Har De lært Deres børn at arbejde?

DERES svar på dette spørgsmål fortæller måske langt mere om Deres familie end De forestiller Dem. Deres svar som forældre kan i høj grad sige noget om de forhold og omgivelser De selv er vokset op under. Det kan også fortælle noget om Deres nuværende holdning til livet i almindelighed, samt Deres interesse for Deres børns fremtid. Ja, Deres svar kan ikke blot afsløre noget om Deres børn, men også om Dem, børnenes forældre.

Lad os for eksempel se på det med Deres opvækst. Er De vokset op på en gård hvor hele familien måtte arbejde hårdt? Eller er De opvokset i en by hvor der tilsyneladende ikke var ret meget arbejde som børn kunne gøre? Arbejdede Deres forældre hårdt for at tjene til livets ophold? Og blev De sat til at gøre forskelligt arbejde hjemme da De var barn? Eller havde De masser af tid til Deres egen rådighed? Sådanne erfaringer i Deres barndom kan have stor indflydelse på Deres holdning når det drejer sig om at lære Deres børn at arbejde.

Den indstilling De som voksen har udviklet til arbejde er også en vigtig faktor. Hvis De for eksempel bor i et land som har taget mange arbejdsbesparende opfindelser i brug i forretningslivet og industrien, kan dette øve indflydelse på Deres indstilling til arbejde.

I dag lægges der som aldrig før stor vægt på flere trykknapper, mere elektronisk databehandling, større automatik, med mindre fysisk og hjernemæssig indsats. De fleste ønsker også kortere arbejdstid og mindre arbejde for at få mere fritid. Denne temmelig magelige livsform får nogle til at nære modvilje mod arbejde, ja til endog at hade det. Hvis De er faldet for en sådan tankegang har De givetvis en negativ indstilling til at lære Deres børn at arbejde.

Og hvad med børnenes fremtid? — noget de fleste forældre er meget interesserede i. Hvis De mener at et barn kun skal lege, vil De søge at værne og beskytte Deres barn så det kun får et minimum af arbejde og ansvar. Hvis De derimod mener at det er gavnligt for børn at arbejde under opsyn, vil De søge at finde ud af hvordan børnene kan bruge deres tid og energi til noget produktivt.

Menneskets Skaber opmuntrer os til at have et positivt syn på arbejde, for i sit ord Bibelen har han ladet nedskrive: „Således indså jeg, at intet er bedre for mennesket end at glæde sig ved sin gerning, thi det er hans del.“ (Præd. 3:22) Barndommen og ungdommen er et udmærket tidspunkt at begynde at opelske denne indstilling.

Hvornår skal man begynde?

Hvis Deres forældre selv arbejdede hårdt har de sandsynligvis givet Dem en god start i livet ved også at lære Dem at bestille noget. Og hvis De ikke har antaget en doven holdning i denne maskinalder, er De uden tvivl overbevist om at det vil være til et barns eget bedste af det lærer at arbejde. Spørgsmålet er så hvornår man skal begynde.

Begynd mens barnet er helt lille. Et lille barn er let påvirkeligt, villigt og ivrigt efter at lære. Når barnet er tre år skulle det have lært at lægge sit legetøj på plads når det ikke vil lege med det mere. Inden det har nået den skolepligtige alder bør det have lært selv at tage bad og klæde sig på, og at holde orden på sit værelse.

Dette lyder måske som ubetydelige ting, men det lærer barnet ordenssans og pålidelighed — egenskaber som er yderst vigtige for at det senere hen kan klare sine pligter godt.

Så begynder børnene at gå i skole. Men er skolegangen alt hvad deres daglige arbejdsprogram kan omfatte? Det udmatter ikke børn fuldstændig at være i skole omkring seks timer. Især ikke når man tager i betragtning hvor stor vægt der lægges på frikvarterer og sport, og hvor afslappet undervisningen foregår i klasserne i dag.

I betragtning af dette vil det være gavnligt for børnene at de, når de kommer fra skole, har bestemte pligter som de skal tage vare på. Det er godt på forhånd at have lavet en plan for sådanne pligter, så hvert barn ved hvad det skal gøre. Selvfølgelig bør en sådan plan ikke være så stram at man ikke kan tilpasse den når der opstår uforudsete omstændigheder. Det er i sig selv en god træning for barnet at lære at lave sådanne øjeblikkelige tilpasninger af planen, for det vil det ofte blive nødt til at gøre som voksen, ikke sandt?

Hvad skal man lære dem?

Pligter efter skoletid kan bestå i hvad som helst i eller omkring hjemmet. Dette afhænger selvfølgelig af om man bor på en gård eller i byen, i et hus med have omkring eller i en lille lejlighed hvor ens pligter ikke går længere end til fordøren.

