Hvordan er Deres lånevaner?

FOR næsten tre tusind år siden var en gruppe mænd i færd med at fælde træer langs en flod, da hovedet fløj af skaftet på en af økserne og landede i vandet. Manden som dette skete for, var meget ulykkelig og udbrød: „Ak, min herre! Og det var endda lånt!“ Ja, det betød meget mere for den uheldige skovhugger end hvis det havde været hans eget øksehoved, for nu kunne han ikke levere tilbage hvad han havde lånt.a

Hvor har indstillingen til lånte ting ændret sig hos mange! Når de bruger noget lånt, gør de det ikke med større forsigtighed fordi det tilhører en anden, men ofte snarere med mindre. En mand tilbageleverer måske et stykke værktøj i en dårligere stand end det var i da han lånte det. En studerende eller en læsehest låner en bog og snavser den til eller sætter mærker i den. Fra tid til anden støder man på en bog i et offentligt bibliotek som en låner har streget i eller endog skåret en eller flere sider ud af.

Mange andre udviser dårlige lånevaner ved ikke at levere det tilbage som de låner. Husker De altid det? En mand låner måske et haveredskab eller et stykke autoværktøj af sin nabo og undlader at returnere det. Eller en husmoder låner en vase, en stegepande eller en støvsuger, og glemmer alt om det. En ung mand låner en jakke eller en paraply men undlader at bringe den tilbage.

Hvad ligger der bag disse dårlige lånevaner? Havde låneren i sinde at beholde det han lånte? Sandsynligvis ikke, selv om der er nogle som simpelt hen låner visse ting fordi de ikke ønsker at bære den udgift eller at skuldre det ansvar som er forbundet med erhvervelsen af dem. Er det da menneskelig svaghed? Tankeløshed? Eller er det virkelig en form for selviskhed? Det er afgjort ikke at gøre mod andre hvad man ønsker de skal gøre mod en. (Luk. 6:31) Vidste De at det at man undlader at returnere hvad man har lånt, sætter en i et meget dårligt selskab? Det er tilfældet, for den inspirerede salmist fra fordum, kong David, har skrevet: „Den gudløse låner og bliver i gælden.“ — Sl. 37:21.

Som hovedregel er det bedst at kvie sig ved at låne, selv om der kan være undtagelser i nødstilfælde. Bibelen giver et godt råd med hensyn til dette: „Bliv ingen noget skyldige.“ (Rom. 13:8) Hvis det påtænkte lån ikke er en nødvendighed, kan det være en fordel at klare sig uden, og undgå de forpligtelser der er forbundet med lånet. Men låner man, må man vise at man har gode principper.

For det første er der spørgsmålet om hvem man låner af. Det bør ikke blot være en tilfældig bekendt; man skulle gerne have mere tilfælles end det at vedkommende har noget man mangler. Dog kan det måske i denne forbindelse være på sin plads at advare kristne imod tankeløst at misbruge deres kristne venskab når de låner noget af deres brødre i troen. Især bør de passe på at de ikke udnytter nyinteresserede.

Man skal ikke låne hvad som helst, men for eksempel undgå at låne noget som ikke kan erstattes, sjældne eller kostbare genstande, eller noget som har affektionsværdi for ejeren.

Man skal altid tilbagelevere det man har lånt, og gøre det til tiden. Hvis långiveren ikke betinger sig et bestemt tidspunkt, må man selv gøre det.

Når man kommer for at levere noget tilbage men ikke finder långiveren hjemme, hvad skal man så gøre? Hvis man ikke direkte har aftalt at sætte det lånte på dørtrinnet eller omme i haven, bør man vente til han er hjemme, så man personligt kan takke for lånet. Eller hvis man gentagne gange har lånt noget af sin nabo og nu ønsker at låne det igen og han ikke er hjemme — hvad gør man da? Kan man selv tage det? Ikke medmindre man har fået lov.

Hvis De er samvittighedsfuld med at levere det tilbage De låner, bevarer De et godt forhold til Deres omgivelser. Noget der vil hjælpe Dem hertil, er ansvarsfølelse for det De låner. Vis at De værdsætter den tjeneste der er gjort Dem, ved ikke blot at levere det lånte tilbage til tiden, men ved også at forvisse Dem om at det er i en lige så god, om ikke bedre, stand end da De lånte det. Måske har De lånt nogle klæder; hvorfor ikke vise værdsættelse ved at få dem vasket eller renset inden De leverer dem tilbage. Hvis De låner et stykke værktøj, forvis Dem da om at det er lige så rent og skarpt eller på anden måde i en lige så god stand som da De lånte det, om ikke bedre. Må De som husmoder tid efter anden låne sukker, æg, smør eller andet som De uforvarende er løbet tør for? Vis da værdsættelse ved ikke kun at levere samme kvantum tilbage ved første lejlighed, men ved også at lægge lidt ekstra til, eller vedlægge noget bagværk, frugt eller konfekt, for at give igen med rigeligt mål. De kan virkelig styrke venskaber ved med „renter“ at levere de ting tilbage som De låner, for dette viser værdsættelse, og de fleste vil gerne gøre noget for dem der viser værdsættelse.

Et ransagende spørgsmål til sidst: Har De lånt noget, og glemt at levere det tilbage? Så gør det nu!

[Fodnote]