Når jorden drejer

● Hver eneste af døgnets timer frembyder solen et iøjnefaldende skue et eller andet sted på jorden. Når jorden drejer rundt, bader den ene halvdel sig i solens strålende lys, mens den anden halvdel hyller sig i nattens dunkle mørke. Lyset er altid ved at fortrænge mørket, og mørket er altid ved at krybe frem.

The Wilderness World of John Muir beskriver dette uophørlige fænomen på jorden således: „Dette pragtskue er stedsevarende. Der er altid en solopgang et eller andet sted. Duggen er aldrig helt forsvundet på én gang. Der falder altid en byge. Der dannes altid en tåge. Altid solopgang, altid solnedgang, altid daggry, altid skumring; på havet, på fastlandet, på øerne, hver efter tur, når den runde jord drejer.“