Parykken — den store mode!

FOR få år siden var parykken et næsten ukendt fænomen. Bortset fra skuespillerinder, rige modebevidste damer og nogle få tyndhårede kvinder, var der næsten ingen der brugte paryk. Men i dag sælges der i millionvis af parykker jorden over. I løbet af elleve eller tolv år er detailomsætningen i parykker i De forenede Stater steget fra næsten ingenting til mere end 500 millioner dollars om året.

Det er efterhånden mange kvinder der har en paryk eller en top af en eller anden art. New York Times for den 22. august 1970 bemærkede for øvrigt at „parykker til mænd er den store nyhed i mange forretninger landet over“. Et af de første stormagasiner der solgte herreparykker, solgte for over 5000 dollars i løbet af de første to uger.

Denne popularitet er dog ikke uden sidestykke. I det attende århundrede var det almindeligt at både mænd og kvinder i Europa og i de amerikanske kolonier gik med paryk. Under den amerikanske revolution befalede regeringen at soldaterne skulle bære paryk; en stor del af soldaternes tid gik med at gøre parykken i stand.

Men hvorfor er parykken igen blevet så populær, og hvorfor især dameparykken? Hvorfor er salget steget så voldsomt?

Bedre kvalitet, lavere priser

Da parykken omkring 1960 igen begyndte at blive populær, var det kun de parykker der var lavet af rigtige hår der så ægte ud. Men de var, og er stadig, ret dyre. Man må ofte betale langt over tusind kroner for en paryk af god kvalitet. På den anden side var parykker af syntetiske materialer så dårlige efterligninger at enhver kunne se at de var kunstige.

I slutningen af 1960erne blev den syntetiske paryk, fremstillet af akrylfibre, imidlertid stærkt forbedret. Disse fibre er ikke særlig kostbare (de koster kun omkring 50 kroner pr. kilo i U.S.A.), de er ikke særlig brandbare og ligner menneskehår i den molekylære opbygning. Desuden er de så lette at en paryk kun vejer omkring tres gram.

Således gik det til at man begyndte at fremstille syntetiske parykker der til forveksling ligner og føles som ægte hår. En sådan paryk kan koste 50 kroner og opefter, og sammenlignet med parykker af ægte hår er dette meget billigt. Den syntetiske paryk har også det fortrin at den er let og billig at holde.

En paryk af ægte hår skal stort set plejes som ens eget hår. Den skal vaskes, sættes, og så videre. Når man fremstiller en syntetisk paryk krøller man imidlertid håret under høj temperatur, så at krøllerne kun går ud hvis de udsættes for stærk varme. Man kan derfor have den på mange gange uden at den bliver grim. Når den bliver snavset kan man vaske den ved at skylle den op i koldt eller lunkent sæbevand, ryste vandet af den og hænge den til tørre.

I 1967 blev parykken yderligere udviklet, idet man opfandt den elastiske paryk. Man fastgør hårene på en bund der er lavet af elastiske fibertråde, og som derfor passer til mange forskellige hovedstørrelser. Man tager den på som en badehætte, og så bliver den siddende.

Med denne forbedring skete der et stort opsving i salget af parykker. I dag er næsten alle parykker på markedet syntetiske. Over 90 procent af dem der sælges i De forenede Stater er importeret, hovedsagelig fra Korea og Hongkong.

Andre årsager

Der er penge i parykker. Lige fra fabrikant til detailhandler tjenes der enorme summer. Den gode avance har medført at parykken er blevet gjort til genstand for megen reklame. Dette forklarer også hvorfor parykken er blevet så populær. Men hvis afsætningen skal fortsætte må man naturligvis holde på kunderne.

Mange kvinder synes især om parykken fordi den er så praktisk. Det varer kun et par minutter at tage den på, og så er man klar til at gå ud, håret sidder ulasteligt, og kun de færreste vil kunne se at det ikke er ens eget. En afdelingsleder i en forretning hvor man sælger parykker har sagt at kun én kvinde ud af hundrede køber paryk fordi hun har vanskeligheder med sit eget hår.

En kvinde kan tage sig en svømmetur, tage en paryk på bagefter — og få minutter senere kan hun gå ud til selskab. Der er også mange mænd der er glade for parykken, da den både er en fordel for deres hustru og for dem selv. Som en har sagt: „Nu kan min kone gøre sig færdig på den halve tid når vi skal i byen. Gid en eller anden også ville opfinde en make-up der kunne smøres på på et øjeblik.“

En anden grund til at der sælges så mange parykker er at mange kvinder ikke blot køber én, men adskillige af dem. Ved at skifte paryk kan de ændre frisure og hårfarve fra den ene dag til den anden.

