Hvordan vil vor jord blive et paradisisk hjem?

HVIS planeten Jorden skal blive et sundt og naturskønt hjem for menneskeheden, hvordan kan det så gå til, og hvem vil gøre det muligt?

Hvad ville betyde mest for genoprettelsen af sunde omgivelser? Hvad mener de der intensivt har studeret problemet vedrørende miljøets betydning for eksistensen? Lyt til hvad de siger:

„Grundlæggende for alle løsninger er behovet for en ny måde at tænke på.“ „Det største behov er måske en omvurdering af værdierne.“ (Tidsskriftet Time) „Vi har brug for en ny indstilling . . . passende til et modent, ansvarsbevidst samfund.“ — Russell E. Train, den amerikanske præsidents rådgiver i miljøanliggender.

Atter og atter træder dette tema frem: der er behov for en ændring af folks tankegang, deres indstilling, deres måde at vurdere på. Men et andet tema følges med dette — behovet for jordomfattende tilsyn, ledelse og kontrol. Lyt:

„Vi har brug for en politik og en planlægning der omfatter hele vor klode og spænder over alt hvad mennesker formår i rum og tid.“ (Charles A. Lindbergh) ’Et helt nyt sæt systemer til at styre verden må udtænkes’ var den slutning mange velkendte videnskabsmænd nåede til ved en kongres i Aspen, Colorado, U.S.A. — New York Times.

Løsningen forudsagt i Bibelen

’Et menneskeligt samfund med en ny måde at vurdere på og en ændret tankegang, underlagt et nyt sæt systemer til at styre verden’ — er De klar over at det er nøjagtig hvad Bibelen for længe siden har lovet og forudsagt? Dog med denne væsentlige forskel: disse ting vil komme, ikke ved menneskelig magt og dygtighed men ved Guds magt og ledelse.

Hvis menneskene i årevis, ja, i århundreder, har vist sig ude af stand til at løse deres problemer (blandt hvilke forurening blot er et af de nyere), mon det så ikke er at være realistisk og praktisk at se andetsteds hen? Når de ikke engang kan løse deres problemer på lokalt plan — i de enkelte lande eller endog i de enkelte byer — hvorfor så fortsætte med blindt at håbe at de på en eller anden måde, på et eller andet tidspunkt, vil kunne løse dem på verdensplan?

Jorden selv, med dens vidunderlige kredsløb, er et overbevisende vidnesbyrd om eksistensen af en alviis, almægtig og kærlig Skaber. Visselig kan han sørge for den nødvendige vejledning og ledelse til at rette tingene op her på denne klode der er i forfald. Han har også højtideligt lovet at gøre netop dette. Ved hvilke midler?

I Bibelen finder vi Guds løfte om ’nye himle og en ny jord, hvor retfærdighed bor’. (2 Pet. 3:13) Udtrykkene „nye himle“ og „en ny jord“ bruges billedligt i Bibelen for at beskrive en ny himmelsk, åndelig regering og et nyt jordisk menneskesamfund. Dette er i virkeligheden hvad folk beder om når de gentager Jesu ord: „Komme dit rige; ske din vilje på jorden, som den sker i Himmelen.“ (Matt. 6:10) Bibelen viser at Guds rige ved hans søn netop vil indføre ’et nyt sæt systemer til at styre verden’ på en måde som vil opfylde alle menneskehedens behov.

Således skrev den inspirerede apostel at Gud har truffet beslutning „om en forvaltning ved de fastsatte tiders udløb, nemlig, at samle alt igen i Kristus, det i himlene og det på jorden“. (Ef. 1:9, 10, New World Translation) Lige siden menneskets oprør i Eden har der været disharmoni mellem mennesket og dets Skaber, hvilket har været roden til alle menneskelige problemer. Guds rige vil fjerne denne disharmoni.

Hvorfor drastiske forholdsregler er nødvendige

Vil alle mennesker frivilligt underkaste sig Guds riges styre og udførelsen af Guds vilje med jorden? Bibelen er realistisk og viser at ikke alle vil.

Kristus Jesus advarede om at „ligesom i Noas dage, således skal det gå ved Menneskesønnens komme“. Den bibelske beretning fortæller at på Noas tid „fordærvedes [jorden] for Guds øjne, og jorden blev fuld af uret; . . . thi alt kød havde fordærvet sin vej på jorden“. Dengang ødelagde menneskene jorden ved deres moralske fordærv og deres voldshandlinger, og de gjorde jorden uren og frastødende i Guds øjne. Alligevel foretrak flertallet at leve med risikoen for vold og at affinde sig med de stadig værre tilstande, fordi de foretrak den gængse livsform, foretrak den fremfor at underkaste sig deres Skabers retfærdige vilje. Den verdensomspændende vandflod udslettede hele den generation der trodsede Gud. Men jorden overlevede, skønt fuldstændig dækket af vand for en tid, og det samme gjorde en lille rest af menneskeslægten og dyrene. — Matt. 24:37-39; 1 Mos. 6:11-21.

