. Men der findes sikkert også former for musik som de begge vil kunne synes om. Spørgsmålet om ferie kan også give anledning til uenighed. Han vil måske gerne rejse ud og se nye steder, og det kan være at hun helst vil være sammen med sin familie. Det vil være rimeligt og fornuftigt at de veksler mellem feriemålene fra år til år eller træffer en anden ordning hvorved begge parter gør indrømmelser.
Det synes også at være rimeligt at praktiske hensyn går forud for hvad man selv af en eller anden grund har mest lyst til. Hustruen synes måske bedst om at spise på restaurant, mens manden finder at det er for dyrt og hellere vil spise hjemme. Måske har de ikke råd til ofte at gå i byen og spise, men det er muligt at de alligevel kunne gøre det af og til. At være rimelig betyder hverken at man giver efter hver gang eller at man vil have sin vilje hele tiden. Det er sikkert bedst at man ikke insisterer på at tage del i en eller anden fornøjelse hvis det vil betyde at den anden part kommer til at lide under det. Det ville hverken være rimeligt eller kærligt.
Også en lektion i ydmyghed
Ydmyghed er endnu en egenskab man kan lære i ægteskabet. Hvis hustruen før hun blev gift ikke boede hos sine forældre, har hun for en stor del været uafhængig og fri til at træffe sine egne beslutninger. Men i det øjeblik hun bliver gift må hun underlægge sig sin mands myndighed. Hvis hun lærer at gøre dette, ikke klagende og modvilligt, men med et villigt hjerte, lærer hun i sandhed at vise ydmyghed. Det kan godt være at hun har været ydmyg før, men hun har brug for endnu større ydmyghed når hun skal blive ved med at underlægge sig sin mand.
Manden kan også lære ydmyghed i ægteskabet. Måske er han stolt over at han har en særlig viden eller gode evner på et eller andet felt, men finder så at hans hustru overgår ham. Eller måske blamerer hun sig ved et selskab og får ham til at føle sig flov. Ydmyghed vil hjælpe ægtemanden til ikke at tage alt for tungt på den slags mindre væsentlige ting. Ja, for ægteskabets skyld, „ifør jer alle ydmyghed over for hverandre“. — 1 Pet. 5:5.
Gå fremad i uselviskhed
Ægtefolk har al mulig grund til at gå fremad i uselviskhed. Ægteskabet giver mange lejligheder til at vise uselviskhed, og de der gør det belønnes på utallige måder. Den nedarvede ufuldkommenhed gør at vi har en tendens til at være selviske og tænke på os selv først. Men man kan bevise sin kærlighed ved at tænke på den anden først. Bibelen minder ægtemænd om det eksempel der blev sat af Jesus Kristus, som endda gav sit liv for sin brud, den kristne menighed. Således elskede han bruden højere end sig selv. Han sagde at der er større glæde ved at give end ved at modtage — og ethvert lykkeligt ægtepar kan bekræfte at det er sandt. Man skal ikke gifte sig blot for at behage og tilfredsstille sig selv, men også for at få lejlighed til at behage og tilfredsstille den anden. — Ef. 5:25; Ap. G. 20:35.
Dette princip understregede Paulus da han gav følgende vejledning til ægtemænd: „Den, som elsker sin hustru, elsker sig selv. Ingen har jo nogen sinde hadet sig eget kød, men han giver det føde og har omhu for det.“ (Ef. 5:28, 29) Det er ikke til at komme udenom. Mand og hustru er så nært knyttet til hinanden — de bor sammen, spiser sammen, søger adspredelse sammen, og så fremdeles — at det ikke kan undgås at den enes psykiske, følelsesmæssige og fysiske tilstand kommer til at berøre den anden. I samme grad som det med forstand og kærlighed lykkes manden at gøre hustruen lykkelig, i samme grad vil hendes lykke uundgåeligt smitte af på ham.
Det modsatte gælder naturligvis også. I samme udstrækning som det lykkes hustruen med forstand og kærlighed at gøre manden lykkelig, i samme udstrækning vil hans lykke smitte af på hende.
Guds ord advarer: „Far ikke vild, Gud lader sig ikke spotte! thi hvad et menneske sår, det skal han også høste.“ (Gal. 6:7) Er en af ægtefællerne ligegyldig, ufølsom eller blind over for den andens behov, problemer, følelser, ønsker og velbefindende? Hvis det er tilfældet vil det ikke kun være den det går ud over der kommer til at lide; før eller senere vil den skyldige part selv komme til at undgælde. Det kan ske ved at deres indbyrdes forhold bliver spændt, ved at ligegyldigheden og ufølsomheden bliver gengældt, eller endog ved at vedkommende pådrager sig svære psykosomatiske kvaler. — 2 Kor. 9:6.
Jesus sagde til Peter at han skulle tilgive, ikke syv gange, men syvoghalvfjerds gange. I et ægteskab kan det være nødvendigt at tilgive endnu oftere. Men hvis man gør det vil resultatet blive større lykke, både for den der tilgiver og den der tilgives. — Matt. 18:21, 22.
Ægteskabet er i sandhed en skole hvor man kan lære meget. Det giver ægtefolk utallige muligheder for at følge Bibelens principper, således at de kan tilegne sig endnu større visdom som årene går. De der gør det, vil blive rigt belønnet med fred i sindet, tilfredshed og lykke, og — vigtigst af alt: De vil blive godkendt af ægteskabets indstifter, Jehova Gud.