Rigtig klædt på i koldt vejr

LAKS, lærker og løver — repræsentanter for dyrene i havet, i luften og på landjorden — har ikke brug for tøj. De har fra fødselen en naturlig dragt som beskytter dem mod naturkræfterne i deres respektive omgivelser. Og det er godt for dem at de ikke har brug for tøj, for de ville ikke være i stand til at sørge for det selv.

Vi mennesker er imidlertid anderledes indrettet. Vor store Skaber skabte os med evnen til at udtænke og fremstille tøj til mange formål og til de mange forskellige forhold vi lever under. Ja, der er mere end én grund til at vi har brug for tøj.

Selv i det varmeste vejr har vi brug for tøj for anstændighedens og blufærdighedens skyld. Sådan har det været lige siden vore første forældre Adam og Eva overtrådte Guds befaling og spiste af den forbudte frugt på træet til kundskab om godt og ondt. (1 Mos. 3:7) Når vi har tøj på der er smagfuldt og klæder os godt, er det endvidere med til at give os lidt selvtillid.

Men mange steder på jorden har mennesker netop i denne tid først og fremmest brug for tøj til at beskytte sig mod kulden. For dem er spørgsmålet aktuelt: hvordan klæder man sig rigtigt i kulden?

Hvilken slags undertøj

Lad os begynde med tøjet nærmest kroppen. Det er fornuftigt at gå med varmere undertøj om vinteren end om sommeren selv om man måske ikke føler behov for det. Hvorfor? Fordi hjertet må arbejde mere for at holde legemet varmt om vinteren, og varmere tøj sparer det for dette ekstra arbejde. Hvis man arbejder i et opvarmet værelse, eller kontor hele dagen, vil man naturligvis ikke have den samme slags undertøj på som postbudet der tilbringer det meste af dagen ude i kulden. Men hvilken slags skal man vælge hvis man er nødt til at være udendørs? At gå med tykkere undertøj er ikke altid den bedste løsning.

Det er for eksempel bedre at have to tynde lag uld-og-bomuld på, end ét kraftigt heluldent lag. Hvorfor? På grund af luften mellem lagene. Stillestående luft er en dårlig varmeleder. Det er fordelen ved det man kalder „termoundertøj“, der har en „vaflet“ overflade og holder godt på varmen.

En anden type undertøj har store masker ligesom fiskenet og minder lidt om netstrømper til damer. I netundertøj er der små luftlommer tæt ind til huden, og på grund af dette lag isolerende luft mener nogle at det er varmere end det vaflede termoundertøj.

Der findes også vatteret undertøj mod særlig streng kulde, men det er temmelig tykt.

Hvad med overtøjet?

En af de ting man må huske på med hensyn til overtøjet når man klæder sig på mod kulden, er at mørkt tøj er varmere end lyst. De mørke farver absorberer solens varme; hvide eller lyse farver tilbagekaster den. Gå med lyse farver om sommeren for at bevare køligheden; men bær mørke farver om vinteren for at holde på varmen.

Tekstiler med blød finish som for eksempel flonel, cheviot og tweed kan især anbefales hvis det er tørt og stille frostvejr. Men skal man beskytte sig mod slud og sne og en isnende vind, er tekstiler med hård finish, som for eksempel kamgarn, eller sharkskin eller andre hårde og glatte stoffer, at foretrække. De vil ikke alene holde vinden ude, men også gøre det svært for tøsne at hænge fast i tøjet.

Princippet om at to tynde lag tøj er bedre end ét kraftigt gælder også med hensyn til overtøjet. Det behøver ikke nødvendigvis at være to enkelte klædningsstykker, men måske et stykke tøj som er foret. Nogle overfrakker har et aftageligt for — hvilket er både bekvemt og besparende. Et for kan vælges glat eller vatteret, alt efter hvor megen kulde man bliver udsat for. Eller måske finder man at en tynd sweater eller strikket vest under overtøjet kan holde en varm. En kashmir-sweater til dette formål — hvis man har råd til det — er det bedste til at holde på varmen og fylder samtidig næsten ingenting. Ellers kan man klare sig med en almindelig uldsweater.

At klæde sig rigtigt på i kulden må også indebære at man sørger for at frakkens krave og manchetter er tætsluttende så de holder på varmen. Det ville også være klogt at have et halstørklæde om halsen. Men pas på at tøjet ikke sidder for stramt.

Hoved, hænder og fødder

I koldt vejr lader mange være med at tage noget på hovedet, men det er en fejl. Blodet trækker sig ikke tilbage fra kraniet på grund af kulden, så meget blod bliver afkølet når hovedet er bart. En strikket tophue har mange fordele og det samme gælder en hue der beskytter ørerne. De russiske pelshuer, enten ægte eller imiterede, er både elegante, populære og meget praktiske. Når kulden er særlig streng, er det også klogt at beskytte mund og næse med et tørklæde, en „elefanthue“, eller en ansigtsmaske som har åbninger til øjne og næse.