I dag ødelægger menneskene jorden, ikke blot i moralsk forstand, men også fysisk ved deres ansvarsløse forurening af jordens fundamentale kredsløb og ved deres forhærdede ligegyldighed over for den skade der forvoldes på jordens planter og dyr. Vil Skaberen lade dette fortsætte?

Profetien der er nedskrevet i Åbenbaringen 11:18 giver svaret. Den forudsiger at Guds fastsatte tid vil komme, da han vil eksekvere sin dom over sine modstandere og „da de, der lægger jorden øde, selv skal ødelægges“. Vi står nu ansigt til ansigt med opfyldelsen af denne profeti. Vi ser den forudsagte ’ødelæggelse af jorden’. Og lige så sikkert vil vi om kort tid se Guds indgriben for ’at ødelægge’ dem der er ansvarlige for ødelæggelsen.

En retfærdig løsning

Lyder dette for strengt? Men hvilken dom vil De da sige en person fortjener som med vilje og for selvisk vindings skyld indfører små doser gift i sin nabos mad og drikke indtil naboen til sidst bliver syg og dør? Skønt processen kan tage flere år, vil det så ikke stadig være mord?

Det er hvad forureningen gør ved millioner i dag.

Det tyske tidsskrift Der Spiegel (5. oktober 1970) erkender denne parallel ved at udtale: „I hovedsagen er farerne usynlige, umærkelige, snigende — ligesom at myrde sin ægtemand med en daglig dosis arsenik i hans morgenkaffe.“

En fysiker i Frankfurt, Tyskland, har sammenlignet sin by med Vietnam: „Dér skyder de bly ind i folks ribben, her må folk indånde det. Forskellen er, hvis man kommer helt ind til sagens kerne, blot måden at administrere det på.“

Og husk — stillet over for det voksende vidnesbyrd kan folk ikke længere påberåbe sig uvidenhed om den dødelige virkning af denne proces.

De der foretrækker at se det nuværende system og dets levemåde fortsætte, viser hverken kærlighed til Gud, Skaberen, eller kærlighed til menneskene, deres medskabninger. Ved gradvis at forvandle jorden til en kæmpemæssig losseplads, viser menneskene grov mangel på respekt over for jordens Skaber.

Guds søn fremholdt også: „Sælges ikke to spurve for en skilling? Og ikke én af dem falder til jorden, uden jeres Fader er med i det.“ (Matt. 10:29) Men i dag udsletter menneskene hele fuglearter, såvel som andre skabninger på landjorden og i vandet.

Ved alt dette driver menneskene spot med Guds skaberværk. Den bibelske regel må gælde her: „Far ikke vild, Gud lader sig ikke spotte! thi hvad et menneske sår, det skal han også høste.“ (Gal. 6:7) Da de har sået død og ødelæggelse, fortjener de at høste det samme. Gud har lovet at de skal komme til det.

En renset jord i vor tid

Hvad er det da vi siger? Vil Gud udslette alt menneskeliv på denne planet, muligvis brænde hele jorden op ved samme lejlighed? Nogle religioner fremsætter denne tanke. Men derved modsiger de Bibelen.

Som Åbenbaringen 11:18 viser, griber Gud ind, ikke for at ødelægge jorden, men tværtimod for at sætte en stopper for at den bliver ødelagt. Ligesom en mand ikke behøver at nedbrænde sit hus for at befri det for snavs og kakerlakker, sådan behøver Gud ikke at ødelægge jorden for at befri den for forurening og dem der forurener. Som i Noas dage er det nødvendigt at jorden bliver renset for dem der snavser den til. En hel verdensordning baseret på selviskhed må fjernes.

Ødelæggelse vil denne gang komme, ikke ved en vandflod, men som Jesus forudsagde „en stor trængsel“ svarende til den tilintetgørelse der ødelagde fortidens Jerusalem. Han sagde at det ville blive en ødelæggelse „’hvis lige ikke har været fra verdens begyndelse indtil nu’ og heller ikke senere skal komme. Og dersom de dage ikke blev afkortet, da blev intet menneske frelst; men for de udvalgtes skyld skal disse dage afkortes“. (Matt. 24: 21, 22) Blandt „veerne“ der fører frem til ’den store trængsel’ skulle der ifølge profetien være:

„Krig og oprør . . . store jordskælv skal der være, og pest og hungersnød både her og der.“ — Matt. 24:6-8; Luk. 21:9-11.

