Jeg tjente en gud gjort med hænder
FORTALT TIL „VÅGN OP!“-KORRESPONDENT I INDIEN
I NÆRHEDEN af min onkels hjem var der et lille tempel for guden Birappa. Det blev forsømt, og ingen tog sig af guden. Derfor tænkte jeg: „Hvis jeg begynder at gøre tjeneste i templet og tager mig af guden, finder jeg måske den lykke og fred jeg så længe har søgt efter.“
Nu begyndte en ny fase af mit liv. Hver dag efter at jeg selv havde badet trak jeg vand op af brønden og badede guden. Mindst en gang om ugen gik jeg næsten otte kilometer til floden for at bade i frisk rindende vand, og derefter tog jeg vand med tilbage i en spand til guden Birappa. Vejen var lang, men jeg glædede mig over at tjene min gud.
Hver dag kom landsbyens beboere med deres Prasad (gave) til Birappa; somme tider var det en kokosnød og somme tider blomster. Jeg gjorde så Bandkar (jeg dyppede fingrene i aske og lagde dem på landsbyboernes pande i tre vandrette linjer) og gav dem Prasad igen. På denne måde blev de gaver Birappa fik, givet videre til tilbederne, så de enten fik deres egen eller en andens.
Min gud Birappa blev ikke fremstillet ved en mands- eller kvindeskikkelse eller ved et dyr, som de fleste hinduguder. Birappa blev fremstillet ved en høj som en stor, rund sten. Somme tider når jeg var optaget af min tjeneste for Birappa tænkte jeg i mit stille sind: „Man tilbeder så mange guder. Er der måske kun én sand Gud? Er der nogen der virkelig ved noget om det?“ Jeg havde stadig ikke fundet den lykke og fred jeg længtes efter, og derfor tænkte jeg: „Findes der nogen i hele verden der er lykkelig og har fred i sindet?“
Min baggrund
Fra barndommen af havde livet været svært for mig. Min fader havde to koner. Jeg var søn af nummer to, og kun et halvt år efter min fødsel døde min fader. Min moder, hans anden kone, døde da jeg kun var et år gammel. Min stedmoder syntes at finde behag i at slå mig, og for den mindste ting jeg gjorde blev jeg slået eller fik hovedet dukket ned i en spand vand. Efter nogen tids forløb kom jeg til at bo hos min gamle bedstemoder. Hun havde ikke råd til at lade mig gå i skole, og derfor gik mine dage med at vandre over marker og høje mens jeg passede får.
Der gik jeg og sang de sange der handlede om mine mange guder, om deres vælde, deres tapre gerninger og deres kærlighed. Jeg sang om Hanuman der var hurtig som vinden og som kunne flytte træer og bjerge; jeg sang om gudinden Chandra (månen) og gudinden Ushas (daggryet). Der er mange tusind guder og gudinder i hinduernes gudekreds. Efterhånden som jeg blev ældre spekulerede jeg somme tider på: „Er der én Gud der er den største? Kan man nogen sinde blive lykkelig her i livet?“
Da jeg var femten år gammel blev jeg gift og boede derefter hos min svigermoder, der fik vores jord til opdyrkning. Livet formede sig næsten ens fra dag til dag. Hver dag før jeg gik ud for at vogte fårene plejede jeg at gøre puja (en tilbedelseshandling) foran vores gud Birappa. Så gik jeg gennem landsbyens gader med fårene og ud på de åbne vidder.
Der var gået flere år før jeg opdagede templet i nærheden af min onkels hjem og begyndte at gøre tjeneste der. Jeg fik ingen penge for denne tjeneste, men håbede at blive forenet med guden når jeg døde. Men stadig spurgte jeg mig selv: „Hvorfor er jeg ikke lykkelig og tilfreds, nu da jeg tilbeder og tjener min gud?“
Vejen til lykke viser sig
Hver aften når jeg gik gennem landsbyen til mit hjem plejede jeg at standse og tale med nogle af landsbyens beboere der sad uden for apoteket. En aften da jeg standsede for at snakke med nogle af mændene spurgte jeg dem om de kunne fortælle mig noget nyt. De sagde: „Vi har intet nyt at fortælle dig, men der er en ny sahib i byen der fortæller noget nyt.“ Da jeg fandt manden der gjorde nye ting kendt, bad jeg ham fortælle mig det han havde fortalt de andre. Han spurgte hvad jeg gerne ville vide noget om, og så spurgte jeg om han kunne sige mig hvem der var den sande Gud.
Og han fortalte mig noget jeg aldrig før havde hørt. Det drejede sig om Bibelens Gud: en usynlig Gud der har skabt alle ting og hvis skaberværk omgiver os til alle sider, en Gud vi kan lære at elske og sætte pris på og hvis vidunderlige egenskaber vi til en vis grad kan fatte. Jeg begyndte at lære om Bibelen. Denne mand inviterede mig hjem til sig, og hans familie bød mig også velkommen hver dag så jeg kunne høre mere om Bibelen.
Så indså jeg at jeg måtte lære at læse så jeg kunne lære endnu mere. Det var betagende at høre om Jehova Gud, hvis rige snart vil overtage styret over jorden og give alle lydige beboere på jorden virkelig fred og lykke samt et evigt liv.
Jeg indså nu at jeg ikke længere kunne fortsætte med at tjene en gud gjort med menneskehænder. Derfor forlod jeg min tjeneste i templet. Nu gjorde min hustru og min svigermoder livet vanskeligt for mig. Til sidst forlod min kone mig for at bo sammen med en anden mand. Da min svigermoder så at hun ikke kunne forhindre mig i at studere Bibelen, fortalte hun det til landsbyens indbyggere for at de skulle slå mig.
En dag da jeg afleverede en sprøjte til insektdræbende midler, mødte jeg en bramin (en hindu af øverste kaste) der bad mig også gå hen og sprøjte hans hus. Da jeg nåede huset kom fem mennesker ud og greb fat i mig og slog mig. Efter dette syntes jeg at det ville være bedre at forlade mit hjem og min lille ejendom så jeg mere frit kunne praktisere min nye tro. På trods af modstanden var jeg stadig lykkelig, for nu vidste jeg at jeg tjente den sande Gud.
Jeg ønskede at fortælle andre om det vidunderlige håb jeg havde fundet. Nu kunne jeg nemlig forklare andre at Gud ikke er et menneske, og at han heller ikke er kommet ned på jorden i menneskeskikkelse på forskellige tidspunkter når verden har været ond. Jehova Gud vil gøre ende på elendighed og indføre en ny orden der vil bringe alle lydige mennesker virkelig lykke og fred, og de skal leve her på jorden til evig tid.
Nu former mit liv sig anderledes. Jeg sælger nødder for at tjene til livets opretholdelse. Det betyder at jeg er fri så jeg altid kan samles med mine medtjenere for Jehova. Skønt jeg måtte forlade mit hjem og min lille ejendom har jeg ikke lidt noget tab. Jeg har lært at læse, sådan at jeg nu kan læse Bibelen og Vagttårnet. Jeg har lært nye sange om den eneste sande Gud og hans mægtige gerninger i fortiden og vidunderlige løfter for fremtiden. Endelig er jeg blevet lykkelig og har fået fred i sindet.