’De der tøvede for længe med at flygte’
DA VESUV i august år 79 e.v.t. kom til udbrud mistede mange mennesker i Pompeji livet fordi de tøvede for længe med at flygte i sikkerhed. Arkæologer som har foretaget udgravninger i denne bys ruiner, har fundet at mange lod sig opholde endnu et stykke tid af det de var i færd med da vulkanudbruddet begyndte. Andre var helt opslugt af dagliglivets sysler; og der var nogle hvis selviskhed hindrede dem i at flygte fordi de prøvede at få deres kostbarheder med sig.
Arkæologiske beviser for at det forholdt sig sådan, er beskrevet af C. W. Ceram i bogen Fund, Forskere og Fortidsgaader. Han skriver: „Spadestik efter Spadestik afslørede hele Familiers Skæbne og dramatiske Scener i Nød og Død. . . . Man fandt Mødre med deres Barn paa Armen. De havde søgt at beskytte de smaa med det sidste lille stykke Flor, indtil de begge kvaltes. Der blev udgravet Mænd og Kvinder, som havde samlet deres Skatte og var naaet frem til Byporten, hvor de saa var brudt sammen under Lapilli-Regnen og havde brugt deres sidste Kræfter til at holde paa Smykkerne og Mønterne. . . . Foran Tærskelen til [et] Hus havde to unge Piger tøvet med at flygte; de havde villet samle deres Værdigenstande, men saa var det blevet for sent.
Foran Herkules’ Port fandt man Krop ved Krop, sammensunkne Skikkelser, som endnu var belæsset med deres Husgeraad, der var blevet for tung en Byrde for dem.“ Ceram bemærker at den første døde man stødte på, var „et Skelet, der laa udstrakt paa Jorden. Det saa ud, som om Hænderne endnu greb efter nogle Guld- og Sølvmønter, som var rullet ud af dem“.
I et hus var „en Sørgehøjtidelighed brat blevet afbrudt. Man fandt her Deltagerne, saaledes som de havde ligget paa deres Løjbænke omkring Sørgemaaltidet. Efter sytten Hundrede Aars Forløb laa de nu her som Deltagere i deres egen Begravelse.
Et Sted havde syv Børn leget i et Værelse og var uden at ane den truende Fare blevet overrasket af Døden. Et andet Sted havde der været fireogtredive Mennesker samlet — og en Ged. Man kan tænke sig, at den med sin jammerligt klemtende Halsklokke i Haab om Frelse har villet søge Tilflugt hos disse Folk. Hverken Mod, Omtanke eller Kræfter har hjulpet dem, der havde tøvet for længe med at flygte.“
Det samme er tilfældet i disse „sidste dage“ for den nuværende tingenes ordning. Mange er så opslugt af at skaffe sig materielle ejendele og af „timelige bekymringer“ at de udsætter studiet af Guds ord. De tøver med at flygte fra denne dødsdømte tingenes ordning. Vær ikke en af dem! — Luk. 21:34-36.