Renlighed er en god ting

MENNESKET har en naturlig sans for skønhed. Det nærer kærlighed til og har behov for skønhed. Dette er Skaberens gave. Men han har givet mere end det, for han har tilvejebragt uendelige muligheder for at tilfredsstille dette behov. Menneskets hjem, jorden, har smukke floder og søer, bjerge og dale, træer og blomster; man finder en påfaldende skønhed hos fugle, fisk og markens dyr. Ypperlig skønhed findes også hos mennesket selv.

Hånd i hånd med skønhed går renlighed. Snavs skjuler skønheden. Hvor ser alt vidunderlig friskt og rent ud efter en ordentlig regnbyge! Selv blandt mange dyr forekommer det at de regelmæssigt soignerer sig for at holde pelsen ren og skinnende, og fugle pudser deres fjer. Fisk „bader“ naturligvis ikke, men i havene er der mange dyr der lever af at rense andre havdyr for parasitter eller smitsomme vækster, og dyrene der nyder godt heraf hilser denne opmærksomhed velkommen. Videnskabsmænd kalder dette fænomen for „symbiose“.

Imidlertid er det især hos mennesket at renlighed er en del af skønheden. Menneskets ansigt er altid interessant, ofte smukt. Det samme kan siges om hænderne og andre legemsdele. Men snavs kan berøve legemet dets skønhed. Foruden at vi klæder os på for blufærdighedens skyld og for at holde os varme, kan vi også fremhæve vort udseende med tøj — men kun hvis det er rent og smagfuldt.

Moderne holdninger til renlighed

I dag anser nogle et usoigneret udseende for at være moderne. Et af den oprørske ungdoms kendetegn er dens foragt for orden og renlighed. De unge er skuffede over den verden de lever i, og de udtrykker deres indstilling ved uordentligt hår, sjusket tøj og manglende renlighed.

Imidlertid er det ikke blot blandt ungdommen der er en tiltagende skødesløshed og ligegyldighed med hensyn til at holde sine ting rene, ordentlige og præsentable. I mange større byer bekymrer folk sig mindre og mindre om hvordan deres hjem, deres biler og deres gader ser ud. Selvfølgelig er der stadig områder hvor huse og andet udstyr ser ordentligt og pænt ud. Men visse undersøgelser synes at vise at ikke alle mennesker der er omhyggelige med deres biler og deres hjem, er lige så omhyggelige med det deres nabo ikke kan se. Hvordan det? De bader måske sjældent, og strømper og undertøj er måske meget snavset før det skiftes.

Renlighed er en god ting

Engang tilsluttede folk sig den talemåde at „renlighed er en god ting“. Nu til dags vil nogle måske på grund af den omfattende forurening ændre dette til „renlighed er en næsten umulig ting“. Men betydningen af renlighed er ikke noget man skal tage let på. Helt bortset fra renligheds uløselige tilknytning til skønhed bør en kristen være interesseret i renlighed på grund af Guds indstilling dertil.

Ganske vist hentyder de fleste af Bibelens udtalelser om renlighed til åndelig renhed, renhed i religiøs og moralsk betydning. Guds folk advares mod åndelig besmittelse med ordene: „Rør ej noget urent, . . . tvæt jer, I, som bærer [Jehovas] kar!“ (Es. 52:11) Kristne påmindes om at rense sig „fra alt, som besmitter legeme og ånd“. (2 Kor. 7:1) Guds hellige beskrives også symbolsk som værende klædt i „en skinnende ren linnedklædning“ der symboliserer deres retfærdige gerninger. — Åb. 19:8.

Men disse udtalelser angående åndelig og moralsk renhed ville kun have ringe kraft og virkning hvis fysisk renhed var ligegyldig eller uden større betydning for Gud. Underforstået viser disse påbud om åndelig renhed at Gud også forventer og forlanger fysisk renhed. Faktisk gives de fleste af Bibelens udtalelser om fysisk renhed i forbindelse med Guds folk Israels ceremonielle tilbedelse af ham. Det var præsternes pligt at bade, ja, det var så vigtigt at forsømmelse deraf straffedes med døden. Ceremoniel renhed krævede ofte at man vaskede eller badede sig. Renlighed med hensyn til vandkilder var noget man ofrede særlig opmærksomhed, og sikkerhedsforanstaltninger mod forurening, for eksempel fra lig, var indbefattet i lovgivningen. Menneskelige udtømmelser skulle dækkes med jord. Man ser Guds visdom i alt dette. Hans egen hellighed kræver det. — 2 Mos. 30:17-21; 3 Mos. 11:35, 36; 15:1-11; 5 Mos. 23:12-14.

