Tilhører dit liv kun dig?

„TRE MARERIDT“. Det var overskriften på en artikel der i april i år blev offentliggjort i et populært månedsblad, og som beskrev de sørgelige følger af letsindig omgang med narkotika. Et af disse mareridt drejede sig om en ung kvinde, hvis stofmisbrug var skyld i at hun blev indlagt på et hospital til psykiatrisk behandling. Et andet mareridt blev oplevet af en ung mand som under indflydelse af stoffer pressede begge sine øjne ud. Og det tredje mareridt var en ung mands selvmord ved hjælp af en stang dynamit. Disse tre unge havde alle det samme livssyn: Jeg kan gøre som det passer mig. Mit liv tilhører mig og ingen anden.

Denne uafhængighedens ånd er i dag mere udbredt end nogen sinde. Lovløsheden tager overhånd, og moralske værdier udvandes til ingenting. Mange vedkender sig ingen som helst forpligtelser over for Gud eller deres næste. Ligesom de gamle epikuræere har de gjort jaget efter fornøjelser til deres mål i livet. Men til tider kræver jagten efter fornøjelser en frygtelig pris, hvilket oldtidshistorien — såvel som de tre nævnte eksempler — viser.

Derfor er spørgsmålet: Tilhører dit liv kun dig? Kan du gøre lige hvad der passer dig, uden hensyn til hvordan det påvirker andre eller dig selv? Der er mange love der svarer nej. Din frihed er relativ. For eksempel kunne en mand og en kvinde ønske at gifte sig, mens landets love forbyder dem at gøre det. Hvorfor? Måske fordi de begge har en kønssygdom, eller er så nært beslægtede at loven ikke tillader at de gifter sig. Hvorfor disse forbud? Fordi dét folk gør med deres liv har indflydelse på andre. De kan få børn der mentalt og fysisk er så handicappede at det kan betyde store udgifter for samfundet. Er det rigtigt at sætte børn i verden uden hensyn til konsekvenserne? Kan folk gøre med deres liv lige hvad der passer dem? Nej, ikke helt.

Det er også derfor der er love der forbyder handel med narkotika. Hvis nogen ønsker at blive narkoman, kommer det så andre ved? Ja, for en der kører bil samtidig med at han er „høj“ af hash, kan være årsag til alvorlige ulykker, og udgør således en trussel mod andres liv og sikkerhed. Og selv om man kunne indvende at det ikke er mange der foretager sig så forfærdelige ting som i de tre nævnte tilfælde, så er der mange stofmisbrugere der vender sig til voldsforbrydelser eller prostitution for at kunne betale for deres stoffer; og i begge tilfælde volder det andre fortræd.

Eller tag for eksempel færdselsloven. Mange steder er der hastighedsbegrænsning for motorkøretøjer. En der søger spænding kunne måske ønske at køre så hurtigt som køretøjet er i stand til, men det må han ikke. Hvorfor ikke? På grund af de farer en sådan hastighed indebærer både for ham selv og for andre.

Tydeligvis tilhører dit liv ikke kun dig alene. Livet er noget vi har fået betroet. Det du benytter det til, vil nødvendigvis berøre andre. Faktisk er vi moralsk forpligtede til at gøre bedst mulig brug af vort liv. Vi kan ikke forsømme denne pligt uden at skade andre såvel som os selv.

Det er sandt at mennesket i meget lang tid har drømt om fuldstændig frihed. En digter udtrykte engang dette ønske „som tiden ikke har kuet i mennesket endnu — ingen anden herre at have end sit sind“. Men den som ikke har anden herre end sit sind, bliver slave af sit sind; faktisk kan han være i så mange modstridende sindsstemninger at han ikke aner hvad han selv ønsker at gøre. Og gik det ikke galt for Napoleon, Hitler og andre, netop fordi de insisterede på at leve livet på deres egen måde?

Vi kan ikke komme bort fra det. Mennesket er ikke skabt til at være fuldstændig frit. Mennesket er skabt af Gud; det er ikke kommet her af sig selv. Derfor er det ansvarligt over for sin Skaber. I Edens have fik det første menneskepar stor frihed, men ikke fuldstændig frihed. De fik besked på at få børn, at forskønne jorden og at herske over dyrene. De fik ligeledes besked på IKKE at spise af frugten af et bestemt træ. Disse love gav de første mennesker visse forpligtelser over for Skaberen. Tydeligvis kunne de ikke leve deres liv helt som de ønskede. — 1 Mos. 1:28; 2:16, 17.

Da Menneskesønnen kom til jorden sammenfattede han hvad menneskets pligter er, idet han viste at de i alt væsentligt består i disse to ting: ’Du skal elske Gud af hele dit hjerte, hele din sjæl, hele dit sind og hele din styrke, og du skal elske din næste som dig selv.’ Det kunne siges at det andet bud indirekte indeholder et tredje, dét at elske sig selv. Lydighed mod disse bud fra Gud er samtidig både det rette og det klogeste at gøre. — Mark. 12:29-31

Følgerne for det første forældrepar bekræfter tåbeligheden i at prøve at gøre hvad der passer en selv uden hensyn til hvordan det indvirker på andre, og uden hensyn til forpligtelser over for andre. Ved at Adam og Eva handlede som om deres liv kun tilhørte dem selv, gjorde de ikke alene ubodelig skade for sig selv, men bragte også vanære over deres Skaber og stor ulykke over deres efterkommere. — Rom. 5:12.

Følg ikke den kurs de fulgte. Vælg den klogeste kurs — lev ikke dit liv som om det kun var dit, men erkend dine forpligtelser over for din Skaber, din næste og dine efterkommere. Det gjorde fortidens Abraham, der „døde i en god alderdom, gammel og mæt af dage“. (1 Mos. 25:8) Det samme kan siges om apostelen Paulus, som sagde om sig selv: „Jeg har lært at nøjes med det, jeg har.“ (Fil. 4:11) Ja, disse og talløse andre har bevist sandheden i det bibelske ordsprog: „Jehovas velsignelse — det er den som gør rig, og han føjer ingen smerte til den.“ Du kan være sikker på Guds velsignelse dersom du erkender at du er ansvarlig over for din store Skaber og din næste. At hjælpe dig til at gøre dette er netop formålet med Vagttårnsselskabets publikationer. — Ordsp. 10:22, New World Translation.