Historiens største pres begynder

MENNESKESLÆGTEN har ganske vist altid været under pres. Historien viser at der altid har været krige, forbrydelser, sult og andre onder. Imidlertid kom der et afgørende vendepunkt, en tid da presset pludselig blev langt mere tydeligt.

Dette tidspunkt var året 1914. I 1914 ændrede verden sig drastisk. Begivenheder i dette år udløste et umådeligt pres, der fortsat er vokset.

For at kunne se hvor stor en ændring der skete i 1914 er det nødvendigt at tage i betragtning hvordan verden var forinden. Før dette år levede verden i relativ sikkerhed. Der havde ikke været nogen større krig i årtier. Forhåbningerne var store, især efter at man havde gjort mange opfindelser som kunne lette menneskets byrder. Fred og velstand hørte til dagens orden.

I sin bog The Origins of World War I siger Joachim Remak: „Alt for meget var som det skulle være i verden i 1914: nationerne som helhed havde lært at leve med de forskelle der adskilte dem. . . . Ingen steder, end ikke i sommeren 1914, var der truffet en velberegnet forhåndsbeslutning om global krig.“

Historieprofessor René Albrecht-Carrié fra Barnard College udtrykker det på denne måde: „Det nittende århundrede betragtes nu ofte som et århundrede med fred, en vurdering der afgjort retfærdiggøres af modsætningen mellem det og vor egen tid med voldsomme omvæltninger.“ Han fastslår: „Denne periode endte brat i 1914. De efterfølgende hurtige forandringer og stridighedernes størrelse og intensitet har været karakteristisk for det tyvende århundrede.“

På grund af den lange periode med relativ fred og voksende forventninger der gik forud, kom den første verdenskrig som et forfærdeligt chok. Ingen af verdens ledere havde forestillet sig en så frygtelig og langstrakt konflikt.

Fordi verden ændrede sig så drastisk fra 1914 og fremefter, siger mange historikere i dag at det var et yderst betydningsfuldt mærkeår. Historikeren Oron Hale skriver i The Great Illusion: „Den første verdenskrig var en kraftig skillelinje, et vandskel i verdenshistorien.“ Professor D. F. Fleming fra Vanderbilt-universitetet siger: „Flere og flere historikere ser tilbage på den første verdenskrig som det store vendepunkt i moderne historie, det katastrofale sammenbrud der banede vej for andre, måske for det endelige.“

Tidsalderen med det største pres

Én tidsperiode sluttede derfor i 1914 og en anden begyndte. Og det der begyndte var en tidsperiode med et pres uden fortilfælde. Dette uhyre pres på folk overalt blev fremkaldt af krig, hungersnød, sygdom, oprør, racehad, øget kriminalitet og økonomiske vanskeligheder.

Det begyndte med den første verdenskrig. Den havde en dyb, forrående virkning på hundreder af millioner menneskesind. Og i dens kølvand fulgte det ene chok efter det andet. Forordet til bogen The First World War af den franske general Richard Toumin siger:

„Aldrig før havde så mange lande og så store hære stået over for hinanden i så gigantiske slag; aldrig var så forholdsvis mange soldater blevet dræbt eller lemlæstet; aldrig var mennesket gået i krig med så stærke våben. . . .

Den første verdenskrigs blod og tårer ændrede jordens ansigt.

Den første verdenskrig var den første ’totale’ krig, og gjorde som sådan et dybt indtryk i sindet hos alle der deltog. . . . Mange af dem troede endog at de deltog i ’den sidste’ af alle krige! . . . Deres største skuffelse kom imidlertid tyve år senere da hadets stemmer samlede de lydige masser til et nyt og endnu større myrderi.“

Den anden verdenskrig var endnu frygteligere end den første. Alligevel var det den første verdenskrig der åbnede døren til en tidsperiode med et pres uden sidestykke. Som indledningen til den engelske udgave af bogen Germany’s Aims in the First World War af professor Fritz Fischer fra Hamburg bemærker: „Skønt perioden siden 1945 har været domineret af de problemer der blev efterladt af den anden verdenskrig, er flere og flere mennesker, både blandt historikere og blandt offentligheden i almindelighed, kommet til at betragte den første verdenskrig som den skelsættende begivenhed i første halvdel af det tyvende århundrede.“

Efter 1914 var der i sandhed ikke noget der blev som før. Det var det indledende år til en generation fyldt med rædsel.

Dybere betydning

Det der er sket siden 1914 er imidlertid af langt større betydning end de fleste er klar over. Det år var for længe siden markeret som det tidspunkt da det største pres skulle komme. Hvor var det „markeret“ på denne måde? I Guds ord, Bibelen. Overvej de følgende vidnesbyrd og se hvad Bibelen siger om vor tid.

Når vi omhyggeligt undersøger Bibelens profetier, skrevet under ledelse af Guds mægtige, aktive kraft, finder vi at året 1914 i sandhed var „et vandskel“ i historien. Det afmærkede begyndelsen til en periode som Bibelen kalder „de sidste dage“. — 2 Tim. 3:1.