Men uanset hvor De bor er der mange ting i et hjem som børn kan lære at gøre, og gøre godt. Vi kan blot nævne nogle få ting: støvsuge, tørre støv af og polere møblerne, vaske og stryge, dække bord og vaske op efter måltidet, bære affaldsspanden ud.

Alle piger bør kunne lave mad. Lær dem først de elementære ting. Lad dem for eksempel begynde med at skrælle kartofler og pille løg. Lær dem så efterhånden at lave salater, forskellige kødretter og velsmagende desserter. De bør også lære Deres piger at bage. Mødre behøver ikke at være store madkunstnere for ved hjælp af en kogebog at lære deres døtre at lave god mad.

Lad pigerne lære at sy knapper i og stoppe strømper allerede mens de er små. Når de bliver ældre kan De lære dem at bruge symaskinen ved at lade dem lappe arbejdstøj, lave forklæder og sømme håndklæder. Enhver tiårs pige skulle også kunne strikke og hækle — praktiske færdigheder der giver øvede øjne og hænder.

Bør disse hjemlige sysler nu kun pålægges pigerne i familien? Fremsynede forældre forstår værdien af også at oplære deres sønner til at holde huset pænt og rent. Alle mænd burde kunne lave mad og sy når det er nødvendigt, og de kan lære de grundlæggende ting på disse områder hvis de indbefattes i deres barndoms arbejdsprogram. Det er sandelig snæversynet at mene at det gør drenge feminine at lære at lave mad og sy. Krydderiernes videnskab og kogekunstens kemi er kundskabsområder der virker tiltrækkende på mandige drenge. Manden Jesus Kristus var ikke blot en god tømrer; han kunne også lave mad, hvilket Bibelen lader os forstå i Johannes-evangeliet 21:9-12.

Endvidere er det praktisk visdom at lære både sine døtre og sine sønner at bruge almindeligt værktøj, såsom hammer, sav og pensel. I ethvert hjem vil der på et eller andet tidspunkt være noget der trænger til at blive repareret.

Lad drengene øve sig med at lave de hårdt tiltrængte hylder i skabet eller kælderen, og også male dem. Efterhånden som de bliver dygtigere vil de kunne lave noget til pænere værelser. Lad dem male køkkenstolene og ombetrække møblerne i dagligstuen. I betragtning af priserne på møbler og fast inventar i dag, gør De klogt i at lade Deres børn lære at fremstille og reparere sådanne ting selv!

Der er også meget udendørs arbejde som børn kan klare, især hvis de bor på en gård hvor arbejdet aldrig slipper op. Byboernes muligheder er måske noget mere begrænsede, men her er der ofte fortove og gårdspladser der skal holdes rene, plæner der skal vandes og slås, vinduer der skal pudses, huse og stakitter der skal males, biler der skal vaskes og poleres, for blot at nævne nogle ting. Selv et barn der bor i en lejlighed kan ofte finde sådan noget arbejde i nabolaget.

Hvis det er muligt, så lad Deres børn have et stykke jord hvor de kan få en have der er deres egen. Giv dem den nødvendige hjælp, men lad dem bære ansvaret. Det vil sige at de må træffe bestemmelse om hvad de vil så og plante, derefter må de vande og passe det, og afværge angreb af insekter, fugle og andre dyr, hvis de skal høste nogen frugt af deres arbejde. Hvis børnene ikke høster noget det første par år, kan De opmuntre dem til at lære af deres fejl og søge at blive dygtigere og lære bedre metoder.

Hvordan lære dem at arbejde?

Mange forældre føler måske at det at lære deres børn at arbejde er en opgave de ikke kan magte. Er De en af dem der løfter hænderne i en „hvad-nytter-det“-gestus, blot fordi De må bede Deres børn gøre de samme ting mange gange? Må De hele tiden lokke og tigge Deres børn for at få dem til at gøre et eller andet?

Al undervisning stiller visse krav til læreren, også undervisning i at arbejde. Tålmodighed, forståelse, venlighed og kærlighed er absolut nødvendige egenskaber. Man bør ikke råbe op og true, og heller ikke latterliggøre eller forklejne børnenes usikre forsøg. Selvfølgelig vil de i begyndelsen være kejtede og klodsede. Men med øvelse fra børnenes side og hjælpende anvisninger fra Deres side vil de gøre fremskridt. Det er på disse tidlige stadier at De som lærer må vise tålmodighed, tolerance og langmodighed. Husk at De også engang var ung, kejtet og uøvet, og at det først er efter mange års forløb De har opnået dygtighed og erfaring.

