Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g73 8/6 s. 13-14
  • Værd at vide om dæk

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Værd at vide om dæk
  • Vågn op! – 1973
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Opbygning
  • Forskellige konstruktioner, og slidbanepålægning
  • Vedligeholdelse af dækket
  • Dine dæk og din sikkerhed!
    Vågn op! – 2004
  • Giv ikke tabt
    Rigets Tjeneste – 1991
  • Gummiaftapning — et arbejde der berører dit liv
    Vågn op! – 1996
  • De holdt ind for at hjælpe
    Hvad nogle Jehovas Vidner har oplevet
Se mere
Vågn op! – 1973
g73 8/6 s. 13-14

Værd at vide om dæk

HAR De tænkt over at den eneste kontakt Deres bil har med jorden er dækkene? De tjener ikke alene til at gøre Deres kørsel mere blød; de er uundværlige for bilens bremsning og styring. Men hvad nu hvis dækkene er defekte?

Det kan resultere i trafikulykker; en stor procentdel af alle automobilulykker tilskrives faktisk defekte dæk. Når man tager i betragtning at hundreder dræbes i trafikken hver dag over hele verden, ser man klart hvor livsvigtige dækkene er. Hvor meget ved De om Deres dæk?

Opbygning

Hovedindholdet i dækket er gummi, som for det meste fremstilles syntetisk i dag. I U.S.A. bliver omkring 60 procent af alt gummi anvendt til dæk og slanger. Gummiet i dækkene har imidlertid forskellige tilsætningsstoffer, hvoraf følgende er nogle af de vigtigste:

Svovl, til at fremme vulkaniseringen eller hærdningen af gummiet. Kønrøg, der giver det sejhed og slidstyrke. Olie og tjære, som gør dækket mere smidigt og hjælper til i blandingen af de forskellige bestanddele. Ligeledes tilsættes kemikalier til beskyttelse mod luftens og lysets påvirkning, der ellers bevirker at dækket ældes og mister sin smidighed.

Et moderne dæk indeholder også nogle lag af materialer som rayon eller nylon. Det blandede gummi bliver indarbejdet i lærredet mellem store valser, og bliver altså til gummieret lærred. Hvis et dæk blev fremstillet af gummi alene, ville det ikke være i stand til at modstå det enorme tryk eller de høje temperaturer der opstår ved kørsel med høj hastighed. Det ville forvrides og ødelægges.

Derfor er karkassen, eller dækkets „skelet“, opbygget lag på lag af gummieret lærred. Hvert lag kaldes et „ply“. Et dæk med påskriften „2 ply“ har altså 2 lærredslag, mens et „4 ply“ har 4 lag. Slidbanen bliver lagt på efter lærredslagene.

Slidbanen er den del af dækket der har kontakt med vejbanen. Dens udformning er resultatet af omhyggelige videnskabelige undersøgelser. Slidbanen skal have et godt greb i vejbanen når der køres om hjørner eller bremses, og det selv i vådt føre.

Hvis man ser på slidbanen på et dæk vil man bemærke nogle ret brede riller som løber på langs ad dækket; det har også nogle små indhak der ligger i vinkel mellem rillerne. Denne konstruktion er særlig effektiv i vådt føre. De små riller nærmest „visker“ vandet fra vejen ind i de større mønsterriller, hvor det så kan løbe væk.

Forskellige konstruktioner, og slidbanepålægning

Der er to grundlæggende dækkonstruktioner: diagonaldæk og radialdæk. Diagonaldækket er det mest kendte i De forenede Stater, hvorimod radialdækket har været standard i Europa de sidste femten år; men det er voksende i popularitet i Amerika. Hovedforskellen mellem de to typer er, som navnet antyder, måden hvorpå lagene er placeret.

