„Dit ord er sandhed“

Hvem skrev Andet Petersbrev?

I VOR tid udtrykker mange bibellærde i kristenheden deres tvivl om hvorvidt apostelen Peter virkelig har skrevet Første Petersbrev. Desuden hævder mange af dem dogmatisk at apostelen Peter simpelt hen ikke kan have skrevet Andet Petersbrev. De kalder det et „pseudoepigraf“, det vil sige et uægte skrift, et falsum.

Således hævder The Interpreter’s Bible (1957), skønt den tilbageviser beskyldningerne om at Første Petersbrev ikke er ægte, at „muligheden for at Peter skulle have skrevet [Andet Petersbrev] definitivt er udelukket“. The Jerusalem Bible (1966) betragter ligeledes Første Petersbrev som autentisk men siger angående Andet Petersbrev at skribenten måske „hørte til en gruppe af Peters disciple, . . . Vi ville kalde det et falsum, men efter den tids litterære skik var det antageligt“. I samme dur fremholder New Catholic Encyclopedia fra 1967 (Bd. 1, s. 577) at „næsten alle kritikere er enige om at“ Andet Petersbrev er „pseudonymt“ og altså er et falsum.

Blandt de indvendinger der rejses imod at apostelen Peter skulle have skrevet Andet Petersbrev, er den at det er skrevet i en anden stil end Første Petersbrev. Men hvad beviser det? Kun meget lidt når vi undersøger det nærmere. I sit første brev fortæller Peter at han bruger Silvanus som sekretær. (1 Pet. 5:12) I betragtning heraf kan det forventes at dets stil vil være noget anderledes end stilen i Andet Petersbrev, hvis Peter brugte en anden sekretær eller selv skrev det.

Netop stilen taler stærkt for at Peter har forfattet det andet brev der bærer hans navn. Afdøde professor W. G. Moorehead erklærer: „Der er ikke så få tilfælde hvor ord der sjældent findes i andre bibelbøger er fælles for de to breve.“ For eksempel er der areté, der betyder „dyd“. Det findes i begge Peters breve, men ellers findes det kun i Filipperbrevet 4:8. (1 Pet. 2:9; 2 Pet. 1:3, 5) Denne professor bemærker også at der „er mange slående ligheder i tanke og ordvalg i de to breve“.

Ligeledes fremholder E. M. B. Green, en bibellærd, at „til trods for store forskelle ligner ingen bøger i Det nye Testamente Andet Petersbrev så meget som Første Petersbrev. Det er blevet påvist . . . at de rent sprogligt står hinanden lige så nær som Første Timoteusbrev og Titusbrevet, hvis fælles forfatterskab er almindeligt anerkendt“. — The Expositor’s Bible, s. xvi.

Professor J. R. Lumby bemærker at der i Første Petersbrev er tyve ord som ikke findes andre steder i De kristne græske Skrifter. Og der er fireogtyve andre ord i Andet Petersbrev som ikke findes andetsteds i Bibelen. Hvis nogen havde prøvet at begå et falskneri ville han uden tvivl have gjort brug af de tyve ord der er særegne for Første Petersbrev i stedet for at ignorere disse og bruge fireogtyve andre specielle ord. Derimod stemmer dette med at Peter har skrevet begge breve; han havde øjensynlig en tendens til at bruge sådanne sjældent anvendte ord.

Af andre indvendinger mod at Andet Petersbrev skulle være skrevet af apostelen Peter fremføres den påstand at de tanker der fremholdes dér snarere synes at stamme fra det andet århundrede end fra det første århundrede efter vor tidsregning. Dette er blot et spørgsmål om fortolkning angående det Peter havde i tanke da han skrev.

Men henviser Andet Petersbrev ikke til apostelen Paulus’ breve som anerkendte skrifter og siger at nogle har fordrejet disse til deres egen fortabelse? Peger en sådan antydning af at frafaldet var kommet, ikke på begivenheder i det andet århundrede? Nej. Apostelen Paulus begyndte at skrive sine breve omtrent femten år før Andet Petersbrev blev skrevet; der var altså rigelig tid til at Paulus’ breve kunne fastslås som en del af Skriften over for Peter. Og frafaldet som Peter hentyder til var allerede i gang på Paulus’ tid; det viste sig ikke først i det andet århundrede. — 1 Tim. 1:20; 2 Pet. 3:15, 16.

Det er en kendsgerning at Andet Petersbrev har lige så meget tilfælles med Første Petersbrev med hensyn til indhold som med hensyn til stil. For at nævne to punkter: Begge breve henviser til Vandfloden og viser at kun otte personer overlevede. Interessant nok var Jesus Kristus, bortset fra apostelen Peter, den eneste der henviste til Vandfloden for at understrege et lærepunkt, det vil sige for så vidt angår De kristne græske Skrifter. (Matt. 24:37-39; 1 Pet. 3:20; 2 Pet. 2:5; 3:6, 7) Både Første og Andet Petersbrev fremhæver hvor betydningsfulde de inspirerede skrifter er og hvordan de blev inspireret. — 1 Pet. 1:10-12; 2 Pet. 1:19-21.

Henvisningerne i Andet Petersbrev til hvad Peter selv har oplevet giver yderligere bevis for at det blev skrevet af apostelen. Det begynder således: „Simeon Peter, Jesu Kristi tjener og apostel, sender hilsen til dem, der . . . har fået den samme dyrebare tro som vi.“ Endvidere henviser den der har skrevet Andet Petersbrev 1:14 til det Jesus fortalte Peter om hvordan denne skulle dø, hvilket man kan læse i Johannes-evangeliet 21:18, 19. Skribenten taler derefter om Jesu Kristi forvandling som han havde været vidne til da han hørte Gud mundtligt bevidne at Jesus er hans elskede søn. Fordi han havde været vidne til denne scene, siger skribenten at „nu står det profetiske ord så meget fastere for os“. — Matt. 17:1-9; 2 Pet. 1:19.

Dertil kommer at skribenten henviser til at han tidligere har skrevet et brev, og siger: „Dette er nu, I elskede! det andet brev, jeg skriver til jer; og i dem begge søger jeg ved påmindelse at vække jeres rene sind.“ (2 Pet. 3:1) Og det er værd at bemærke at brevet har et meget stærkt personligt anstrøg. Syv gange i dette korte brev henviser han til sig selv med det personlige stedord „jeg“, som for eksempel: „Og jeg holder det for ret at vække jer ved mine påmindelser, så længe jeg er her i mit legemes telt.“ (2 Pet. 1:12-15; 3:1) Gennem hele brevet finder vi en alvor og ligefremhed som det ville have været næsten umuligt for en bedrager at efterligne.

Når alle kendsgerninger er undersøgt er det klart at den højere kritiks vind og regn slår forgæves imod Guds ords vidnesbyrd. De der ligefrem ønsker at finde en myg som de kan si fra, kan finde noget der ligner tegn på uægthed, men ved at gøre dét sluger de den kamel der hedder grundløs tvivl. Jehova Gud har draget omsorg for at kun autentiske bøger og breve er blevet en del af hans ord, Bibelen.