„De sidste dage“? Hvad betyder det? Ja, når man taler om „Pompejis sidste dage“ eller „det romerske kejserdømmes sidste dage“, hvad tænker man så på? Man tænker på et samfund eller et system der nærmer sig sin afslutning, som snart vil blive tilintetgjort eller erstattet af et andet.

Det er også hvad Bibelen mener med udtrykket „de sidste dage“. Det betegner at menneskeheden er gået ind i en særlig tidsperiode som vil ende med tilintetgørelsen af hele den nuværende tingenes orden, hvilket omfatter de politiske, økonomiske og religiøse elementer der har herredømmet over jordens folk i dag. De vil alle blive erstattet af en helt ny orden som Gud frembringer. — 2 Pet. 3:13.

Jesus Kristus og flere af hans disciple forudsagde mange ting der skulle finde sted som tegn på at „de sidste dage“ var begyndt. Blandt andet nævnes krig, hungersnød, sygdomsepidemier, tiltagende lovløshed og svindende tro på Gud. Alt dette skulle ske samtidig, i en målestok uden fortilfælde. Historien bekræfter at det begyndte med den første verdenskrig i 1914. — Matt. 24:3-12; 2 Tim. 3:1-5.

Hvor lang en tidsperiode dækkes af „de sidste dage“? Jesus begrænsede den til højst én slægt eller generation fra begyndelsen til enden. (Matt. 24:34) Dette betyder at nogle personer der så begyndelsen til „de sidste dage“ i 1914, ville leve og se afslutningen på dem. Afslutningen vil komme når Gud demonstrerer sin almagt for at knuse det herskende system så det ophører med at eksistere. — Dan. 2:44.

Presset øges

Det var forudsagt at det pres der begyndte i 1914 stadig skulle forstærkes indtil enden på „de sidste dage“.

Da Jesus nævnte krig, hungersnød, pest, lovløshed og gudløshed, advarede han: „Alt det er kun veernes begyndelse.“ (Matt. 24:8) Det ville være som med en gravid kvinde der mærker de første fødselsveer. Hun ved med sikkerhed at mange flere og stærkere smerter vil følge efter.

Således var den første verdenskrig kun begyndelsen til mange smertefulde begivenheder. Andre veer skulle ryste verden og øge presset. Det skete også — en kilde viser at omkring 9 millioner soldater og omkring 5 millioner civile blev dræbt i krigen fra 1914 til 1918, men derefter blev omkring 20 millioner dræbt af den spanske syge. Og senere dræbte den anden verdenskrig omkring 55 millioner soldater og civile, ifølge en nyere vurdering. Siden da har en konstant række af konflikter og uroligheder øget presset; det drejer sig om krige — store og små — samt racemæssige, sociale, økonomiske og religiøse vanskeligheder.

Hvad finder vi nu efter otteoghalvtreds år med et sådant uhyre pres? New York Times oplyser: „I næsten enhver afkrog af jorden demonstreres en ånd af indre lovløshed ved voldsomme optøjer, mord, kidnapning, sørøveri og flykapring. Overalt og uden hensyn til ideologi eller regeringsform finder vi et stadigt forfald af de accepterede regler.“

Der lægges op til et højdepunkt

Autoriteter inden for alle områder er i almindelighed enige om at verdensproblemerne i dag lægger op til et eller andet højdepunkt.

For ikke længe siden mødtes i snesevis af agtede videnskabsmænd, økonomer, historikere og filosoffer i De forenede Stater for at drøfte menneskehedens problemer. Der var megen uenighed vedrørende forskellige punkter. Men om én ting var de alle enige: „Alle fastholder at menneskeslægten nærmer sig en historisk krise der vil kræve grundlæggende ændringer i samfundets organisering.“ — New York Times.

Ved en anden lejlighed sagde fjernsynskommentatoren Walter Cronkite: „Videnskabsmændene selv er uenige om hvornår katastrofen indtræffer. Hver specialist tæller tiden til sin egen specielle katastrofe. Men vi fandt ingen videnskabsmand der ikke mente at en eller anden katastrofe truer.“

Autoriteter blev spurgt om hvor længe de mente det ville vare før de aktuelle problemer nåede såkaldt kritiske proportioner, idet man sagde at et problem havde nået dette punkt når det forårsagede mindst en million menneskers død om året, eller alvorligt berørte deres helbred, velfærd eller levestandard. En tavle blev opstillet, baseret på de interviewedes meninger. Nogle af punkterne var følgende:

Ethvert af problemerne på tavlen kan have katastrofale virkninger på alt jordisk liv. Og de indbefatter endda ikke truslen om en kernekrig. Læg det hele sammen, og man forstår hvorfor eksperter er så pessimistiske angående fremtiden. De ser menneskeheden bevæge sig hurtigt og sikkert hen imod katastrofen.

Guds ord, Bibelen, har forudsagt denne tid med et pres uden fortilfælde. De tilstande verden har erfaret siden 1914 opfylder bibelprofetierne med forbløffende nøjagtighed. Skønt disse tilstande forårsager et uhyre pres, er de ikke i sig selv de grundlæggende årsager til presset. Og medmindre disse elimineres kan intet gøres for at lette det tunge pres der hviler på menneskeheden i dag.