Sundhed og praktiske hensyn

Bortset fra at tilfredsstille ens gudgivne kærlighed til skønhed og ens sans for hvordan tingene bør være, er renlighed også en god ting af hensyn til sundheden. Urenlighed kan resultere i sygdomme. Smitsom leverbetændelse og mange andre sygdomme spredes overvejende gennem snavset vand. I virkeligheden skyldes forhøjelsen af levetiden i mange lande i nyere tid måske snarere renlighed end lægevidenskab! I sin bog The City in History siger den velkendte forfatter Lewis Mumford at det snarere var „udbredelsen af sæbe-og-vand-skikken som kunne forklare nedgangen i børnedødeligheden før det nittende århundrede“, end det var den såkaldte moderne civilisations komme.

Når renligheden forsømmes kan resultatet blive spredning af ikke blot virus og bakterier men også af utøj som lus, væggelus og kakerlakker. Disse insekter kan være smittebærere for forskellige sygdomme; væggelusen siges at være smittebærer for godt tredive forskellige sygdomme. Skødesløshed med opbevaring af fødemidler eller med køkkenaffald tiltrækker mus og rotter, der ikke alene er smittebærere for sygdomme men også ødelægger maden. For at undgå dette bør man opbevare madvarer omhyggeligt og sørge for at beholderne med køkkenaffald er godt tillukket og at der ikke er spildt noget ved siden af.

Så er der renlighedens praktiske aspekter. Et pænt og rent hjem giver større glæde og tilfredshed, man finder lettere sine ting, sparer tid og undgår irritation. Rent tøj ikke alene øger velværet, men det holder også længere.

Tænk på andre

Noget andet vigtigt som gør at renlighed er en god ting, er at det hjælper en til at undgå unødigt at genere andre. Skønt forsømmelse af den personlige hygiejne ikke altid nedsætter ens levetid, kan det forårsage ubehagelige lugte som ofte i høj grad generer andre. Deodoranter og parfumer kan i nogle tilfælde være nødvendige, men aldrig som ’dække’ over mangel på simpel renlighed. Også uredt hår, sjusket tøj og snavset hud støder alle hvis selvrespekt byder dem at være rene og pæne selv. Hvorfor genere disse mennesker? Vi bør gøre mod andre sådan som vi ønsker de skal gøre mod os. Vi foretrækker naturligvis at andre ikke generer os; vi bør ikke unødigt genere andre ved dårlige personlige vaner. — Luk. 6:31.

Forældre bør begynde tidligt med at lære deres børn værdien af at holde sig fysisk ren. De bør hjælpes til at udvikle værdsættelse af skønheden ved ting der er rene. Selv enkle udtryk som: „Hvor er du fin i din rene, hvide skjorte!“ eller: „Ah, hvor det dufter dejligt af rent sengetøj!“ vil være med til at præge små børns indstilling. Hvor omstændighederne tillader det bør de oplæres til at man vasker hænder og ansigt før man sætter sig til et måltid, før man går i seng og før man går i skole eller til et kristent møde. Appellér til deres kærlighed til forældrene ved at vise dem hvordan det betyder mere arbejde for mor og større udgifter for far hvis de ikke holder deres tøj og deres værelse pænt i stand. Hænderne skal også være rene når de tager en bog, især når det drejer sig om Bibelen. Vaner der dannes tidligt i denne retning vil være til nytte hele livet.

Et princip man bør have i tanke er det der gælder kristne tilsynsmænd, nemlig at de bør have „godt lov blandt dem, som er udenfor“. Alle kristne bør faktisk have godt lov blandt dem som er udenfor med hensyn til deres personlige renlighed og den renlighed og orden der præger deres hjem. Selvfølgelig varierer standarden for renlighed fra sted til sted på jorden. Men hvordan den end er, bør kristne være eksemplariske i denne henseende, og hvor den almindelige standard er sørgelig lav, bør de ved deres personlige handlemåde vise folk et bedre eksempel. — 1 Tim. 3:7.

Især når den kristne går til folks døre for at bringe dem livets ord bør han ønske at være omhyggelig med sit personlige udseende. Hans tøj er måske ikke så moderne; det er måske jævnt og almindeligt, men det bør være rent. Der synes ikke at være nogen undskyldning for at have en snavset skjorte på når man tager del i en sådan tjeneste. Ens sko bør også se præsentable ud, selv om det er indlysende at de ikke altid kan være blanke og skinnende, når gaderne i ens distrikt er meget støvede eller mudrede.

Ja, renlighed er en god ting, og dét af mere end én grund. Der er den æstetiske grund, fordi man er født med behov for og kærlighed til skønhed, som går hånd i hånd med renlighed. Der er også den sundhedsmæssige og hygiejniske grund. Selve det at bade bevirker måske ikke at man lever længere, men det forhindrer at man unødigt generer andre, og så vidt det står til os bør vi stræbe efter at have et godt forhold til vore omgivelser. Vi bør ønske at gøre et godt indtryk og sætte et godt eksempel. Det vil renlighed hjælpe os til. Alt dette taler selvfølgelig med særligt eftertryk til den kristne, der er ambassadør for Guds rige.