Forskellige problemer

Men parykken er ikke populær blandt alle kvinder. Nogle siger at de ikke føler sig trygge når de har paryk på; de er bange for at den skal falde af og sætte dem i en pinlig situation. Andre klager over at den er ubehagelig at have på. De siger at hovedbunden bliver varm og begynder at klø når man har haft paryk på en hel dag. Andre kvinder siger at parykbunden ofte er så tæt at hovedbunden ikke kan ånde. Selv kvinder der gerne går med paryk indrømmer at den ligesom en hat kan være ubehagelig at have på i varmt og fugtigt vejr. Dette kan på den anden side være en fordel om vinteren, fordi den da hjælper med til at holde hovedet varmt.

Man har ofte spurgt om håret og hovedbunden tager skade hvis man går med paryk til daglig. Dette kan ikke udelukkes. Folk der går meget med paryk opdager ofte at elastikken i parykbundens kant er tilbøjelig til at gnubbe hårene i hårgrænsen af, men bortset fra det er den tilsyneladende ikke skadelig, i det mindste ikke mere skadelig end en hat. Man bør naturligvis tage sin paryk af når man går i seng da hverken hår eller hovedbund kan undvære frisk luft.

De fleste kvinder tager gerne deres paryk af når de kommer hjem, ligesom de ville tage deres hat af. Men en kvinde ser sjældent særlig køn ud i håret når hun har gået med paryk, da den presser hendes eget hår tæt ind til hovedet. Mange kvinder siger at de helst ikke vil vise sig for deres mænd når de ser sådan ud, og man kan måske heller ikke fortænke mange mænd i at de helst vil være fri for det syn.

Det kristne synspunkt

Mange mener at de lave priser, forbedrede syntetiske materialer og praktiske hensyn alene kan forklare parykkens popularitet. Men er det hele sandheden?

Her er et andet spørgsmål som det måske er værd at overveje: Hvordan kan det være at efterspørgselen efter parykker stort set ophørte i løbet af det nittende århundrede? De havde dog været så almindelige at selv soldater gik med dem! Svaret er at det som før var populært, nu var blevet upopulært. Det kunstige måtte vige for det naturlige. Er det mon ikke også et omslag i folks smag der nu har fået en gammel mode til at blomstre op på ny?

Kristne kvinder må huske at Bibelen opfordrer dem til at være beskedne i deres påklædning og undgå kunstfærdig „håropsætning“. (1 Tim. 2:9) Ved at gå med paryk kan man måske blive fristet til at ignorere dette fornuftige råd. Da parykken nød sin store popularitet i det attende århundrede, konkurrerede de franske kvinder ligefrem om at have den mest overdådige frisure. I dag køber mange kvinder parykker der gør dem unaturlige, ja direkte aparte. Hvorfor mon?

Går man med paryk fordi man har alvorlige problemer med sit hår, som for eksempel en kvinde der tabte meget af sit hår på grund af en stor sorg i familien? Almindeligvis ikke. Er det da af praktiske grunde? Eller er det mon fordi man har et brændende ønske om at være „moderne“, eller endog for at der skal blive lagt mærke til en?

Det der adskiller et materialistisk indstillet menneske fra andre, der ligesom han arbejder for at tjene penge, er det stærke ønske han har om at øge sin indkomst. På samme måde er det indstillingen og spørgsmålet om hvor højt man går op i dét at gå med paryk der er afgørende for om det, set fra et kristent synspunkt, er forkert eller ej. Hvis man har problemer med sit hår er sagen naturligvis en anden.

Det skal indrømmes at vi mennesker ofte på grund af vor ufuldkommenhed kunne ønske os et bedre udseende. Vi har måske nogle fejl og skavanker som vi prøver at skjule for at andre kan have noget pænt (eller i det mindste noget forholdsvis pænt) at se på. Dette motiv er naturligvis i orden. Men takket være menneskets opfindsomhed er det i dag blevet muligt helt at skifte udseende ved at erstatte det naturlige med noget kunstigt. Kan man ikke sige at folk der overdriver brugen af proteser, i deres begejstring røber at de mangler værdsættelse af det legeme de har fået af deres forældre ved den forplantningsproces som Skaberen i sin tid satte i gang? Vi husker apostelens bemærkning om at kvindens hår, hendes eget hår, kan være „en ære for hende“. — 1 Kor. 11:15.

Hermed ønsker vi ikke at sige at det, set fra et kristent synspunkt, er forkert at bruge paryk. Det er det lige så lidt som at bruge kosmetik, parfume, smykker, eller — for mændenes vedkommende — indlæg i skuldrene. Det afgørende er med hvilket motiv man bruger den slags ting, og om man forstår at holde måde.

Mange kvinder synes at parykken er praktisk, tidsbesparende og dejlig varm at have på om vinteren. De mener måske det samme? Eller måske foretrækker De at være naturlig, at blive accepteret som det De er? Under alle omstændigheder bør en gift kvinde altid tage hensyn til sin mands ønsker.