Har De nogen sinde set en dreng på fem-seks år der var ivrig efter at hjælpe sin fader med at vaske og polere bilen, blot for at blive gennet væk af faderen, måske med et irriteret „flyt dig lidt“? Når drengen så er tolv eller femten, kan den samme fader ikke forstå hvorfor han ikke vil lystre når han får besked på at vaske og polere familiens bil. En anden fader lader sin lille dreng gøre navkapslerne og kofangerne rene, og efterhånden som han bliver ældre får han lov til at ordne dørene og skærmene. Hvilken af de to fædre er De?

Dette illustrerer en anden regel for undervisning: Når det er muligt, så arbejd sammen med Deres børn. På den måde sætter De ikke blot et godt eksempel, men De kan også selv overvåge arbejdet og give Deres afkom gode råd. Når det altså drejer sig om en opgave man kan være fælles om, så sig ikke: „Det og det skal gøres, tag du bare fat,“ men sig i stedet: „Det og det skal vi have gjort, nu skal jeg hjælpe dig.“

Det vil være godt hvis De, når De oplærer børn, lærer dem at være interesserede i og ivrige efter at gøre arbejdet færdigt, og gøre det godt. Derfor må De forklare hvorfor hvert stykke arbejde de får tildelt er vigtigt og værdifuldt. Så vil børnene forstå hvorfor det er nødvendigt at gøre det, og med tiden vil de endda føle at de har ansvar for at det bliver gjort.

Men hvis det nu er en vanskelig, ensformig eller kedelig opgave? Hvordan kan et barn lære at føle glæde ved et sådant arbejde? Sådan er nogle opgaver nu engang, og de er en virkelig udfordring til ens udholdenhed og ihærdighed. Det må barnet lære at forstå fra begyndelsen. I stedet for at prøve at indgive barnet en falsk begejstring, bør man lade det betragte opgaven som en udfordring. Når man så har klaret opgaven giver det én en følelse af tilfredshed, af at have udrettet noget.

Der er andre måder hvorpå man kan få et barn til at påskønne en ret triviel opgave. Hvis Deres barn viger tilbage for at vaske op efter aftensmaden, kan De for eksempel minde det om at det kan være glad for at det i det hele taget har fået aftensmad. Der er millioner af børn som lever på sultedødens rand og som ville have været ovenud lykkelige for at vaske op, blot for ikke at behøve at gå sultne i seng. Nu siger Deres barn måske at det godt ville bytte med disse ulykkelige mennesker. Hvis det er tilfældet, kan De jo lade barnet gå i seng et par aftener uden aftensmad, indtil det forstår hvilken forret det er at få lov til at vaske op.

Lad os nu antage at barnet vægrer sig ved at gøre et eller andet det bliver bedt om, for eksempel at slå græsplænen eller vaske bilen, med den begrundelse at det bliver træt og får ømme muskler. Det er sikkert rigtigt; det får man af det meste arbejde. Men bliver man ikke også træt og får ømme muskler af at spille bold eller svømme eller gå ture? Hvad er så forskellen?

Forskellen ligger i ens indstilling eller måde at betragte tingene på. De førstnævnte ting bærer en ubehagelig etiket med ordet „arbejde“; de sidstnævnte bærer den behagelige påskrift „sport“ eller „adspredelse“. Hvorfor ikke ændre på etiketterne? Hvorfor ikke gøre arbejdet til noget man finder behag i, i stedet for at gøre det til en prøvelse? Lær børnene hvordan man kan få en følelse af virkelig tilfredsstillelse og varig glæde ved at fuldføre opgaven. Lær dem at være stolte af deres arbejde.

Belønninger og påskønnelser

Vi ser alle frem til en form for belønning når vi har fuldført en opgave. Det er måske ikke andet end glæden ved at have fuldført den. Men man sætter også pris på belønninger ud over den personlige tilfredsstillelse. Derfor roser betænksomme og hensynsfulde forældre deres børns arbejde. Det kan blot være med et enkelt „Tak skal du have, min ven“, for de mindre ting, eller det kan være et særligt udtryk for kærlighed for de ekstraordinære anstrengelser børnene har gjort sig med deres arbejde.

Sådanne belønninger i form af ros virker som en yderligere tilskyndelse til at gøre det samme eller et andet arbejde en anden gang. Det er også bibelsk at belønne sine børn med et anerkendende ord. — 1 Kor. 3:8; jævnfør Lukas-evangeliet 19:12-17.

Som forældre synes De måske det er lettere at gøre arbejdet selv end at lære Deres børn det, og det kan det også godt være. Men betragt denne pligt til at undervise som Deres opgave, Deres arbejde. Hvis De gør det godt vil både De og Deres børn blive rigt belønnet. Som ordsproget siger: „Ser du en mand, som er snar til sin gerning, da skal han stedes for konger, ikke for folk af ringe stand.“ — Ordsp. 22:29.