Lærredslagene i diagonaldækket ligger diagonalt på slidbanen, men krydsende hinanden. I diagonal-bæltedækket ligger der et bælte af et eller andet materiale, sædvanligvis glasfiber, under slidbanen. Dette dæk giver bedre manøvrering og trækkraft samt længere levetid, idet det forhindrer slidbanen i at vride sig på vejen. På 1970-modellerne af de amerikanske biler var 85 procent forsynet med diagonal-bæltedæk, hvorimod der kun var nogle få et par år tidligere.

I radialdækket ligger lærredslagene i rette vinkler på slidbanen. Et bælte, fremstillet af lærred eller stål, lægges yderligere som en ring under slidbanen for at give den stabilitet og fasthed. Hele slidbanebredden er derfor i kontakt med vejbanen hele tiden, hvilket resulterer i mindre slitage.

Et regummieret dæk er et dæk der har fået en ny slidbane vulkaniseret på. Processen begynder med at man omhyggeligt undersøger lærredslagene for at sikre sig at karkassen ikke er defekt. Dækket bliver derefter anbragt i en vulkaniseringsmaskine, hvor al den gamle slidbane bliver fjernet, men karkassen forbliver intakt. Karkassen bliver dernæst sprøjtet med en gummiopløsning. En maskine pålægger så et lag slidbanegummi på den gamle karkasse. Endelig bliver dækket lagt i en form en times tid for at hærde. Dette er en billig måde at få et forholdsvis godt dæk på, vel at mærke hvis karkassen er helt fejlfri.

Vedligeholdelse af dækket

Den vigtigste service man kan give sine dæk er det rigtige lufttryk. Det vil forøge deres levetid, nedsætte udgifterne samt øge sikkerheden. Oplysningerne om det korrekte tryk findes i vognens instruktionsbog eller i en dæktabel for den pågældende type.

For lavt tryk er en af de største årsager til at dækkenes levetid nedsættes. Når der er for lidt luft i et dæk, bliver det bøjet unormalt meget sammen, hvilket udvikler varme og svækker dækket. Undersøgelser har vist at et dæk der har et tryk på 18 pund, men skulle have haft 25, får sin levetid halveret! Hvis en bilist har kørt med undertryk i sine dæk vil slidbanen blive slidt mere ved kanterne, kaldet skuldrene, end ved midten. På den anden side, hvis dækket er slidt mere på midten end ved skuldrene, viser det at dækket er kørt med overtryk.

Det er vigtigt at kontrollere dæktrykket jævnligt; selv vejret influerer på det. Et dæk taber 1 punds tryk ved et temperaturfald på 5-6 grader celsius. Det kan være uklogt at stole på trykmålerne i luftpumper, da disse ofte er unøjagtige. En lille trykmåler er billig og kan opbevares i handskerummet.

Dækkene skal altid checkes når de er kolde, hvilket vil sige inden de har kørt et par kilometer, idet trykket altid stiger under kørselen. Et dæk der viser undertryk i kold tilstand, kan vise det foreskrevne tryk når det er varmt. Men luk aldrig luft ud af et dæk når det er varmt, idet det så vil vise undertryk når det er kølet af.

God behandling af dækkene indbefatter forsigtighed ved parkering — ingen påkørsel af kantsten; det kan ødelægge lærredslagene. Det samme kan ske hvis man kører hen over store sten. Langvarig kørsel med høj hastighed, hurtige starter, stor fart om hjørner samt hårde opbremsninger giver kraftigt dækslid.

Det er ligeledes klogt af og til at undersøge dækket for snit eller andre skader der kan føre til punktering. Undersøg også om der er sten, søm eller andre „fremmedlegemer“ i dækket. Hvis disse får lov at blive siddende, vil de arbejde sig ind i gummiet og forårsage en punktering.

Dækkene er en meget vigtig del af Deres bil. Ved at sørge godt for dem vil De ikke alene spare penge, men De kan også redde livet.

Yderligere oplysninger om bildæk kan findes i brochuren „Dæk og hjul“, der er udgivet af Forenede danske Motorejere.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del