Hvad med hænderne? Selv om et par uforede handsker ser smarte ud, kan de være årsag til at man fryser mere om hænderne i koldt vejr end hvis man slet ikke havde handsker på; det vil især være tilfældet hvis handskerne er meget tætsluttende. Forede handsker er bedst til at holde hænderne varme — enten foret med uld, pels eller imiteret pels. Men stadig gælder det at man må sørge for at handskerne er store nok. Hvis ens handsker sidder for stramt vil de hindre blodomløbet i hænderne, og selv om handskerne er forede, vil man få kolde hænder. Vanter er naturligvis de varmeste. Det er muligt at få vanter som ikke alene har en tommelfinger, men også en pegefinger. Det store problem ved handsker og vanter er at de både skal være tilstrækkelig varme og samtidig tillade en at bruge hænderne.

Det er også meget vigtigt at holde fødderne varme. Man bliver nemt kold om fødderne, fordi de sidder langt fra hjertet. Igen må man huske på at to par tynde sokker eller strømper er varmere end ét par kraftige. Og når man har mere end ét par på, bør man lade den inderste sok være af bomuld og den næste eller yderste af uld. Men husk at det ikke hjælper at man har tykkere eller flere strømper på hvis fødderne bliver klemt for meget. Køb om nødvendigt et par lidt for store sko til at bruge med en ekstra strømpe i om vinteren. Det behøver ikke at være en merudgift. Skoene vil simpelt hen holde længere.

Sørg for at holde fødderne tørre, selv om der ligger meget sne. Brug eventuelt gummistøvler eller galocher. Eller anskaf Dem et par sko, der er specielt beregnet til sådant vejr. Hold skoene velpudsede for at beskytte dem. Det er godt at give dem adskillige lag skocreme som værn mod sne og sjap. Hvis ens sko er blevet våde, kan man stoppe sammenkrøllet avispapir i dem og lade dem tørre langsomt. Sæt dem ikke på radiatoren.

Med hensyn til at klæde sig varmt på, skal man ikke overdrive. Det er særlig noget mødre må tænke på når de klæder deres børn på om vinteren. For megen varme kan skade lige så meget som for megen kulde. Hvis man får det for varmt kan man løsne lidt på overtøjet eller tage noget af det af. I denne henseende er det en god vane at lytte til vejrudsigten i radioen eller fjernsynet for at få lidt at vide om temperaturen udenfor; klæd Dem selv og børnene på efter det.

Af det foregående ses det klart at det at klæde sig rigtigt på i kulden, væsentligst er et spørgsmål om at benytte god dømmekraft baseret på egne og andres erfaringer.

Andre faktorer

Legemet gør selv hvad det kan for at klare sig mod kulden, nemlig ved at sætte stofskifteprocesserne i vejret. Dette gør legemet ved at sende mere adrenalin ud i blodet. Det er interessant at forøgelsen af stofskifteaktiviteten er større hos kvinder og at de mister 10 procent mindre varme i koldt vejr end mænd.

Det er indlysende at et rigtigt ernæret legeme bedre kan modstå kulden end et dårligt ernæret. Vælg derfor sund, nærende kost så De er sikker på at få nok vitaminer og mineraler.

Man bør også huske at det kan hjælpe en til at holde sig varm at man bevæger sig, og jo mere man holder kroppen i aktivitet, jo mindre presserende vil behovet være for varmt tøj. Gå derfor rask til når De færdes ude i kulden, men overdriv ikke.

Hvis man ønsker at holde sig varm i kulden bør man heller ikke ryge. Hvis man blot ryger to cigaretter vil det nedsætte ens hudtemperatur med 2,5 til 3,6 grader celsius. Og efter at have røget dem vil det tage femten minutter at genvinde den normale temperatur.

Man skal heller ikke drikke alkoholiske drikke for at holde på varmen når man bliver udsat for streng frost. The Pharmacological Basis of Therapeutics (1970) skriver: „Nydelsen af alkoholiske drikke for at ’holde sig varm’ i kulden er indlysende ufornuftig og kan være farlig hvis det er nødvendigt at bevare kropsvarmen. Erfarne polarforskere kender faren ved denne fristelse.“ Alkoholen får nemlig blodet til at strømme til hudens overflade, men slutresultatet er en sænkning af legemets temperatur.

Ja, hvordan man klæder sig, hvad man spiser og ens fysiske aktivitet har alt sammen indflydelse på om det lykkes en at holde sig varm når vejret er koldt.