Det er netop disse ting der har skabt avisernes overskrifter gennem hele den nuværende generation, hvortil nu kommer ’ødelæggelsen af jorden’ ved jordomspændende forurening. Denne opfyldelse af profetien giver et sundt grundlag for håbet om at den tid er for hånden da menneskets respektløse forvandling af jorden til en uhyre losseplads vil få en hurtig og afgørende afslutning, når Gud lader den forudsagte „store trængsel“ komme. Denne trængsel vil kulminere i Harmagedonkrigen — ikke en eller anden international krig udkæmpet med afløvningsmidler, nervegas og brintbomber med radioaktivt nedfald der efterlader hele planeten blottet for alt liv — men en retfærdig krig i hvilken Guds egen søn og hans himmelske hære vil sejre til velsignelse og befrielse for alle der elsker retfærdighed. — Åb. 16:13-16; 19:11-18.

Så vil Guds rige forårsage at Guds vilje sker „på jorden, som den sker i Himmelen“. Den bibelske beretning viser at da Gud skabte det første menneskepar gav han dem en have til hjem i det område der kaldtes Eden. Og han gav dem befalingen: „Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld jorden, gør eder til herre over den og hersk over havets fisk og himmelens fugle, kvæget og alle vildtlevende dyr, der rører sig på jorden!“ (1 Mos. 1:28) Dette gav ikke mennesket frie hænder til at udnytte jorden så den blev ødelagt. For Første Mosebog 2:15 siger: „Derpå tog Gud [Jehova] Adam og satte ham i Edens have til at dyrke og vogte den,“ ikke til at forurene og ødelægge den. Guds befaling var at jorden skulle befolkes i passende omfang og overalt gøres til en skøn have. Hans søns himmelske regering vil føre tilsyn med hvordan Harmagedonkrigens overlevende behandler jorden og vil således sikre sig at Guds hensigt bliver udført.

Et langt rigere og sundere liv bliver muligt

Det er klart at dette ikke betyder at jorden skal blive én stor vildmark. Det betyder heller ikke at alle mennesker nødvendigvis skal leve i bjælkehuse, koge på komfurer hvor der fyres op med træ, oplyse deres hjem om aftenen med lamper der brænder ved planteolie, eller kun bruge de mest primitive redskaber. Men det betyder at hvilke opfindelser og kraftkilder der end bruges, vil de blive brugt på en sådan måde at de ikke skader — hverken jorden eller dem der lever på den. Kærlighed til Gud og næsten vil sikre dette. De mennesker der vil få lov til at overleve Harmagedonkrigen vil netop være nogle der har ændret deres tankegang, indstilling og måde at vurdere på efter Guds kærlige og retfærdige normer.

I dag tilsnavses jorden af mange af de kraftkilder mennesket udnytter. Men der findes mange rene kraftkilder. Solen har altid været den primære naturlige kraftkilde for hele jorden, idet dens energi muliggør de kemiske forandringer i planter som udgør det grundlæggende middel til opretholdelse af alt liv. Solenergi bruges i dag til at forsyne satellitter med kraft og sørge for opvarmning af beboelseshuse endog midt om vinteren. Et kæmpespejl blev bygget i Frankrig som en slags solovn, og dets stråler kan, når de koncentreres, frembringe temperaturer på næsten 3000° celsius, og er i stand til at brænde hul i et tykt stykke stål.

Andre rene kraftkilder er vinden, vand i bevægelse og havets tidevand. I nutidens masseproducerende, krafthungrende, fartbevidste verden har der kun været ringe interesse for sådanne gammeldags kraftopfindelser som vindmøller, vandhjul og lignende maleriske og ikke-forurenende udstyr. Brug af dyr, som for eksempel hesten, vandbøffelen og elefanten, anses kun for at være passende for „de underudviklede lande“.

Men Guds riges styre vil ikke blot bringe befrielse fra den nuværende ordning der helt og holdent går ind for metoder som forurener; den vil også åbne vejen til fuldkommen sundhed og evigt liv. Når menneskene ikke længere lever under det pres der følger af en kort levetid, vil de være i stand til at nyde livet uden det vanvittige pres og den anspændthed der kendetegner det man i dag kalder „rotteræset“. Med det evige liv, med rette motiver og med Jehova Guds, universets suveræne videnskabsmands, ledelse, hvem ved så hvad Guds riges undersåtter da vil være i stand til at udvikle med hensyn til rene kraftkilder til brug for mennesket?

Før den industrielle revolution kom, kunne mænd der arbejdede sammen på et lille værksted tale med hinanden, nyde behageligt samvær mens de arbejdede, måske endda udveksle hilsener og smånyheder med forbipasserende. De kendte almindeligvis de kunder de betjente og var kendt af dem. De kunne føle en personlig tilfredsstillelse og berettiget stolthed ved at levere varer af høj kvalitet og stor holdbarhed. Den moderne maskinalder har ubestrideligt berøvet folk mange af disse glæder. De hurtigt arbejdende maskiner kræver ubøjeligt at den der passer dem holder sine øjne fastklæbet til maskinen mens han tavst gentager de samme bevægelser tusinder af gange. Det er ofte tilfældet at jo større virksomheden er, jo mere upersonlig og umenneskelig er arbejderens stilling, i den grad at han føler sig som det velkendte „lille hjul i maskineriet“ og betjener folk han ikke kender.

Guds regering vil genoprette den glædelige variation ved livet og arbejdet der så ofte mangler i dag. Kvantitet vil ikke længere blive sat over kvalitet. Med konkurrenceånden erstattet af en samarbejdets ånd, vil menneskene høre op med at stræbe efter at overgå hinanden for selvisk vindings skyld. For kærligheden „søger ikke sit eget“ (1 Kor. 13:5), og kristne får denne formaning: „Gør intet af egennytte eller lyst til tom ære, . . . og se ikke hver på sit eget, men også på de andres.“ Deres konge, Jesus Kristus, har sat et eksempel for dem i denne henseende. — Fil. 2:3-8.

Bibelske profetier der engang blev opfyldt på det gamle Israel (efter mange års babylonisk tvang), vil se en endnu større opfyldelse under Guds søns regering. Som Esajas 65:21, 22 siger: „Da bygger de huse og bor der selv, planter vin og spiser dens frugt; . . . thi mit folk skal opnå træets alder, mine udvalgte bruge, hvad de virker med hånd.“ Og Mika 4:4 siger: „Da sidder hver under sin vinstok og sit figentræ, og ingen skræmmer dem, så sandt Hærskarers [Jehovas] mund har talet.“

Disse profetiske billeder af en fredelig tilværelse betoner stærkt det landlige. Dette udelukker naturligvis ikke helt enhver form for liv i bysamfund under Guds søns regering. Vi kan dog være sikre på at hvilken størrelse bysamfundene end måtte have, vil de aldrig udvikle sig til noget der ligner nutidens uhyrligheder hvor folk stuves sammen i trange boliger i række på række af flereetages bygninger, idet man berøver dem sollys, frisk luft og privatliv, omgiver dem med støj, håbløse trafikproblemer og andre kilder til irritation — alt sammen med økonomisk vinding og industriel udbytning for øje.

Hvilken velsignelse at kunne spadsere ad fredelige gangstier kantet med græs og bregner, skygget af bladrige træer, eller gå tværs over en bølgende eng med hvide og gyldne tusindfryd der vipper i den lette vind, eller dukke under en træindhegning og styre mod en nærliggende skov, spadsere i dens dybe, kølige skygge på et tæppe af blade, idet man fanger glimt af solen højt oppe på en azurblå himmel. Hvor afslappende og herligt at høre skovens lyde — fuglenes melodiske kalden, insekternes summen, et egerns pludren, en klukkende bæk, og vinden når den hvisker sig vej gennem træerne!

Disse ting skulle oprindelig have været alle menneskers arv. Det er Guds gaver. Ønsker vi virkelig at få dem i eje? Hvilke forandringer må enhver af os foretage hvis vi vil nyde livet i et paradis på jorden til evig tid?

[Ramme på side 19]

Hvor meget videnskabsmændene end forsker og studerer kan de ikke fuldt ud forstå de biologiske kredsløb som alt liv på jorden afhænger af. Bladet „Time“ skriver om disse kredsløb: „Selv det simpleste af dem er så kompliceret at end ikke den største datamaskine kan udgranske det helt.“ — Den 2. februar 1970, s. 62.

[Illustrationer på side 20]

Guds rige vil rense jorden for al forurening og gøre hele kloden til et paradis

[Illustration på side 22]

Hvorfor holder folk af at komme væk fra byen ud at gå på mark og i skov? Fordi Gud har skabt mennesket med denne længsel efter at færdes i naturen